still_116Min telefon ringer mange gange hver eneste dag. Heldigvis. 😉 Jeg sludrer dagligt med folk, jeg har eller skal have samarbejder med, og fordi jeg “kun” arbejder 6 timer hver, tager jeg mig sjældent tid til hyggeopkald i arbejdstiden. Bortset fra når Jon ringer. Så tager jeg den sgu altid.
Men hvis mine veninder ringer mellem 9 og 15, har jeg en klar tendens til at tænke, at jeg må ringe tilbage senere. Det samme gør jeg sådan set, når jeg kommer hjem fra kontoret, for da hænger jeg jo ud med ungerne, og det gør de faktisk også. Fordi, vi har kendt hinanden i så mange år, er det som om, at der er en kollektiv forståelse for, at vi nedprioriterer hinanden på den måde. Fordi vi sådan set GODT kan lide hinanden, hvilket jo egentligt er tumpet. Måske er det fordi, vi ved, at når man tager røret, kan det hurtigt komme til at tage god tid, før man er nået til vejs ende med sladderen…
Og når alle ungerne så endeligt sover, falder vi i Langehjemmet som regel i semi-søvn foran husalteret til et afsnit af ‘West World’ eller ‘The Affair’. Og får ikke ringet tilbage til de folk, vi sådan set rigtigt gerne vil snakke med.

Megen af min kontakt med mine bedste veninder foregår på SMS – sikkert af samme årsag. Så kan man lade hinanden ligge og vente, til man kan tage sig sammen til at få svaret. Og SMS’er er sjældent specielt personlige. På SMS får vi aftalt, hvornår vi næste gang skal ses, og der kan godt gå langt tid imellem. Derfor lover vi tit hinanden, at vi skal være bedre til at ringes ved i det daglige. Så vi kan følge med i hinandens liv fra sidelinjen og ikke bare høre de store overskrifter, når vi ses hver anden-tredje uge.

Telia har i anledning af hjerternes tid, som man populært også kalder julen, sat fokus på det her med, at man skal gøre sig umage med at huske dem, man elsker, til hverdag. Og ikke tage dem for givet. Mange har eksempelvis en tendens til ikke at samle røret op, når deres mor ringer, “for hun vil jo alligevel ikke noget særligt”.
Jeg blev helt varm i maven over Telias video, hvor de har talt med nogle unge mennesker, som alle sammen smågrinende indrømmer, at det stensikkert er opkaldet fra ‘moar’, der bliver nedprioriteret. Derefter viser de dem optagelser, hvor de kan se, hvordan deres respektive mødre har det med, at de ikke tager telefonen, og hvorfor de ville ønske, de gjorde. Og de unge folk bliver ganske blege om næbbene… Og lover sig selv bod og bedring for mors skyld!
Det sjove er, at jeg plejer at se den slags film fra de unges perspektiv – men nu tager jeg mig i at se det fra mødrenes side. Jeg får helt ondt i maven ved tanken om, at Hux eller Bertie engang i fremtiden samler deres iPhone 19 op af lommen, ser, det er mig, der ringer, sætter den på lydløs og stopper den tilbage i foret. AV, mit hjerte!

Telias opfordring er, at vi benytter juletiden til at minde os selv om at huske dem, vi elsker ALLER-mest! De skal sgu ikke altid vente, til der er bedre tid, for det har de ikke fortjent. De skal hyldes, helliges og ringes op. Så for julens og alle mødres skyld – både nu og i fremtiden (og ja, her tænker jeg helt klart mest på mig selv, hehe) – så grib knoglen, når mor ringer! Hun bliver sgu så glad!



Indlægget er sponsoreret af Telia.