Jo flere kasser, vi pakker ud, des mere rodet bliver det i vores fine hus! Vi aner ikke, hvor noget skal stå endnu, og mange af de møbler, vi har bestilt, kommer først senere, så lige nu står alt i vindueskarme, på køkkenborde og ligger hulter til hulter overalt. Vi er stadig forkølede i varierende grad, og det var som om, at Jons og min kollektive hoste “crownede” i går (Sorry for that mental image… ), og det kan godt være lidt af en opgave at pakke ud og skabe system i ting med to unger på tre år spænende rundt i huset, som keder sig, fordi det meste af deres legetøj er pakket væk ned, og deres værelser er fyldt med kasser, og de voksne bare går og pakker ud i stedet for at lave puslespil. Samtidig med at man har stjernemøde hovedpine og hornet fyldt med creme og egentlig helst ville ligge i en seng i et mørkt rum og se TV-serie med dæmpet volumen. Vi er noget så lykkelige for at være flyttet!! Men der bliver alligevel vrisset lidt i krogene nu og da, tør jeg godt afsløre. ?

I går eftermiddags var Jon på job, og i mellemtiden havde jeg held til at finde en gryde et sted, så da han trådte ind ad hoveddøren, stod jeg klar med økologisk pasta/kødsovs, og det virkede (bortset fra rodet og de krøllede unger) som noget taget ud af TV-reklame for Merci Chokolade. Vi har endnu intet lys i spisestuen, så vi spiser i skæret fra to kunstige LED-stearinlys, jeg købte i Søstrene Grene i sidste uge, og det kan nu også noget.

Indgår aftes var ungerne i bad i vores nye giga-badekar, og jeg havde fyret godt på med Palmolive, så der var skum og bobler overalt, og Hugo fandt ret hurtigt ud af at bruge den ene ende af badekaret som vandrutchebane. Og i nat sov de begge to hele natten i deres egne senge uden afbrydelser. MILEPÆL!

I dag startede ungerne også i den nye børnehave. De har glædet sig mere, end jeg egentlig havde forestillet sig, de ville, men de lader faktisk til at have ret stor tiltro til det her projekt. I går aftes efter aftensmaden bad de eksempelvis om lov til at komme over og lege med drengen, der bor på den anden side af vejen, og da jeg mødte hans far på vej ud med skrald, spurgte jeg og fik ja. Jon og jeg kom til at hoppe-kramme hinanden af entusiasme, da Krapylerne hoppede i deres gummistøvler og benede over på den anden side af vores blinde vej og ind i huset hos ham, de omtaler som “vores nye kammerat!”. YES, mand! Det var jo netop det, vi drømte om!

Første dag i børnehaven gik kanon! Pædagogerne virker vildt engagerede og har masser af planer og ting, de gør. Hver mandag er der udflugt, og på mandag skal de ud og se en katolsk kirke, da de for tiden arbejder med kultur. Jeg spurgte ind til muligheden for at besøge en moske også, men sådan én kræver brug af offentlig transport, og det er ikke alle børnene på stuen, der må køre med sådan noget uden deres forældre. Men jeg ELSKER initiativet!

Efter en time var det tid til at sige farvel, men ungerne legede så godt, så vi spurgte, om vi skulle komme igen om en halv time, og det foretrak de faktisk! Så vi fik købt ind til frokost, inden vi hentede to glædesstrålende unger, der allerede glæder sig til i morgen. Hurra!

I skrivende stund sidder jeg i toget mod København, hvor jeg skal ind og træne med Lotte Arndal, og bagefter skal jeg på D’Angleterre, hvor jeg skal overvære Jesper Høvrings show i anledningen af modeugen. Egentlig havde jeg ikke planer om at deltage i noget i den forbindelse i denne uge af de åbenlyse årsager, men når jeg nu alligevel er derinde, og det er Jesper Høvring, så er der jo ingen grund til ikke at gøre det.

Ja, her fra hvor jeg sidder, vil jeg sige, at det lader til, at man KAN få det hele! ❤️