Så er ferien forbi! Og det fejrer Vorherre (eller hvem der nu skal tillægges den slags ansvar) så ved lige at sprede 30-35 grader ud over det meste af Danmark på min allerførste arbejdsdag! Det er sgu smukt! Planen var, at jeg ville tage på kontoret i København, men i stedet har jeg indrettet mig i spisestuen i Køge, hvor jeg drikker cola med isklumper i mit undertøj, fordi jeg kan!

Jeg har eeelsket vores ferie, som synes ekstra lang i år, da vi først var på roadtrip i Californien i maj og siden på kør-selv-ferie til Italien. Man må sige, vi har fået kørt lidt bil denne sommer!
OG jeg er glad for at være retur! Hverdagen kan nu noget, når man nu godt kan lide både sit hus og sit job! Og min august er propfyldt med geniale ting – både på den private front og i blog-regi! Blandt andet holder jeg jo fest for BØRNEfonden d. 25. august, MEN det er sgu ikke den eneste gang, at jeg kalder til festivitas i august! Næh, nej! Sommeren er lang og lun i år, og den skal fejres! Derfor har jeg rottet mig sammen med NIVEA, som jeg er ambassadør for, og har fået dem med på at lave et arrangement med alt det, vi godt kan lide! Og det bliver så HYGGELIGT!! Det er alt for længe siden, jeg sidst har holdt sådan et arrangement, og jeg ELSKER det!

Der vil være sliders (altså – det, der indtil for få år siden var kendt som ’små burgere’), der vil være snacks, der vil være pyntet fint op, der vil være skønhedsprodukter! YAS! Og alle går selvfølgelig hjem med en goodiebag!
Vi har snakket længe om det og er blevet enige om, at der er plads til 20 ladies, som alle må tage en veninde med. På den måde er vi folk nok til at skabe en hyggelig stemning, men ikke flere, end at jeg kan nå at hilse på og sludre lidt med alle gæster, og det kan jeg nu engang så godt lide!

Jeg vil selvfølgelig komme ind på, hvilke NIVEA-produkter, jeg allerbedst kan lide (dem her er på en delt førsteplads, kan jeg allerede nu afsløre), ligesom at gæsterne vil få nogle af dem med hjem efter eventet! Mine gæster vil også være de første, der kommer til at få nallerne i nogle helt nye, sensitive nyheder fra NIVEA (altså bortset fra mig, jeg har prøvet dem. Det er læx!)
Jeg tror, det bliver enormt hyggeligt – især hvis nogle af jer har lyst til at komme, hehe! ?

Balladen går ned på det cool Generator Hostel d. 20. august kl. 16.30 – 19.
Hvis man vil med, skal man blot sende en e-mail til NIVEA@twinpeaks.dk! Jeg trækker lod og finder 20 vindere, der hver vinder to billetter. Vinderne offentliggøres lige her på bloggen tirsdag d. 14. august – altså i næste uge.
Man behøver ikke skrive noget særligt i den der mail – bare sådan ‘Hey, MM, jeg er game!’ ?

Glæder mig mega! <3