12179940_10153619620666886_620984983_n

Jeg har simpelthen fået lov at vise Jons splinternye tatoveringer her på bloggen!
Det ser jeg på én eller anden måde som den største accept af TWINPEAKS som en del af vores lille hverdag derhjemme. At min mand er villig til at lade mig dele hans overarme med jer, der læser med. 🙂

I alle de år (fire-et-halvt d. 1. november, helt præcist) jeg har kendt Jon, har han talt om at få en ny tatovering. Han har altid gerne ville have én, der var sort/hvid, og som skulle have en masse forskellige dybder, og så skulle man kunne se noget nyt, når man bliver ved med at kigge på den. Samtidig er han typen, der gerne vil have, at tatoveringerne skal have en form for personlig betydning – men det skal ikke være noget, der kan ses med det blåtte øje. Eksempelvis fik han på sin polterabend tatoveret mine initialer på sit bryst. Men de blev skrevet med blindskrift. I hvid blæk. En nærmest små-hemmelig tatovering, som betyder noget for ham. Og mig. Men som ikke giver den store mening for andre.

Og så fik vi krapylerne! Og pludselig er intet jo mere naturligt end at tilegne en ny tatovering til dem. Og pludselig gik det stærkt, for Jon var i kontakt med en meget tatoveret ven, som i denne uge skulle have besøg af en meget dygtig tatovør, som specialiserer i netop den type tatovering, Jon gerne ville have. Og det fik han så! To eftermiddage – sammenlagt lidt under fem timer – og pludselig er min mand stor-tuschet bag på begge overarme!

12182068_10153619614176886_2132124844_n
Den venstre arm har fået et natlandskab med et billede af en halvmåne. Jeg elsker den måde, træerne er lavet på, og jeg har bare lyst til at sidde et sted i en hytte og drikke gin/tonic og glo på den måne. Månen, som er tatoveret med hvid blæk (ligesom mine initialer) symboliserer Berta. Vores lille halvmåne, som vi kalder hende, på grund af den måde hendes øjne ser ud på, når hun smiler. Desuden lå Berta til venstre i min mave, og nu sidder hun så på sin fars venstre overarm.

12181800_10153619622261886_2115418188_n
Den højre arm har fået et undervands-univers med fisk og havskildpadder, bølgebrus og koraler. Forest i billedet ses en lille gruppe hjertemuslinger. Fordi Hugo herhjemme tit bliver kaldt musling. Og hans symbol er tatoveret med hvidt blæk. Liiigesom mine initialer på hans fars hjerte. Og i min mave lå Hugo til højre – nu sidder han på Jons højre overarm.
De er stadig helt ømme og røde, og jeg glæder mig sådan til at se dem, når de er helet helt.

Jeg elsker det! Det hele er så fint lavet og fuld af de smukkeste billeder. Både billedligt og helt fysisk! Det er så meget Jon, at jeg nærmest ikke kan forstå, at en mand, der slet ikke kendte ham i forvejen, kan ramme den så præcist på så kort tid.
Alle har nok en holdning til tatoveringer, og sådan vil det altid være. Det eneste, der betyder noget i den sammenhæng, er jo, at man selv kan lide dem. Og det kan vi fandme! 🙂