s1

Indlægget er sponsoreret af Lyngby Storcenter.

Jeg var i Lyngby i går! Og ja, jeg ved det godt, jeg er nem. Det er sommer, folk drikker fadøl og griner ved små borde på en café langs gågaden, der er hængeplanter udenfor butikkerne, en grønthandler med en lille bod foran stationen gav mine krapyler nogle gratis ærter, og jeg er solgt! Nu vil jeg bo i Lyngby! Kæft, der var hyggeligt!

Det, der bragte mig til denne overmåde hyggelige by, som både rummer en Magasin, en Lagkagehuset og en GrillKiosk, hvilket er meget mere, end man kan sige om mange andre byer med samme provinshygge-appeal, var deres helt store sværvægter, nemlig Lyngby Storcenter. De har udsalg, og det skal jeg skrive lidt om. Og jeg har aldrig været der tidligere, så det virkede som en god idé at lade årets indkøb af babypool til kolonøjseren foregå netop dér.

laps
Jeg har altid misundt mennesker, som er i besiddelse af et indre kompas. Det er Mor Lange ingenlunde, og efter et kvarter var jeg så viklet ind i det kæmpe stormagasin, at jeg hverken kunne huske, hvad jeg hed, eller hvor jeg kom fra. Kun at deres Companys-butik har 30% rabat på den fineste ‘Little Black Dress’ fra Tiger, at man kan få en bordgrill på tilbud i Inspiration, og at de satmehar en Wood Wood Museum-butik, som også har udsalg! Desuden fik jeg smagsprøver på is fra Paradis, der var en Svend Michelsen-chokoladebutik, som i min optik er nogle af de sejeste indenfor lade-feltet, og så var der også en Marianne Dulong-afdeling!

Come to mamma!
Come to mamma!
Have-hygge musthave!
Have-hygge musthave!
Efter hvad man har set i pressen virker ham WoodWood-fyren ikke skide-sympatisk. Men jeg ér altså pjattet med hans tøj. Især på tilbud.
Efter hvad man har set i pressen virker ham WoodWood-fyren ikke skide-sympatisk. Men jeg ér altså pjattet med hans tøj. Især på tilbud.

Hvis jeg ikke allerede havde brugt også denne måneds lommepenge i New York, ville jeg have købt meget mere, men jeg formåede at holde mig til en planlagte babypool, noget med sæbebobler, en pose havregryn fra Føtex, og så investerede jeg i en pose ærter, da vi kom tilbage til stationen og igen mødte den søde grønthandler, og det var en god investering, for de var danske og smagte god damn fantastisk!

fieSiden tog krapylerne og jeg til Glostrup, hvor jeg (som nogle måske har set på Instagram) ene kvinde formåede at samle TO IKEA-babysenge simultant med, at jeg legede med krapylerne (og det skal siges, at jeg var i besiddelse af en pæn omgang tømmermænd efter ImpressionsPRs Magic Mike-event aftenen før tilsat jetlagged krapyler om natten), vi fik plasket med en masse vand, og henunder aftentide kom min smukke søster, der skal hygge med os weekenden over, mens min mand er i Irland. Og min søster, som hele sit liv har sportet en yderst klædelig udgave af den danske leverpostej i toppen, er blevet blond! Ikke sådan hygge-blond som mig, men platinblond a la Andy Warhol! Så man skal ikke komme og sige, at vi Lei-søstre ikke tør noget.. 🙂

Og nu til en konkurrence:
Lyngby Storcenter har, som for at fejre udsalget, givet mig lov at udlodde et gavekort på 1.000 kr. til centret, og de kan bruges på præcis det, man allerhelst vil have! Og jeg vil anbefale at sætte dagen af til projektet, for udvalget er enormt.
For at deltage skal man blot skrive en kommentar til indlægget her, og vinderen findes allerede på onsdag d. 8. juli. Husk at skrive kontakt-email i kommentaren! 🙂