Reklame for NIVEA.

Jeg er glad for at blive ældre – af flere årsager. For det første er alternativet da værre, kan man sige. For det andet har tiden behandlet min sjæl virkeligt godt. Jeg har alt det, jeg nogensinde har ønsket mig, og det føles dejligere, end jeg faktisk havde regnet med. Jeg troede måske, at noget ville stramme lidt, men det gør det ikke. Jeg nyder mit hus, min mand og vores geniale unger så meget, at jeg hver dag har en lille smulle glimmer i maven over det. Og mit job, mine venner og vores rejser.

Men der er en anden grund til, at det er dejligt at blive ældre – på det overfladiske plan. Jeg er godt med på, at tyngdekraften haler i kroppen, kiloene har lettere ved at finde fodfæste, og så har ansigtet det med at tegne et kort over det liv, man har levet.
Men, men, men! En af mine Hollywood-favoritter, Juliane Moore, sagde det i et interview i forbindelse med en fødselsdag. At med alderen falder barren for, hvornår der falder komplimenter af, markant. Det forventes ikke, forklarede hun, på samme måde, at hun efter, at hun fyldte 50 år, skulle se godt ud på samme måde, som da hun var yngre, og derfor fik hun flere milde ord med på vejen.

Jeg har det på samme måde – omend jeg i den sammenhæng “kun” er 37. Der er kortere til komplimenterne end tidligere, og de lader til at være givet ud fra nogle andre parametre. Når man er helt ung, handler det især om at være meget slank og i øvrigt på så mange punkter som muligt ligne damerne i modebladene. Sådan er det ikke længere, og måske derfor er der ikke så langt til komplimenterne, som handler om nogle andre ting end tidligere, og jeg nyder det!

Jeg har intet imod at ligne en smadret cykel meget af tiden, men samtidig går jeg ret meget op i at passe på min hud. De, der har fulgt med på min Instagram under mine seneste ture til USA, vil vide, at jeg brugte næsten lige så mange penge på ansigtsmasker, som jeg gjorde på casinoerne i Las Vegas. Og fordi min hud ikke længere er helt som på en nyplukket fersken, kan jeg virkelig se forskellen! Jeg elsker at bruge en aften i sofaen på at se TV-serier og først bruge en rensemaske og derefter en fugtmaske. Det er selvforkælelse i min bog, og det er enormt hyggeligt!

Men det vigtigste er selvfølgelig de daglige skønhedsrutiner. Jeg går op i, at jeg hver aften får renset min hud fri for makeup og den smuds, der har lagt sig i løbet af dagen, og så bruge en god natcreme. Om morgenen starter jeg gerne med at vaske mit ansigt i badet med en mild rensesæbe (der er altid noget mascara, der ikke kommer med om aftenen) og så bruge serum og dagcreme.
Jeg bruger jo Q10-serien fra NIVEA, og det har jeg efterhånden gjort i et år nu, hvor jeg har været ambassadør. I løbet af det år har jeg fået rigtigt mange mails fra jer, der læser med, som selv har gjort sig investeringen og er glædeligt overrasket over, hvor god den serie er. Især når man skeler til prisen. Og det er min yndlingsting ved NIVEA: At både pris og virkning overrasker positivt.
Siden da er en ny serie kommet til, og det er sådan en, der hitter over hele linjen. Den hedder Q10 Power Sensitiv, og som navnet antyder kan den både det ene og det andet. Den er designet til at tage sig af den sensitive hudtype, men den er også smadder-favorabel, hvis man bare godt kan lide dine produkter uden parfume og formeler. Jeg har selv brugt den og elsker den, og så har jeg givet serien til nogle af mine veninder med særligt sensitiv hud, og de har meldt begejstret tilbage.

Jeg er generelt ikke ked af at bruge hverken parabener eller parfume i mine ansigtsprodukter, men efter en travl tid med mange afrensninger og meget makeup (eksempelvis efter Las Vegas), trænger min hud nogle gange til en periode med ro, så da hiver jeg Power Sensitiv-serien frem og dropper sminken i nogle dage.
Jeg tror i bund og grund, at hvis man gerne vil have en frisk og spændstig hud så længe som muligt, så skal manlytte til sin hud, bruge solcreme med høj faktor om sommeren (og helst hele året), holde sig fra at ryge, drikke en masse vand, altid rense sin hud om aftenen og så bruge en ansigtscreme, der giver en masse god fugt to gange om dagen. Det gør jeg, og jeg synes, det virker. Jon sagde noget til mig for en måneds tid siden, som jeg siden har genspillet for mig selv en gang om dagen, fordi det gjorde mig så glad.

Han sagde “Du ældes smukt”, den gode mand.

Det er da en dejlig tanke. At ham, jeg håber på at skulle bruge resten af livet sammen med, synes, at jeg ser smuk ud, mens jeg gør det. Med løse lår, grå udvoksninger og det hele … <3