Indlægget er sponsoreret af Kinder Bueno. 

Det er næsten for stort et sammentræf, at dette arrangement går ned på lige præcis min fødselsdag. Jeg mener, Kinder-chokolade + dullegrej er en kombination, der er så skræddersyet, at jeg næsten ikke kunne have opfundet det finere til lejligheden selv!

Ikke desto mindre er det ikke mig, men Kinder Bueno og Sephora i Illum, der retfærdigvis skal have æren for denne genistreg!
På fredag d. 9. oktober er der (udover min fødselsdag) kulturnat i København, hvilket betyder, at hele byen kommer til summe som et bistade i podningstid af aktiviteter, særarrangementer og kvikke påfund – helt frem til midnat. Man kan se programmet her.
Kinder Bueno og Sephora har de seneste to år haft held med parringen af chokolade og sminke, så i år gentager de klogeligt successen!

Det hele er meget enkelt, elegant og tilmed også gratis.
Fra kl. 14 – 20 står Sephoras makeupartister klar med pudder og pensel til at lægge makeup på alle dem, der har lyst! En styling tager cirka 10 minutter, og imens man mageligt nyder, at ens ydre forskønnes, kan man simultant gå bananas i gratis Kinder Bueno. Det er et team så winning, at det burde stille op i Vild Med Dans!
12081003_10153595077691886_1949397108_n
Alle, der kommer forbi, får gratis chokolade, og de første 400 gæster i makeup-stolene går sågar hjem med en goodiebag magen til den, der kan ses på billedet herover. Bortset fra at der faktisk er tre Kinder Bueno i godteposen… Jeg kom bare til at spise to af dem, inden jeg fik taget billedet. True story.

Desuden er der på selve dagen en konkurrence i Illum, som man kan deltage i, hvis man uploader et billede af sig selv efter sin makeover (og hvis man er lidt kreativ, er det selvfølgelig bare bueno) på Instagram og tagger det med #KinderBuenoTreat @missbuenodk og @illumcph. I uge 43 trækkes der tre vindere, som hver får et gavekort til Illum på 1.000 kr. Oooog selvfølgelig Kinder Bueno! 😉

Jeg smutter selv derind og får pyntet masken, når de åbner! Det kan være, vi ses – og husk at skrig ‘tillykke’ af mig, hvis vi gør!