Mens jeg skriver det her, sidder jeg mutters alene i min sofa med to sovende børn på førstesalen og ser filmen ‘Tømmermænd i Las Vegas’! Og det er der en helt særlig grund til …

JEG SKAL TIL LAS VEGAS OM PRÆÆÆÆCIS EN UGE!! MED ET TV-HOLD OG EN MASSE ONE-DOLLAR-BILLS OG SNEGLCILLE OG SISSE SEJR!!! DET BLIVER SÅ AAAAWESOME, JEG KAN SIMPELTHEN IKKE RUMME DET!!

Okay, let me break it down for ya!

Sisse Sejr, som er en mega-sej journalist og radiovært (følg hende på Insta her, hun er herre-grineren!), Sneglcille, som er lige så sej, som hun altid har været, og jeg er blevet inviteret til at medvirke i et nyt TV-program af YouSee! Det bliver produceret af Drive Studios (fede typer), og det skal hedde ‘Bye Bye Baby’! Yes, det handler sgu om, at vi er tre ladies, der siger ‘bye, bye’ til vores “babyer” og rejser til Las Vegas i seks dage! (I know, hvis vi var tre fædre, der lavede samme finte, ville ingen lave et TV-program ud af det, men I don’t care, JEG SKAL TIL VEGAS!!).

Vi rejser næste onsdag, og så har vi altså torsdag, fredag, lørdag og søndag i Las Vegas, baby, inden vi mandag bliver skippet retur til Dannevang. De vil ikke ud med, hvor vi skal bo, fordi det skal være en overraskelse, hvilket jeg tænker er et godt tegn, men vi har hørt lidt om programmet allerede, og det lyder sindssygt awesome!

Noget af det, jeg glæder mig til, er at vi skal på natklub, OG at vi har tid til tømmermænd!! Jeg har ikke været på natklub i 100 år, og det gjorde jeg altid, før jeg blev gift og mor, og alt det der. Og når jeg endelig har en dansk brandert, så skal jeg jo alligevel altid stå skoleret på ét eller andet tidspunkt dagen efter, hvilket er benhårdt! Det ved enhver!

Forstå mig ret – jeg elsker mit liv. Det ved enhver også. Og jeg elsker det måske endnu mere nu, hvor flinke mennesker har bedt mig om at tage til Las Vegas i en lille uge. Jeg ved godt, at folk siger, at det er en forfærdelig plastikby, men når de så fortæller OM byen, har jeg altid tænkt, at det TOTALT virker som et sted for mig! Jeg ville gerne have besøgt Las Vegas, da vi var i Californien i maj, men Jon gad ikke, og jeg tænkte, at det nok var sjovere at gøre uden 4-årige. Så jeg havde egentlig forestillet mig, at jeg skulle til Vegas engang, når Krapylerne går på efterskole, og jeg er et sted langt tættere på 50, end jeg er nu …

Og så sker det her!! Puf! Vegas, baby!

Udover at fyre den af og lave ballade (produktionen har lagt et stramt og festligt program for alle de dage, vi er der), skal vi også sludre om at være forældre foran kameraerne. Det er vi på ret forskellige og ret ens måder på én gang. Jeg kender jo Sneglen i forvejen, men vi har ikke for vane at snakke om dybe ting og sager sådan hver og hver anden dag, så jeg glæder mig rigtigt meget til at have de snakke med hende også. Og Sisse kendte jeg intet til, før jeg hørte om hende i den her forbindelse – og jeg har siden da den seneste måned haft et seriøst Insta-crush på hende og glæder mig meget til at både feste, hygge og snakke med hende også.

Det bliver vildt! Det bliver anderledes! Og jeg kan næsten ikke komme over, hvor meget jeg glæder mig!

Programmet bliver vist på YouSee fra november – i tre afsnit. Og 14 dage efter, at programmet er lanceret, kommer jeg til at vise det her på min blog. Topsejt! Jeg håber, I der læser med her hos mig, har lyst til at følge med på Insta og bloggen fra Vegas i næste uge, og I er totalt tilgivet, hvis I er røvmisundelige! 😜 Og hvis I tænker “En uge i Vegas med semi-fremmede fremfor at hænge ud med min familie herhjemme?! Nooooo, thank you!”, så er det også helt okay!

Tak fordi, I følger med, under alle omstændigheder! Hvis I ikke gjorde, ville folk jo ikke invitere mig til Vegas… Så mega-tak!! 😝