Jeg er sååå glad for mit badeværelse! Bevares – vores badeværelse. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg er den i familien, der i allerhøjeste grad sætter pris på netop dette badeværelse. I kælderetagen har vi også et flot et med skiffer-vægge og sådan en regnvandsbruser, og det er da også en god og effektiv måde at forestå sin hygiejne på. Men badeværelset her er mit lille helle. Jon har tiltusket sig det ekstra rum, vi har i kælderen, som gamer-værelse med sofa og joysticks og mandehørm, og jeg har så til gengæld indrettet mig på hemsen over vores seng (det viser jeg stolt frem så snart, det er helt færdigt. Ting ta’r tid, og det er hyggeligt!), og så fortrækker jeg til mit havblå badeværelse, når jeg trænger til wellness.

Jeg har indrettet mig med ansigtsmaske af egen import fra Marrakech – købt i souk’en for 8 kr., tror jeg, det var – masser af boblebad, en god hårkur, stearinlys, kunstige planter (de ægte døde…), og så mangler jeg bare sådan et bræt til at have balancerende henover karet, så jeg kan have min computer med og se BILLIONS i badet! Indtil videre står den på WC’et. Jeg har brugt karet en gang om ugen, siden vi flyttede til Køge, og jeg tror måske nok, det har reduceret mit antal af grå hår allerede.

En ting, jeg hygger mig med her til aften, mens Jon spiser middag med nogle venner og kolleger i København, er Baby Foot! Jeg har først nappet mig et langt karbad, mens jeg har set første halvdel af det seneste afsnit af min yndlingsserie, og nu har jeg placeret mig i sofaen iklædt de to klæbesokker fra Baby Foot. Jeg har brugt Baby Food flere gange tidligere, så jeg vidste allerede, hvor effektivt produktet er, før jeg takkede ja til at skrive om det. I starten var jeg lidt skeptisk, fordi alle, jeg talte med om det sagde, at Baby Foot var sygt effektivt til at fjerne hård og tør hud fra fødderne, så jeg tænkte, at det da måtte være noget giftigt sprøjt. Faktisk fik jeg en Baby Foot, da jeg var gravid, som jeg undlod at anvende. Men siden fandt jeg ud af, at der kun er anvendt naturlige produkter i Baby Foots produkter, og den effektive virkning skyldes ganske enkelt og naturligt frugtsyre.

Den her fase, jeg har gang i lige nu, er ret hyggelig og forholdsvist insta-venlig. Man skal bare sørge for, at fødderne er grundigt rene, og at børnene sover tungt. Og så skal man stikke lakridserne ned i de to sokker fulde af godtgørende slim, lukke dem om anklen og sidde stille i en time. I can do that – stik mig fjernbetjeningen!

Det er processen herfra, der bliver lidt mindre mindeværdig, men absolut effektiv. Nu sker der nemlig i den kommende uge til 14 dage det, at al den overskydende vinterhud, hårde hæl og ekstra ham, som fusserne har hamstret, falder af i flager. Lige så stille, lidt efter lidt, bliver man nogle gram lettere og ens fusser markant finere. Not kidding! Og her er det vigtigt, at man lader tiden gå sin gang, og processen køre sit eget løb. Alt efter temperament kan det bære svært ikke at hjælpe forløbet i gang og eventuelt hale i hudfladerne, men det skal man afholde sig fra. Man må derimod gerne frottére sine fusser efter bad, hvilket hjælper lidt på det optiske helhedsbillede.

Baby Foot er super-effektivt og meget nemt at bruge, og timingen lige nu, hvor vi for alvor er begyndt at tælle ned til sandal-tid, er ideel. Kittet kan købes i eksempelvis på Nicehair.dk, og her har jeg så tilfældigvis lige en rabatkode, der giver 20% rabat fra i dag og frem til d. 6/5-18.
Rabatkoden er ‘TWINPEAKS‘, og den virker altså på Baby Foot-produkterne her. Og selvom det hjælper på velværet (er i hvert fald min påstand), så er et aquamarin-farvet badeværelse ikke et must for at sikre sig et godt resultat. ?

UPDATE — Baby Foot blev simpelthen udsolgt på halvanden time, efter at jeg havde postet dette indlæg! Jeg kæmper en brav kamp for at få dem til at fylde hylderne igen! Jeg skal nok give lyd, når det lykkes. 🙂