12596781_10153763467971886_631756688_o
Jeg burde starte alle fredage sådan her.
I skrivende stund sidder jeg på caféen Fars Dreng, hvor jeg netop har fået serveret et glas appelsinjuice i et gammelt syltetøjsglas med masser af isklumper og et sugerør af pap. Over højttalerne lyder en musik fra en kvinde, der vist umiddelbart ikke er i det bedste humør at dømme efter hendes sang, men hun synger smukt og chillet, og jeg har bestilt skyr og hjertevafler.

Jeg er her sådan set, fordi jeg om et kvarter har et møde med nogen, jeg måske skal samarbejde med, og vores morgen i Langehjemmet udviklede sig lidt anderledes, end vi havde planlagt, da vi gik i seng i går, så jeg nåede ikke morgenmad hjemmefra.
Der sket ikke noget skelsættende, men Hugo vågnede med feber, hvorfor han blev hjemme hos Jon, og jeg tog Berta med i vuggeren. Jeg lovede at lade klapvognen blive hjemme, så Jon og Hugo kunne tage på udflugt senere (Hugo har kun en smule feber, og den er svær at få øje på, for han er stadig yderst aktiv). Derfor tog jeg Berta i den ene hånd og min cykel i den anden, så jeg kunne ræse videre på sidstnævnte efter afleveringen af førstnævnte. Men på vejen fik jeg den idé at lade Berta sidde på bagagebæreren, mens jeg trak cyklen (og naturligvis – rolig nu – havde et solidt greb i hendes flyverdragt). 😉
Og jeg blev nærmest helt tudevårn af at blive mindet om, hvor lidt, der skal til, for at skabe udelt begejstring hos én på 87 centimeter. Hun sad rank og stolt og hilste på alle forbipasserende, mens hun smilede over hele femøren, KÆFT, hvor er det sandt, at konceptet med børn kun bliver mere og mere grineren, jo ældre de bliver!

Med ønsket om en vidunderlig fredag! Eller i hvert fald bare ‘fin’. Man kan jo ikke få det hele hele tiden. 🙂