METTE MARIE LEI LANGE

Nyt hotel – ikke helt det samme …

Så blev det torsdag, og vi har forladt Hotel Warere i landsbyen Nungwi og er kørt 16 kilometer ned ad kysten mod syd til landsbyen Matemwe, hvor vi den sidste lille uge af vores ferie skal bo på Hotel Zanzibar Queen. Hotellet er dobbelt så stort som det sidste. Poolen er dobbelt så stor, maden er en lille-bitte smule bedre og smukkere anrettet, internettet er hurtigere, og hotelværelset er meget mere luksuriøst. Og har både cola og chokoladebarer i minibaren.

Alligevel savner jeg Warere og ikke mindst landsbyen Nungwi. Stemningen her på hotellet er helt anderledes. Ingen siger ‘hakuna matata’, og smilene er afmålte og mere høflige end hjertelige. Der er en donut OG en flamingo-badering i poolen til fri afbenyttelse, hvilket jeg allerede har set nogle russere gøre brug af. Her er flere penge og større bryster, end der var i Nungwi, hvor der blandt de besøgende herskede en stærkere følelse af ‘hippie’ end af penge og Instagram. Desuden ligger hotellet meget afsides, så man kan ikke rigtigt lige spadsere ind til byen og spise middag. Og det, der undrer mig mest er, at man har valgt at anlægge kraftig bevoksning hele vejen rundt om hotellet, så selvom jeg kan høre det bjergtagende Indiske Ocean, kan jeg kun se det, når jeg står på tæer på vores balkon. Om morgenen er der yoga og meditation på stranden foran hotellet, og i aften er der masai-opvisning i restauranten.

Åh, det er bare ikke helt det samme, altså. Jeg skal nok ryste det af mig og nyde den her uge lige så meget som den forgangne – jeg skal bare lige sluge det. Jeg kan meget, meget bedre lide det rolige, umiddelbare og personlige end det storladne, turistede og Hilton-agtigt luksuriøse. I går følte jeg, vi boede midt på Zanzibar, hvor livet blev levet omkring os – i dag føles det lidt som om, at vi befinder os i en glaskuppel på Zanzibar – med aircon, chicken nuggets og fitnessinstruktører, “så europæerne kan føle sig hjemme“. Jeg vil sgu ikke føle mig hjemme – så var jeg blevet i Køge! Damen i receptionen er i øvrigt polak, og hun er lige så stram i betrækket, som hendes øjenbryn er malede …

Nåh! Luk røven, MM! Du er i paradis, og hvis du ikke gider hotellet, må du sgu tage på udflugt! 😉

Således står de næste dage på visit til Stonetown, en jungletur for at se på aber, måske en delfinsafari, og så skal Jon dykke igen på søndag. Og så må vi se, hvad vi ellers finder på! Mulighederne er heldigvis uanede.

Ungerne er stadig sjovere, dejligere og mere vilde med ferielivet end nogensinde før. De spiser stort set kun pizza og pasta til både frokost og aftensmad, men til gengæld har vi fået dem med på, at de hver dag skal smage en bid af noget nyt. Således har vi nu fået indlemmet både mango, rejer og rød snapper i repertoiret. Og personligt har jeg aldrig spist så meget fisk og skaldyr, som jeg gør her. Life is stadig absolut great! 😄👍🏻🌴

Too good! ❤️

Det her er vores bedste ferie til dato! Jeg har aldrig været et smukkere sted i verden, og jeg nyder mine børn mere end nogensinde på nogen ferie før. Og de har det sjovere, end de har haft på nogen ferie før. Og lærer, suger til sig og gør alt det, jeg havde drømt om, at mine børn ville gøre, hvis jeg fik mulighed for at hale dem med mig ud i verden.

Det eneste, jeg savner her i Nungwi, er alenetid med min elskede ægtemand. Fordi ungerne sover siesta hver dag, kommer de først i seng ved 21-tiden (restauranterne åbner sent, det er derfor), og da er vi helt baldrede og falder i søvn. Vi har helt fra starten af vores forældreskab været vant til at have nogle timer sammen om aftenen, når børnene er lagt omkring kl. 19.30, og den tid skatter jeg så højt!

