Facebook-20141212-085007Dette skulle have været et video-indlæg! Jeg ville nemlig meget gerne bevise, at det går ordentligt til, når jeg sådan trækker vindere af konkurrencer.
Jon havde indvilliget i at agere kameramand, og vi gav det også adskillige forsøg op ad eftermiddagen, men krapylerne kunne simpelthen ikke klappe kaje i de minutter det tog, og nu, hvor de sover, er min mand jo på job. Jeg forsøgte mig med et self-tape, men det blev noget værre rod, så nu bliver det altså med fotos i stedet. Så I er nødt til blot at stole på mig i denne omgang. 🙂

Der har været i alt 1.237 deltagere i konkurrencen om at vinde en julegave til sig selv, nemlig en valgfri taske fra Adax’ hjemmeside! Det er denundenlyneme mange mennesker?! Jeg synes, det er rocker-sejt, altså!
Jeg trak lod på den måde, at jeg skrev numrene fra 0 til 9 på en masse små sedler, som jeg lagde i nogle skåle, og ved at trække et nummer ad gangen, fandt jeg først en dato og siden et klokkeslæt. Den vindende kommentar er altså den, der kommer tættest på det klokkeslæt, jeg fik bikset sammen!

Klokkeslættet blev d. 6. december kl. 8.10!

Den vindende kommentar er skrevet d. 6. december kl. 7.27 af Pernille AC!
Tillykke, tillykke, tillykke, Pernille! Og hvor HAR du dog episk taske-smag!
Pernille ønsker sig nemlig en taske magen til min! 😉

Jeg skal bede dig om at sende mig en mail, Pernille, på mmleilange(a)twinpeaks.dk, så jeg kan sætte dig i kontakt med Julemandens hjælper hos Adax!

Med ønsket om en herre-god fredag aften fra en slidt sofa i Vestergade. Alle, jeg kender, skal til julefrokost i denne weekend – undtagen lille mig. Jeg kan se på Instagram, at der er 80’er-tema på min gamle arbejdsplads, Aller, og at Danseorkestret er hyret i den anledning. Jeg er så misundelig, at jeg næsten ikke kan være inde i mit selv!
Jeg vil i stedet online-shoppe smerten væk i julegaver til venner og familie. Meget stort møs til jer på den anden side af skærmen! Midt i face! Det er jo jul … <3

Indlægget her er lavet sammen med Adax.