Vi er inviteret på denne tur af Visit California.

Så har vi forladt den danske solskinsby og er på vej med Bakersfield, hvor vi skal tilbringe en enkelt nat, inden vor færd byder os at drage mod Yosemite.

Solvang var en skæg oplevelse! Og meget passende i vores program, som byder på meget kørsel – til ungerne lejlighedsvise fortrydelse. Den første dag i Solvang havde vi faktisk planlagt at tilbringe i Malibu. Jon havde nemlig fundet ud af, at der var genialt at dykke og havde fået en tid, så tanken var, at ungerne og jeg ville tage med, bade ved stranden og tjekke Malibu ud i det hele taget. Enormt mange kendisser er blevet gift i det område, har jeg læst (blandt andre Brad Pitt og Jennifer Aniston engang i det forrige årti), og jeg havde fundet det perfekte spisested, stoppested und alles. Men altså – køreturen ville tage to timer hver vej, og vores kro, Solvang Cottages and Inn, i Solvang havde pool og solskin. Jeg spurgte ungerne én gang, hvad de helst ville, og selvom de sjældent er enige om noget, var der her ingen tvivl at spore. Så vi blev i Solvang, mens Jon tog på solo-tur.

Formiddagen havde, som det har været ret ofte forekommende, lige en dis, der skulle brændes af, inden solen kunne få plads. Den tid brugte ungerne og jeg på at spise morgenmad på Olsens Bageri og Conditeri og Kafé. Solvang er jo en dansk by, som har eksisteret siden 1911, fandt vi ud af. Det gør, at stemningen i byen er noget oldschool. Man pryder sig at sine danske værdier og dyder, og dem, hvis bedstefar eksempelvis er halvt dansk, er meget stolte af deres ophav. Det føles som et stort kompliment til Danmark at være i Solvang, og selvom det hele er lidt gammeldags, er der mange ting, der er let genkendelige. Rundstykkerne hos Olsens smagte, trods stavefejlene i navnet (man kunne jo med fordel lige bytte om på C og K, hehe) meget som dem, vi har i Køge, og deres kringle var fantastisk!

Efter morgenmaden lejede vi en fire-personers cykel, som egentlig krævede to voksne for at kunne køre, men jeg insisterede på at kunne klare det alene. Den søde cykelmand roste min muskelkraft og lo: “Well, I guess, Pippi Longstocking was Danish, too, right?” Hehe!

Vi kørte lidt rundt i byen, og jeg fandt til min begejstring en café, der serverede acai-bowls, så sådan en delte vi, inden vi tog retur til poolen på hotellet. Her lå vi så og stegte i mit fedt, indtil Jon kom hjem, og så besluttede vi os for at forsøge os med dansk aftensmad. Vi gik på restaurant og bestilte frikadeller til ungerne, flæskesteg til mig og hakkebøf til Jon. Min steg var ikke helt, som vor mor lavede den, men vi måtte bestille ekstra frikadeller og sovs til ungerne, og Jons hakkebøf var også fino, så alt i alt synes jeg sgu, at Solvang klarer det med dansker-stemningen ret godt! I går prøvede vi også at smage nogle æbleskiver, og selvom de (selvfølgelig) var lidt større og lidt sødere, end vi kender dem i DK, så var det sgu ikke langt fra.

I går spiste vi alle fire frokost på en mega-lækker café, Fresco Valley Café, med to kvinder fra Solvangs turistforening. De var enormt ambitiøse på byens vegne og fortalte om mange af de tiltag, der er i pipelinen for at være med til at forynge byen en lille smule og blive ved med at hale gæster til byen, og jeg gad godt komme på visit engang igen og se, om nogle af de mere moderne initiativer har fået fodfæste. Der er også et teater i byen (de tror i øvrigt, at ‘teater’ hedder ‘theaterfest’ på dansk), så det kunne jo være, de engang kunne lave en udveksling med en dansk scene? Så kunne Jon da lige hoppe med på den galej og tage os med i bagagen! ???

I dag har vi nogle timer med røvene i bilsæderne foran os, og i morgen kører vi fra Bakersfield til Yosemite, hvor vi skal have iført os aaalt vores sommertøj, for der topper temperaturerne ifølge DMI på 8 grader. Men jeg glææææder mig sådan til at se, hvordan der er!!

Møs fra landevejen! ❤️