Da jeg sad på Restaurant Rømer i Aarhus i mandags og instagrammede min frokost, som min del af befolkningen jo har for vane, modtog jeg en besked fra min Las Vegas-rejsemakker, Sisse Sejr, hvor der stod “Du lever dit bedste liv, MM!”
Det har hun for det første ret i, og for det andet kan jeg virkelig godt lide formuleringen. Og for lige at starte med det sidste først, så tænker jeg, at det i vore dage, hvor sociale medier og objektive værdier fylder (alt for) meget er en rigtigt god idé at formulere det for sig selv engang imellem. Hvad der er ens bedste liv. Bare så man ikke mister fokus og blander sine egne ønsker sammen med naboens eller hende der Instagrammerens.
Og jeg lever i sandhed mit bedste liv. Jeg vil nødig opfattes som labil, men jeg havde fødselsdag i går (Jeg skriver det her kl. 5 om morgenen efter atter en tidlig morgenvækning fra Hugo, der til gengæld var så (u)høflig selv at sove videre, så jeg vil mene at kunne bringe det argument, at det næsten stadig er min fødselsdag, faktisk), så lad mig nu bare.

Jeg tudede to gange i går af ren og skær begejstring over den tilværelse, jeg har og til dels selv har skabt. Jeg er så tilfreds. Og måske fordi jeg hver dag gør mig den umage at kigge rundt og bemærke det, flyder det nogle gange over – særligt på mærkedage.
I går spiste Jon og jeg frokost på Restaurant Arken i Køge. Et sted, vi har hørt om, siden vi flyttede til byen, og som skulle være cremen af cremen på vores kanter. Vi forsøgte i sommer at få et bord til skaldyrs-buffetten fredag aften, men vi fik (helt seriøst) tilbudet om at blive nummer 28 på deres venteliste. Stedet er velbesøgt!
Til gengæld er deres markedsføring virkelig ringe med store billeder af kejtet smilende personer med hummere og muslinger mellem hænderne, og bygningen ligner mest af alt en spejderhytte fra 80’erne. Men vi lod nysgerrigheden og de mange lovprisninger vinde og tog således derhen for at spise frokost på min fødselsdag i går.
Det skulle vise sig, at stedet holdt mere, end det lovede udefra. Indretningen var meget hyggelig og nydelig, toiletterne var endog meget flotte (den slags går jeg op i), og maden kom hurtigt og var fantastisk. Udenfor var det blæst lidt op, og Køges havnekaj så mildest talt noget kedelig ud i efterårslyset, og her sad jeg og spiste rødspætter med min elskede, mens vores i al beskedenhed skide-vellykkede kærlighedsbørn var i børnehave, og jeg havde fødselsdag – i vores nye, fælles by. Som vi har valgt sammen som base for det familieliv, jeg altid har ønsket mig. Og har skabt med ham, jeg er så håbløst og endeløst forelsket i.
Midt i den tanke kom Jon tilbage fra toilettet, og Michael Bublé sang strofen fra sit hit ‘Everything’ i højttalerne, og han udnyttede, at vi var de eneste i butikken og fremførte en lille revy ved dansende at mime ordene til verset:
“And I can’t believe, uh, that I’m your man
And I get to kiss you, baby, just because I can
Whatever comes our way
We’ll see it through
And you know that’s what our love can do”
og jeg grinede og tudede med lyd på ned i min persillesovs.
Jeg kender mange, der ville betale gode penge for at slippe for at tilbringe sin fødselsdag på havnen i Køge, men der var ikke noget sted i hele verden, jeg hellere ville være, og jeg føler mig så heldig.

Det er mit helt eget liv, og hun har sgu ret, den gode Sisse. Jeg lever mit BEDSTE liv. Og dét er noget, vi alle sammen har fortjent. Det handler bare om at hitte ud af, hvad ens bedste liv er, og i den sammenhæng kan jeg virkelig anbefale at blive ældre … <3