Vor tid i Sverige er for denne gang forbi, vi kom hjem i går aftes, og jeg har tænkt mig at købe en mega-god fedterøvs-rødvin til Jons mor-fætter, så vi kan gøre os forhåbninger om at komme retur.
Her i andet heat havde vi Verdens Sejeste Farmor med, hvilket var great! Både fordi, hun er formidabelt selskab (hun læser også bloggen… ?), og fordi hun er næææsten lige så pjattet med ungerne, som vi er, og når solen nu skinner, og folk i den størrelse er bedst tjent med skygge og i øvrigt ikke gider underholde sig selv længere, end det tager at hive et blad af en busk, er det nu en bonus at kunne spille med flyvende målmand, så der også kunne blive et par minutter til Sara Blædel.
Vi har grillet og badet (denne gang havde vi cash med, så jeg fik min toast! Vidste I, at de her i Sverige putter ketchup i deres toast? I så fald kunne I godt have sagt noget!), solet, spillet spil, lavet hindbær-trifli og spist noget så eksotisk som artiskokker – for mit vedkommende for første gang. Det kan sgu godt noget!
I dag skal jeg have studset spidser hos Flemming, og i morgen tager vi satme Ford’en med til Djursland, hvor vi skal tilbringe en uge i sommerhus med min familie! Ja, vi kalder det sgu’tte sommer-turné for ingenting!
Jeg efterlader jer for denne gang med ønsket om en bomben torsdag og et par fotos knipset i idyllisk lys fra de helt rigtige vinkler. ?
Og der er hele tre billeder af mine tænder, fordi min svigermor siger, at jeg blotter dem for lidt og blogger-smiler for meget.
Stort, vådt møs!

20140716-195357-71637903.jpg

20140716-195357-71637097.jpg

20140716-195357-71637658.jpg

20140716-195357-71637383.jpg