12528748_10153754088966886_1516655063_o

Indlægget er sponsoreret af Elfa.

I går, d. 15. januar, var det præcis 15 år siden, jeg flyttede til København.
Det var en lørdag, og mine få ejendele lå i en trailer, min mor havde lejet på en Schell-tank, og da vi havde sat alle tingene af i min venindes lejlighed på Amager, spiste vi på Jensens Bøfhus, og så kørte min mor hjem til Als igen. Der var nemlig ikke plads til, at hun kunne overnatte. Jeg skulle dele 36 kvadratmeter med min bedste veninde, som havde boet i lejligheden i et års tid. Alle hendes møbler stod der allerede, jeg fik bare venstre halvdel af skabet. Og højre halvdel af sengen.
Sådan boede vi i et halvt år. Der var ingen døre i lejligheden pånær den ud til opgangen og den til badeværelset, men vi klarede os igennem uden at rive alt for meget hår ud af hovedet på os selv eller hinanden. Ret godt gjort, egentlig.

Da det halve år var gået, flyttede jeg ind i et klubværelse oppe under loftet i noget alment boligbyggeri ved Mozarts Plads i Sydhavnen. Forholdene var kummerlige, mit værelse var 10 kvadratmeter stort, køkkenet var notorisk ulækkert, men selskabet var fantastisk! Jeg boede nemlig på gang med fem drenge, og vi havde det så skægt. Vi holdt fester sammen, så video sammen, lavede mad sammen, og i det hele taget var der altid nogen, når jeg kom hjem. Jeg har aldrig været det helt store sanitære ordensmenneske, så det gjorde mig ikke det helt store, at stedet mest af alt mindede om et slumkvarter i Indien. For der var hyggeligt!
Indretningen af mit værelse havde jeg ikke penge til at gøre det store ved, og jeg gad vist heller ikke. I de fire år, jeg boede der, fik jeg aldrig sat en eneste lampe op. Jeg klarede mig med fire forskellige lyskæder i forskellige farver, som gav mit værelse kælenavnen ‘Red Light District’ – hvilket stod i blændende kontrast til det relativt frigide forhold, jeg dengang i starten af tyverne stadig havde til det modsatte køn.

I 2005 flyttede jeg til min egen forældrekøbte lejlighed på Meinungsgade nær Skat. Hans Torv, og her fik jeg både IKEA-sofa og lamper i loftet. Og i 2012 flyttede Jon og jeg sammen i vores første lejlighed i Vestergade. Jeg havde ikke prøvet at bo til leje på den måde før, så i de tre år, vi boede der, var jeg påpasselig med så meget som at slå et søm i væggen, fordi jeg frygtede, at det ville koste os vores depositum. Da vi så 2015 flyttede til Nørregade, og jeg erfarede, at vi trods al min nidkærhed alligevel skulle betale en mindre formue for istandsættelse, skiftede jeg spor!

Nu bor vi altså her i Nørregade! Det er vores hjem, der er her, vi bruger langt de fleste timer af vores liv, og det er her, Krapylerne kommer til at have deres første barndomsminder. Derfor blev vi enige om, at vi ville indrette os, som vi har lyst til – også selvom det koster lidt knaster, og selvom vi ikke kan tage det hele med, når vi engang flytter.

Derfor har vi blandt andet betalt et større beløb for at få bygget bogreoler over de høje paneler i stuen, som vi ELSKER, og nu har vi også fået et kæmpemæssigt Elfa-skab, som når alle 272 centimeter op til loftet i vores soveværelse, og det er altså dét, dette indlæg skal handle om. 🙂

Jeg blev nemlig i sensommeren sidste år kontaktet af Elfa, som tilbød mig et samarbejde omkring deres løsning til det, de kalder “kaos-skabet”, og jeg nikkede vedvarende og genkendende. De fleste af os er vant til at købe det standard-skab, som passer bedst til vores smag og stil, men det passer sjældent helt perfekt til vores behov.

Elfa bygger skabe direkte på væggen! De borer ganske enkelt nogle lange spær ind i muren, og på disse kan man så montere præcis de hylder, bøjlestænger, skuffer og skohylder, man har lyst til. I den højde, man ønsker. Så en dag i efteråret drog Jon og jeg til Lyngby, hvor Elfa har butik, og her fik vi hjælp til på en iPad at sammensætte et skab, der passer til det, vi gerne vil have. Jeg valgte to slags bøjlestænger – en høj én til lange kjoler og jakker, og to lavere til det kortere tøj. Desuden ville jeg gerne have to af de fine skuffer til smykker, som de har (med låg!), og fire hylder til sko – en slags til flade og en til stiletter. Og så selvfølgelig en masse hylder. De øverste halvanden meter af skabet, som blev bygget helt i højde med vores rum, kan vi ikke nå til hverdag, så dem valgte vi at bruge til opbevaringskasser. Her ville vi så kunne have vintertøj om sommeren og omvendt, gamle billeder, julepynt og diverse.
Da vi havde valgt al indmaden ud, skulle vi blot vælge facaden! Her valgte vi en lys farve, som ikke larmer for meget, og ud af de fire skydedøre valgte vi, at én skulle være et kæmpe-mæssigt spejl! Og så var det bare at vente på, at d’herrer fra Elfa skulle komme til Nørregade for at installere hele baduljen.

At træffe sådan nogle valg (også selvom det “bare” handler om et skab), føles enormt voksent og modent, og det, at vi helt specifikt har valgt alt selv, gør at vores hjem føles enormt hjemligt på grund af det. Til forskel fra dengang, hvor jeg ikke tog stilling og bare belyste mit værelse med det, jeg nu havde ved hånden. Måske er det ikke tilfældigt, at man kalder det ‘at SKABe et hjem’…? (Høhø …) 🙂
Desuden er det vanvittigt smart at have et skab, som går hele vejen op til loftet og udnytter den plads, som ellers bare ville samle støv. Og skabene kan selvsagt installeres hvor som helst. Hvis man har en lille kringlet krog, der ellers kun er god til potteplanter, eller hvis man bor i et ret lille hjem, er det perfekt, at man ikke er begrænset af de skabe, der fås, som allerede ér designet.

Skulle man selv være blevet lysten efter sådan et vidunder-skab, bør man tjekke ind på bloggen her på torsdag!
Da vil jeg nemlig vise billeder af det endelige Elfa-skab i vores fine soveværelse, OG man vil kunne vinde en skabsløsning til en værdi af 7.500 kr.!
Indtil da kan jeg anbefale at samle inspiration til de fine Elfa-løsninger, som findes til både bryggers, børneværelse, stue, værksted og alle andre steder her.