Men! Vi bor på hotel med en dejlig familie fra Solrød, som saftsuseme har tilbudt at se Løvernes Konge med dem i morgen aften, så Jon og jeg kan spise en middag sammen uden unger! Man KAN åbenbart få det hele! 🤩🙌🏻❤️

Fra Aarhus til Nungwi

Reklame for NIVEA – live fra Zanzibar! 😆✌🏻🌴

I dag for en uge siden var jeg på visit i en by fuld af – for mig – fremmede mennesker med andre kulturer, sædvaner og skikke. Jeg besøgte blandt andet et madmarked, hvor jeg prøvede lokale delikatesser så velsmagende, at fuglene sang. Og det var så i Aarhus – vel at mærke. 😉

I dag, en uge senere, er jeg i Tanzania. Hvor livet dog er dejligt sådan at bringe mig fra Mols til Skagen og Aarhus til Nungwi.

Eventet i Aarhus var en kæmpe-fornøjelse. Jeg var ellers sandt at sige en kende nervøs, idet at baggrunden for min idé om at hale NIVEA med til Aarhus var, at den aften, vi sammen holdt i København i anledning af den nye Q10 Power Sensitiv-serie var så kanon-hyggelig, sjov og vellykket! Så det er lidt det samme som at tage på ferie på samme destination som året før, fordi ens årer bobler over af gode minder – for så at gentage successen og erkende, at minderne skyldes godt selskab snarere end udsigterne.

Hvad nu, hvis Aarhus ikke var så venlige, udadvendte og klar på småsludder som københavnerne? Hvad nu, hvis Smilets By ikke smilede til mig?

 

Jeg tog afsted fra Køge allerede tidligt og tilbragte således hele dagen med at flagre omkring i byen, følgende de tips, jeg havde fået på bloggen af jer, der følger med fra den østjyske kapital. Det viste sig som en god idé, og da dagen lakkede mod enden, havde jeg både købt en virkeligt glimtende nederdel i Vila, en Wiinblad-vase med 25% rabat i Kop & Kande, og min mave var fuld af spanske delikatesser fra Rømer ved åen og en seriØST velsmagende S’mores-is fra Streetfood-markedet tættest på banegården.

Kl. 16.30 åbnede vi dørene for gæsterne i Centralværkstedet, som NIVEA havde pyntet op efter alle kunstens regler. Der var nogle lækre brune og nogle knap så lækre grønne chokolader på bordene, gæsterne ankom rettidigt og smilende, og alle mine småbange anelser blev meget snapt manet til jorden med en kraft, der ville have gjort enhver MMA-kæmper misundelig. Folk var såååå søde og ville gerne snakke! Mens vi drak sodavand og spiste sliders, surfede jeg rundt ved alle bordene og nåede (så vidt jeg kunne tælle) at sludre med alle – undtagen fire gæster, der heldigvis kom og krammede farvel alligevel. Jeg fik tips til Zanzibar, snakkede børneopdragelse, privatøkonomi, undervisningsprincipper i folkeskolen, kærlighed og mange andre ting, og da aftenen var slut, var jeg så træt, mæt af indtryk og nærmest lykkelig, da jeg krøllede mig sammen på bagsædet af en NIVEA-bil og lod mig transportere til Køge.

Grunden til vores lille getaway til Aarhus var, at NIVEA og jeg blev enige om, at det simpelthen ville være for københavner-snobbet kun at holde et event for at fejreQ10 Power Sensitiv-serien, som er den første NIVEA-serie helt uden parfume og andre kontroversielle ingredienser. Og jeg drømmer om at lave en tur, der også bringer os til Nordjylland, Fyn, Sønderjylland og helst så mange andre steder som muligt! Både fordi, jeg synes, det er skidehyggeligt at møde jer, der læser med, og fordi jeg elsker at besøge alle mulige steder – om det så er Østafrika eller Danmark. Og Q10 Power Sensitiv-serien er nærmest skabt til den skandinaviske hud, som har tendens til at være mere følsom. Og den hud findes jo i hele Danmark, kan man roligt sige, så derfor synes jeg, der er fuld belæg for et roadshow. 😉

Fingers crossed!

Og ja, jeg har da NIVEA med på ferie! 😜✌🏻💙🌴

 

This is soooo extra!

I dag er andendagen på vores rejse til Zanzibar, og jeg kan allerede sige, at det er det smukkeste sted i verden, jeg nogensinde har været. Steder er smukke på forskellige måder, men intet har tidligere taget røven på mig, som Zanzibar gør det!

