17409854_10154744252846886_1274655741_n
Det er mandag, solen skinner ikke, men til gengæld har Krapylerne alle sammen sovet helt igennem i nat! Hele banden, hver og én! Jeg har sovet 8,5 timer i rap, og jeg føler mig kæk som en standupper som resultat heraf. 🙂

Krapylernes bedsteforældre er på visit fra Als, og det medførte i går aftes en skidegod snak om børneopdragelse henover en fuldvoksen vodka/tonic med masser af lime. Når man, som jeg, er en del af en generation, der konstant vakler på den knivsæg, der ligger imellem at tildele sine poder en opdragelse fuld af frihed, identitetsforståelse og masser af børne-individs-rummeri – fuldstændig fritaget for hævede stemmer og høje forventninger, og samtidig gerne vil opdrage nogle mennesker, der kan opføre sig ordentlig og respektere andre menneskers følelser og retmæssige ejendom, er det nogle gange rart at blive mødt af sine forældres generation.
De føøøøøler knap så meget, som jeg/vi gør og har altid ment, at et nej er et nej, og hvis poderne ikke hører efter, må man jo sige det lidt højere. “I gamle dage” blev lørdagene i voksenhøjde i øvrigt brugt på at læse avis og ikke på at male vandfarve inden kl. (fucking) 6 om morgenen og resten af dagen på at udføre et potpourri af underholdning i børnehøjde.

Min far har jo trods alt deltaget i opdragelsen af både mig og min søster, og vi er da, hvis jeg selv må sige det, blevet nogle ganske udmærkede mennesker med en solid tro på det gode i folk og vores forældres kærlighed til os, selvom vi selv måtte finde på noget at lave langt de fleste dage og i øvrigt forventedes at høre efter, tie stille, når de voksne snakkede og gøre, som der blev sagt. Første gang. 🙂
Ja, sådan er der så meget. Men nogle gange er det i hvert fald rart at diskutere tingene med en sindig jyde fremfor at rådspørge sig på Google, som er ved at falde over sig selv for artikler, der beskriver, hvordan alt, man gør, enten giver kræft eller forårsager, at ens børn får ADHD, stress eller udvikler tillidsproblemer som voksne.

Jeg er nok bare pludselig blevet mor til to børn på 3 år, der gør alt for at udfordre de grænser, jeg sætter. Og det gør jeg. Fordi for mig er det ret vigtigt at sætte grænser, og når først, de er sat, er jeg ganske kompromisløs. Det nej kan aldrig omtrylles til et ja. Det betyder, at jeg ret tit siger nej for tiden, og jeg er jo ellers ret meget en ja-hat sådan generelt i livet, så det skurer lidt. Derfor kan jeg godt blive lidt mat i koderne nogle gange og føle mig som en røvkedelig og sur mor. Og i det tilfælde er der nu ikke noget bedre end at få et “Du gør det helt OK, selvom Google siger, at du ikke skulle have hævet stemmen 5. gang, du bad Hugo om ikke at banke fjernbetjeningen ned i hovedet på sin søster”-klap på skulderen af sin far. Tænkt eksempel.

I eftermiddag får vi besøg af hele den nære familie til fejring af Hugo og Bertas sammenlagt seks leveår. Fordi de fyldte år, mens vi opholdt os i Mexico, synes Jon og jeg, at det kunne være fedt at invitere til mexicansk fødselsdags-tamtam efter hjemkomst. Og det er da også supersjovt i teorien, men i skrivende stund har jeg svedplamager under armene af stress over alt det, der skal hakkes, koges, steges og langtidsbracheres, inden gæsterne kommer kl. 16. Hvor jeg i øvrigt har lovet lagkager. To styks!
I weekenden gik jeg amok i Søstrene Grenes lagkage-accessories-afdeling og endte med at købe for 222 kr. vanvittigt fint pynt. Da jeg åbenbarede det for ungerne om aftenen, sagde Hugo, at han bare gerne ville have en robot og et spindelvæv på sin kage. Så det ville jo sådan set kunne klares med en rulle lakrids-snørre. 🙂
Jeg glæder mig vanvittigt meget til at lægge stribede duge på bordet og diske op med masser af tacos til dele familien, og hvis det hele fejler, må vi jo ringe efter pizzaer, hehe.

Nu vil jeg gå på gaden og erhverve mig de sidste detaljer til aftenens festivitas og så i øvrigt ønske jer, der sidder på den anden side af skærmene, en fino mandag! Til jer, der kiggede med, mens jeg live-streamede på Instagram i lørdags: Tak for sidst, mand! Det var fandme hyggeligt! 😀