Om det, jeg nu vil fortælle jer, egentlig falder under betegnelsen slankekur, kommer nok an på, hvor meget crap, man er vant til at indtage på daglig basis. Jeg er ret god til at holde mig på måtten lige pt, fordi jeg skal til Las Vegas på onsdag og gerne vil kunne passe alle mine festkjoler, og henover sidste vinter pådrog jeg mig lige 8 kilo ekstra julesul, som ikke helt har fundet vej ud af døren endnu.
Men altså – jeg varmede op med denne her “kur”, og jeg kan til fulde indestå for den – endnu mere, efter at jeg for nylig blev kløgtiggjort yderligere af Økologisk Landforening, men det vender vi tilbage til.

Nogle mennesker er forfaldne til alkohol, andre misbruger narkotika eller cigaretter. Jeg er chokolade-misbruger. Slik og E-numre! I eat it all, og når jeg først har åbnet en pose, kan jeg ikke stoppe igen. Jeg forspiser mig aldrig ved måltiderne, men jeg kan ALTID spise flødeboller eller Marabou. Også når jeg ikke engang rigtigt har lyst. Jeg kan have svært ved at sidde i sofaen om aftenen, hvis jeg ikke lige har ét eller andet at tygge på. Og bananer eller en “dejlig appelsin” er ikke nok.

Når min sukkerafhængighed, som den nogle gange gør, når de helt høje nagler, har jeg fundet et trick, der duer! Jeg kørte det af for en måneds tid siden (til stor glæde for både Jon, ungerne og alle vores naboer) med fin succes.
Tricket er, at jeg i en periode aftaler med mig selv, at jeg kun må spise lækkerier, hvis jeg selv har lavet dem. I den periode er det altså forbudt at runde bageren efter en direktørsnegl eller at spise en Snickers på vej hjem i toget. Men det er a-okay at spise hjemmebagte, kridhvide boller med tandsmør, og denne sensommer har jeg (som nogle måske har bemærket) lavet æble og blomme-triflier mere end én gang. (Og mere end 15 …)
Pointen er for det første, at jeg på den måde i højere grad registrerer, hvad jeg spiser. Jeg smider ikke bare en Toms Skildpadde op på båndet nede i Netto, men det betyder ikke, at jeg går glip af guf.
For det andet er det, jeg spiser, meget sundere. Ja, flødeskum feder, men det er sgu ikke usundt, hvis man er normalvægtig, og når jeg så bager boller eller kage, laver bananasplit eller trifli, sørger jeg for at bruge nogle gode råvarer, så jeg på samme måde lidt afgifter min krop og giver den en pause fra alle de der E-numre og tilsætningsstoffer, som altså gerne ryger med ned, når man kvæler en pose Stjernemix.

Det her lille fif har jeg haft planer om at dele med jer, der læser med herinde på bloggen, i en rum tid, og så skete det, at jeg fik en mail fra det, der hedder Økologisk Landsforening, som gjorde indlægget endnu mere relevant og min samvittighed over trifli-tsunamien i Køge endnu renere. Økologisk Landsforening har nemlig et budskab, som de meget gerne vil have spredt, og det er så godt, at jeg herre-gerne vil hjælpe! Især fordi det bakker op om æblekompot, som er ganske uundværlig i en æbletrifli.

Jeg køber tit økologiske råvarer, men ikke udelukkende. Jeg er ikke konsekvent. Hvis prisforskellen er stor, vælger jeg de u-økologiske varer, og uden at vide det med sikkerhed tror jeg, at mange gør det samme.
Men sagen er den, skal jeg sige jer (og nu kommer den gode nyhed!), at der er 5 varer, som alle bruger nu og da hjemme i køkkenet, som kan have en afgørende effekt. Det er nemlig sådan, at hvis man vælger ALTID at købe økologiske ÆBLER, PÆRER, HVEDEMEL, TOMATER og VINDRUER, så nedsætter man HELE sit og familiens samlede indtag af pesticider med 50%! Det beviser en undersøgelse foretaget af DTU Fødevareinstituttet. Beregningen sammenholder mængden af pesticidrester i forskellige fødevarer og danskernes gennemsnitlige indtag af netop de varer. (Mange tror, at man kan vaske pesticiderne af sine fødevarer ved at skylle dem, men det er altså ikke helt rigtigt. Derfor er økologi meget bedre, hvis man vil undgå pesticider).

Det er da en god nyhed, som man kan tage at føle på! Alle de ting bruger vi med regelmæssighed i Langehjemmet, og indtaget af æbler er særligt højt for tiden. Vores kommer dog fra eget æbletræ i haven, så jeg ved med sikkerhed, at der ikke har været sprøjtet med pesticider … Men vi køber mange tomater, og her er jeg indtil nu ikke altid gået økovejen. Men det har vi gjort, siden jeg fik den mail. Jon og jeg har givet håndslag på, at vi for al fremtid kun vil købe økologi, når det kommer til æbler, pærer, hvedemel, tomater og vindruer.

Så min anbefaling må lyde, at man i dag anskaffer sig nogle økologiske æble og lægger weekenden ud med en æble-trifli! Den opskrift, jeg bruger, lyder nogenlunde sådan som beskrevet herunder. Jeg kan desuden på det kraftigste anbefale, at man tjekker sitet www.renmadglæde.dk ud, da her er masser af gode, mundvandsdrivende opskrifter på lækkerier.

Du skal bruge:
– Alle de æbler, du har (resten af kompotten smager mega-godt med styr til morgenmad)
– Vanillestang
– En halv liter piskefløde
– Sukker nok til, at det smager godt, men ikke nok til, at du får dårlig samvittighed
– To æggeblommer. Eller en. Det vigtigste er egentlig fløden.
– Makroner (de kan købes i Lidl til under 6 kr. Seriøst!)

Sådan gør du:
Skræl æblerne, skær dem i mindre stykker og fjern kernehusene.
Put æblerne i en gryde og kog dem sammen med noget sukker og en lillebitte smule vand. Desuden kan man med fordel tilføje vanillestængerne (bælgene), men efter, at man har skrabet vanillekornene ud, for de skal bruges til vanillecremen.
Æblerne koges under småtilfældig omrøring, til det hele er blevet til mos, og skal det køles af (eventuelt i fryseren, hvis man gerne vil have sin trifli NU).

Vanillecremen tilblives ved, at man først pisker æggeblommerne med sukker og vanillekorn. Jeg ved godt, man anbefaler pasteuriserede æggeblommer, men de eneste, Netto havde af den slags, var fra skrabehøns, og så tager jeg sgu hellere chancen med salmonellaen, må jeg sige …
Bagefter pisker man fløden til skum – men lidt stivere, end man plejer. Og til sidst vender man æggemassen og flødeskummet sammen med en gummispatel.

Makronerne knuses og puttes i bunden af glasset. Herpå puttes æblekompot og øverst vanillecreme. Eventuel overskydende vanillecreme spises stående ved køkkenbordet med en stor ske.