Det her indlæg kommer langvejs fra, da det er skrevet på vej til Benin. Men det bakker vel meget godt op om frasen ‘ude godt, men hjemme bedst’. Jeg har aldrig haft så mange rejser, som jeg har haft siden vi flyttede til Køge. Ironisk nok, da vi indtil da boede lige ved Nørreport Station, og det derved var uendeligt meget lettere at komme i lufthavnen. Meeen jeg savner det ikke et sekund! Jeg elsker vores hus så højt, og jeg glæder mig til at vise hele molevitten frem lidt efter lidt. Vi tager bare ret langt tid om at komme på plads. Det passer tilsyneladende både Jon og mig godt at bo lidt i tingene og så flytte rundt og skifte ud hen ad vejen, når vi oplever, at noget fungerer godt eller skal ændres.

Vi mangler stadig vores nye spisebord, men det gamle fungerer nu også ret fint. Her har vi nemlig spisestuen! Jeg ELSKER de store vinduer, hvor man kan se solen farve himlen lyserød i øst om morgenen, følge dens bane henover himlen gennem dage og så iagttage den kysse dagen farvel cirka samtidig med, at vi spiser aftensmad, ude over skoven i vest. I alle de år, vi boede inde i København, havde vi virkelig ikke men udsigt til himmel. Vi kunne lige se, hvordan vejret var, men vi så ikke timernes gangs effekt på himlen, og den er jeg så glad for at have fået tilbage. Det er så smukt.

Til ungerne fødselsdag havde vi inviteret hele familien, og vi kunne sagtens alle få plads rundt om bordet. Jeg havde ikke tænkt over det, men fordi der er lavere til loftet her end i resten af huset, fordi der er tale om en integreret havestue, var akustikken virkeligt god, selvom vi var 13 mennesker med forskellige holdninger og ingen frygt for at udtrykke dem, hehe! Det var så skønt, og jeg følte mig så hjemme i det sekund, da jeg sad der med hele vores nærmeste familie omkring os – samlet om ét bord i vores hus!

Den blå sofa fra Sofakompagniet er min foretrukne plads i huset. Der kan jeg holde øje med de andre beboere på vejen, og fordi vi bor ud til et lille vejkryds, er der intet hus lige overfor, hvilket igen giver mere lys og mere at kigge på. Ungerne bruger rigtigt meget tid på at ligge i vindueskarmen, og når en af os voksne skal afsted på arbejde eller til Vestafrika, står de og vinker og banker på ruden. Vi har opgivet at fjerne sporene af fedtfingre før efter deres konfirmation. ?

Jeg elsker vores spisestue! Der er også en havedør og en svungen trappe ned til den ene terrasse, så man nemt kan komme sen vej om i haven. Jeg glæder mig sådan til sommer og til at se, hvordan vi kommer til at bruge huset, når dørene kan stå åbne.

Vi spiser i spisestuen sammen hver aften. Herfra kan ungerne i øvrigt se over til vores genbo, hvis 4-årige søn er særligt Hugos nye bedste ven, og han spørger oftere end ikke, om han må komme derover og lege efter aftensmaden. Provinslivet FTW!

For tiden kører vi stadig med RetNemts Måltidskasser (reklamelink). Jeg skriver reklame, fordi vi for nyligt havde et samarbejde, men jeg vil da for en god ordens skyld nævne, at vi selv betaler, for samarbejdet er afsluttet, men vi elsket konceptet. Så der var da en anbefaling lige der. ???

Næste gang vil jeg vise jer Hugos Tænkerede. Det er helt og aldeles hans opfindelse og hans idé – også navnet. Han kom blot en dag og fortalte, at dette udsnit af hjemmet nu altså var hans ‘Tænkerede’. Et sted, hvor han går hen for at tænke. Genialt!

Stolene og de skind, der ligger i dem, har vi i øvrigt købt i IKEA, og det samme med gulvtæppet. Spisebordet er fra Den Blå Avis, og sofapuderne er købt på AliExpress. Lamperne er nogle gamle gadelamper, der engang har hængt på Fiolstræde, som vi købte af en af Jons venner for længe siden.

Klik her for at rå rabatten, og så vil jeg i øvrigt lige kaste en ekstra anbefaling efter ‘Ret Børnevenlig’-kassen, hvis man har krapyler og i øvrigt, som jeg, generte smagsløg. 😉