10637705_10153703485296886_368741019_n

Indlægget er sponsoreret af Braun Men.

Jeg har naturligvis opdaget, at jeg ikke er den eneste blogger i det såkaldte Blogland, der skriver om mænd og skæg i disse dage. Jeg følte mig ellers ret særligt udvalgt, da jeg fik forespørgslen, men sådan kan man jo være så selvoptaget. 😉

Men jeg ér den eneste, der har Jon Lange på mit skæg-team!
Ikke nok med, at Langemanden ser rasende godt ud! Han er også tidligere model OG uddannet skuespiller, og så har han mere erfaring udi livet som skæg-ramt end den gængse gennemsnitsmand. Han har både spillet tysker-inspireret fodboldspiller og har for nylig været overskægs-ambassadør for Movember. Jeg kan, som nævnt her, bedst lide Jon med en god scruff. Han selv går ikke sønderligt meget op i sit udseende. Når jeg nogle gange påpeger, at han trænger til at blive klippet, plejer han at svare, at det ville være dumt, for hvad nu, hvis han fik en ny rolle i næste uge, og de på den gerne ville have, at han havde en bestemt frisure, som han således umuliggjorde på forhånd. Og det kan jeg jo ikke argumentere imod. Desuden kan jeg ret godt lide at have en mande-mand, som bruger 18 sekunder på badeværelset om morgenen og overlader det til mig at pudse fjer.

Jon har i den forgangne uge testet Brauns Series 7 740s (nej, det er ikke en iPhone, det er en barbermaskine), og han er ret begejstret. Jeg spurgte lidt ind til hans vaner for ligesom at danne mig et overblik. Jeg aner jo intet om barbermaskiner.
Jon siger, at han plejer at få “skægpest” på halsen, når han barberer sig eller trimmer det skæg, som vokser der. Han troede ikke, det kunne undgås, og han regnede med, at han bare var en sensitiv fyr på det punkt. Men den her maskine har to indstilnings-muligheder, og når han vælger den milde (som netop er beregnet til den tynde hud på sarte steder) slipper han altså for det. Og det har han altså ikke prøvet før. Desuden var den mere præcis, nemmere at arbejde med og har en (Og nu citerer jeg) “dejligt effektiv lyd!”.
Jon svarede også – direkte adspurgt – at han aldrig har brugt 1.599 kr. på en shaver/trimmer, som den her koster, men han synes, at det er pengene værd, og det ville han gerne give for den her. Han vidste sådan set bare ikke, at der var så stor kvalitetsforskel. Det sagde han altså!

Hvis man vil garantere sin mand/far/kæreste/svigerfar den her barbermaskine fra Braun, kan man købe den her. Hvis man derimod føler sig heldig, kan man deltage i konkurrencen om at vinde én ved at uploade et billede af den mand, man ønsker at begave, på Instagram og hashtagge det #BraunMen og #Braun740s.

Som en ekstra service-info har jeg her fundet nogle gaver, man kan købe til mænd – den slags kan være ret svært at hitte på.

  
Øverste linje: 1) Smykker på bestilling fra HandcraftedCPH. Jeg gav i foråret Jon en halskæde, jeg selv designede. 2) En skræddersyet t-shirt fra Son Of A Tailor. 3) Et gavekort til teatret

Nederste linje: 4) Undertøjs-abonnement fra Organic Basics (stort hit herhjemme og lige nu 20% rabat!). 5) Braun Series 7 740s barbermaskine. 6) Verdens seriøst bedste herreparfume fra Dior (Findes ikke på nettet, men i Matas, Magasin osv).

Glædelig jul! Nyd det nu og fløjt en masse! Om en uge er julen allerede slut! 🙂