I anden potens har vi så to børn, som pludselig har optur over de samme ting som os. Ikke længere udelukkende pasta med kødsovs og legepladser, men også solnedgange, smukke muslinger og konkylier, benovelse over tidevandet, glæde ved at se en verden, vi ikke er vant til. Jeg ved ikke, hvordan det er lykkes mig at lave et barn, der nærmest konsekvent taler i bumperstickers, men Hugo har her til aften både sagt “LEGO er mit liv!”, mens han byggede en rumraket, inden maden ankom på restauranten og “Dét hér er den store verden, mor!” da vi i buldermørke kørte hjem med en taxa ad veje så fulde af pump og huller, fordi den er lavet på klippe, og der ikke var råd til asfalt.

Jeg har i dag købt feriens første kjole, vi er blevet snydt af feriens første taxachauffør, jeg har spist min anden portion kæmperejer, bygget mit andet sandslot, haft min første svømmetur med skildpadder, drukket min måske syvende cola, og så har vi brugt den første dut solcreme.

Zanzibar er fantastisk. FANTASTISK! Alle bør tage til Zanzibar mindst én gang i sit liv. Omend jeg har meget svært ved at forestille mig, at man ikke kommer tilbage … 💖🌴🐢

Zanzibar, hva’beha’r, lidt feber og meget skønt!

Så er vi ankommet til Zanzibar efter 6,5 timers fly, 2,5 timers layover, yderligere 7 timers fly og halvanden times køretur på en delvist asfalteret vej! Vi har alle sammen sovet omkring 4 timer i nat, og humøret har saftsuseme været godt hele vejen igennem! Det begynder virkelig at betale sig, at vi har rejst så meget og så langt med Krapylerne, som vi har, siden de kom til verden. De forstår præmissen med, at man altså måske nok keder sig lidt undervejs, men slutdestinationen er det værd.

Da vi ankom til hotellet lidt i frokosttid, hoppede begge unger i poolen, hvor de blev liggende, indtil selv deres badevinger havde rosinhud. En kæmpe-forskel på, hvordan det var at rejse med dem i Sri Lanka, da de var knap to år gamle, og det er en forandring, der både efterlader lidt tid til, at Langemanden og jeg kan chille ved poolen, og så er det bare så genialt at iagttage de to krapyler have det så grineren med hinanden. Desuden er Hugo gået var at være ret sky rent vandmæssigt til siden Mexico for halvandet år siden at være en regulær vandhund, og han har det sjovere i sådan en pool end nogen anden, jeg har mødt. Det er så nice! ❤️

Vi bor langt ude på landet, og omgivelserne er fuldkommen vanvittigt fantastiske! Sandet på stranden foran hotellet er hvidt som tænderne på en Hollywood-stjerne, og havet har samme farve som poolen. I formiddags var der lavvande, så ungerne og jeg inspicerede området, og de byggede et sandslot og pyntede det med konkylier og muslingeskaller. Da vi vågnede sidst på eftermiddagen fra vores familielur (restauranten åbner først for aftensmad kl. 19, så vi har indført tvungen ’siesta’, som fungerer upåklageligt for alle involverede aldersklasser), gik havet helt op til hotellets terrasse. Stadig lige turkis og faktisk lunere end poolen.

Jeg har reddet mig en forkølelse i flyveren, så jeg har lidt feber og pudser næse og nyser i et væk, men heldigvis skal vi ingenting. I-N-G-E-N-T-I-N-G! Vi har nogle små ønsker for turen, som inkluderer dykning (for Jons vedkommende), foodmarket, besøg i Stone Town og store skildpadder på Prison Island, men første prioritet er afslapning og hygge. Resten må komme, når og hvis rastløsheden melder sig.

Vi har pakket en masse legetøj til ungerne i deres nye rullekufferter, som jeg fandt i Greve på Facebook Market dagen før afrejse for en slik, og heldigvis har jeg husket at pakke ziplock-poser med både LEGO og LEGO Dublo, så det leger de med, når der er ventetid inden måltiderne og på hotelværelset. (Et lille tip, hvis man rejser med børn og heller ikke gider glo på skærme ved aftensmaden). 😉

Her er vidunderligt! I ordets bedste betydning! Vi har på hotellet mødt en dansk familie fra Solrød. What are the odds! I skrivende stund er Jon ved at putte ungerne, og jeg sidder på terrassen og nyder, at det er blæst op. Jeg tror, jeg går i seng om lidt, så jeg i morgen kan være helt fresh og klar på at lave … iiiiiingenting! 🙌🏻💖🌴