Jeg har sjældent mødt så stort et engagement som det, jeg blev mødt af på Instagram i går, da jeg med udkørt fjæs og rusten stemme (fandens tidspunkt at blive forkølet på, når man sådan er ved at flytte, men lad nu det ligge) berettede om Jons og mine pludseligt opståede overvejelser. TAK for det!

Alle værelserne i vores nye hus ligger i kælderen og på første sal. Hele stueetagen er et stort køkken/alrum/stue, så vi kommer alle fire til at sove ovenpå de første mange år. Når ungerne bliver teenagere, kan de få hver deres værelse i kælderen, og så kan jeg sidde i sofaen lige ovenover dem som en høne på sine æg, mens de eksperimenterer med at ryge basilikum og drikke Mokai nedenunder. Der er sågar egen indgang (men IKKE udgang…). ?

På førstesalen blev det største værelse af de tidligere ejere anvendt til voksensoveværelse. Det lille værelse (som der kan ses lidt af på billedet) var børneværelse og det mellemste værelse ligeså. Jeg kan simpelthen ikke huske hvorfor, men vi fandt bare ret hurtigt på, at Hugo skulle have det største af de to små og Berta det andet. Måske fordi, han leger mere med LEGO og ting, der fylder. Måske fordi, der stod flest drengeting på det værelse, da vi så huset første gang. Siden har vi talt med min handy svigerfar om at få ham til at banke et hul i væggen imellem de to børneværelser og etablere en lille børnedør i en meters højde, så de snildt kan gå på visit hos hinanden OG kan se hinanden, når de sover. For de VIL have hver sig værelse.

Men i går faldt vi så pludselig over muligheden for, at Jon og jeg i stedet tog det lille værelse og overlod det største til Berta. Der ville i det lille rum KUN være plads til vores seng og ikke så meget som en lille tabuet derud over. Men Berta ville således få et stort værelse med masser af plads til leg.

Vi var i syv sind, for vi havde sgu glædet os ret meget til det soveværelse! Hele huset er ret lydt, så vi forestillede os, hvordan vores soveværelse skulle være et smukt og roligt rum – ikke en konservesdåse. ? Men vi fornemmede, at vi hellere måtte give det store værelse til Berta og besluttede det egentlig.

Men så fik jeg læst ALLE beskeder på Instagram igennem og lavede også en afstemning, som endte 80/20 til forældrenes favør. Og de begrundelser i beskederne, der argumenterede for at handle til fordel for os selv var blandt andet:

1) De er ikke skidemeget på deres værelser i den alder alligevel.

2) Hvis hun starter med det lille værelse, kan I skifte mening senere, men hvis hun starter i det store, bliver det nok ret svært senere at overbevise hende om at flytte ind på det lille. Selvom hun ikke bruger det.

3) Døren mellem de to værelser er en skidehyggelig idé! (Og det kan man ikke, hvis Berta får det store).

4) Det er vigtigt for de forældre med et godt soveværelse. Gnisten, I ved, og sådan. ?

5) Det er også fint med et stort voksen-soveværelse, hvis ungerne har det med at komme på visit om natten. Så kan man måske føle det lidt som en joke, hvis hele familien sover på 6 kvm i et hus på 220. ?

6) Små mennesker, små rum. Store mennesker, store rum. Børn føler sig mere trygge i små rum.

Så de argumenter vi løber altså med! Vi er nogle egoistiske røvhuller! ? Og så holder vi fast i, at der også er legehjørne i stuen og legerum i kælderen. Børn på alle etager! Hvis vi opgav “vores” soveværelse for at give ungerne mere legeplads på første sal, ville jeg måske ærgre mig, hvis de aldrig brugte det deroppe og altid var i stuen. Så nu starter vi sådan!

Og det fede er, at Berta allerede har de vildeste ejerfornemmelser over sit værelse. Det er det eneste af de tre rum, der har sollys hele dagen, fordi det er det eneste med et vindue i den retning, og der er så smukt og lyst med udsigt over hustage og trætoppe. Jeg er sikker på, det bliver mega-fint! Og så kan Jon og jeg skabe den hotelværelses-stemning, vi drømmer om, i vores soveværelse, og det glæder jeg mig også enormt meget til. Men HVIS det viser sig, at ungerne er meget på deres værelser, og Berta mangler gulvplads, så bytter vi. No doubt! Så reerobrer vi jo bare soveværelset, når de får dun under armene og rykker i kælderen!?