Når man er blevet så gamle og satte, at man har grå hår i næsen, fast ejendom, børn i flertal og er medlem af forældrerådet i børnehaven, sker det ikke så vanvittigt tit, at fuldemandshistorierne som sådan ligefrem står på skuldrene af hinanden. Måske derfor er det lidt hyggeligt, når man laver en kollektiv brandert-bommert, snarere end at det giver anledning til flere af de føromtalte grå hår.

I går var jeg ude at spise med en gammel veninde. Vi var på Gran Torino på Nørrebro, og jeg cyklede derned fra mit kontor i Nyhavn. Jeg havde eyeliner og store øreringe på, Gilli i ørene, forårssolen lige i masken, og da jeg krydsede søerne med udsigt til massevis af folk, der drak øl og hang ud, fik jeg en SMS fra min veninde om, at hun havde bestilt en Spritzer til mig, og jeg fik sgu helt forårssommerfugle i maven.

Pizza blev til sjusser, der blev til cocktails på baren ved siden af, og da ungernes farfar agerede børnepasser, var Jon faktisk også ude med nogle venner. Min veninde og jeg havnede på The Barking Dog ved Skt. Hans Torv med nogle fyre, vi havde mødt tidligere på aftenen, og her stødte Jon og co. til os. Vi drak flere sjusser og havde det mere sjovt, og ved 2-tiden kørte Jon og jeg på cyklerne mod S-toget. Her gik jeg ud af elevatoren og lige ind i en krammer fra en bloglæser, og så erkendte vi, at der var hele 26 minutter til næste afgang mod Køge. Det havde jeg ikke tålmod til, og i vores brandert blev Jon og jeg enige om, at det da var nattens bedste idé at tage til Høje Taastrup med det næste S-tog og så bare tage en taxa derfra. Med begge vores cykler …

Turen mod Høje Taastrup var lang nok til, at tågen lettede og vi indså, at vores trafikale eventyr var lidt af et selvmål. En god halv time senere stod vi så på stationen og fandt en taxa, der kun kunne have én cykel med, og således står min cykel altså stadig på Høje Taastrup Station, og Lei Langes kassebeholdning er 700 kr. fattigere i taxapenge. Og vi kom 25 minutter senere hjem, end vi ville have gjort, hvis vi bare var gået på maccen, mens vi ventede på toget mod Køge … ?

Men farfar lod os sove længe, og vi vågnede til endnu en omgang strålende solskin (Barcelona er fed, men INTET slår dansk forårssol efter en lang og kold vinter), vores nabo kørte på McDonalds og hentede fritter og cola til os, da han hørte om vores tilstand, og i morgen har vi inviteret gæster til årets første grillaften på terrassen (maden spises nu nok indendørs, men GRILL, mand!!)

Det er forår, jeg er forelsket, og livets lethed synes nærmest øredøvende i dag. Selv med tømmermænd! ❤️