12784198_10153832661351886_1284606653_n

Jeg ved ikke, om de to ting hænger sammen, men siden vi kom hjem fra Sri Lanka, har både Jon og jeg haft overordentligt megen mod på at komme i mål med vores indretning af lejligheden, som vi jo har boet i siden oktober. Vi er ikke liebhaver-typerne, der kræver alt muligt smart, og vi er heller ikke specielt gode til at indrette. Men vi mangler nogle helt basale ting som at hænge billeder op, et gulvtæppe og et sofabord til stuen, nogle flere lamper og nogle hylder på badeværelset.Den slags, som binder det hele sammen.

Derfor udnyttede jeg i mandags, at vi stadig holdt fri og tog til lagersalg hos Gubi. Jeg prøvede at være der som en af de første, men som jeg beskrev i indlægget her, lykkedes det ikke – omend jeg fik en meget tidlig og meget solopgangssmuk gåtur ud af det.
Mandag eftermiddag fandt jeg den rigtige adresse og spadserede derud med Berta i vognen. Hugo overlod jeg til Jon, da vi så kunne bruge hans side af Bugaboo’en som lastbil til hjemfragtning af eventuelle kup. Og jeg synes nu nok, jeg gjorde et godt et! Kup, altså!

Jeg hapsede messing-lampen, som ses herover, netop som den blev hevet op af sin kasse af en yndig pige, som arbejdede for Gubi, og så strøg jeg op for at betale. Jeg så ikke andre af denne model – kun lignende, som havde hvide eller sorte lampeskærme, men som i min optik ikke var nær så flotte. Da jeg kom hjem og googlede mig til, at jeg kun havde betalt cirka en tredjedel af, hvad lampen koster i butikkerne, elskede jeg den endnu højere. Og Jon tilgav mig for impulskøbet, som var lidt udenfor den på forhånd aftalte budgetramme.

Stolen med lammeskindet bor egentlig i kolonihaven, men den flyttede ind derude i samme nu, som sæsonen sluttede, så jeg tog den til nåde og inviterede på vinterferie i privaten. Til sommer ryger den derud igen, og så skal vi have en ny én til hjørnet derhjemme. Vores fædre på begge sider har efterspurgt en lænestol med høj ryg, så det bliver det nok.