Her er så vildt! Her er så skørt! Her er så skønt! Jeg NYDER den her oplevelse i fulde drag og gnider mig i øjnene over, at jeg har et liv, hvor folk inviterer mig til Las Vegas, installerer mig i en 300 kvm stor suite på 63. etage og tager mig med ud til alle muligt vilde ting!

Jeg har købt en masse ansigtsmasker og vundet 51 Dollars på casino, og jeg er allerede kommet over mit jetlag. Jeg har solbadet, spist burgers, kørt i Uber, gnedet mig lidt mere i øjnene over, at det her er mit liv, og svømmet i poolen!

Jeg er så glad og taknemmelig, og jeg savner ikke engang dem derhjemme. Måske Jon lidt, for han er den af de tre, der bedst ville kunne sætte pris på det her. Men i dag er ungerne og Jon på sheltertur med Jons to BFFs og deres fire børn, så ingen savner mig. Og de spiser endda s’mores … ❤️