METTE MARIE LEI LANGE

10 tilfældige trivialiteter om MM

14089503_10154213070901886_714815579_n
Det er tirsdag, solen skinner, og Jon er hjemme til i morgen tidligt. Der er mange lyspunkter! Et af dem er, at han (Langemanden, that is) har tid til at spise frokost med mig i dag, så vi planlægger at prøve den nye cykelbro over til Papirøen. Det føles altid lidt som at være på ferie, når man er derude.
Men først har jeg altså kradset mig i nakken for at komme op med noget, I endnu ikke vidste om undertegnede. Hav lige en dejlig dag!
Here we go. 🙂

  1. Forleden morgen præsterede et af mine børn at lave en bæ, der mest af alt lignede et tykt stearinlys, midt på gulvet i børneværelset. Det var den slags morgen. Jeg var fem minutter bagud med alting og drønede rundt og prøvede at gribe boldene i luften – men jeg missede altså den brune. Min pragmatiske, voksne reaktion var imidlertid at løbe ud og hente min mobil, fotografere kreationen og sende det på MMS til det meste af familien.
  2. Jeg har endnu ikke prøvet at aflevere mit momsregnskab til tiden til min revisor. Shit, jeg er dårlig til ting, jeg ikke rigtigt gider, når der nu er så meget andet, jeg godt gider.
  3. Jeg har besluttet at spise lidt mindre chokolade den næste tid, da jeg helt ærligt talt kun har ét par jeans tilbage, som jeg kan have lukket, når jeg sidder ned. Problemet er så imidlertid, at jeg jo er modstander af madspild, så man bør vel spise sig igennem det lager, man købte syd for grænsen i sidste weekend. Ikke?
  4. Jon og jeg har nu set hele første sæson af ‘Stranger Things’, og den er fantastisk! Se den! Jeg mener det!
  5. Jeg er i disse dage, hvor Jon tilbringer megen tid væk fra hjemmet, yderst tilfreds med, at det (vist nok! Forhåbentlig!) er på mode med sådan lidt tilfældigt, småfedtet hår samlet øverst på bøtten. For jeg får ikke vasket hår mere end én eller to gange om ugen. Men det skulle jo også være så sundt!
  6. Jeg er på ingen måde bange for at sige ‘Nej’ til min børn, som jeg ellers hører og læser, at mange forældre i vores generation er. Det er nok et af de ord, de hører mest, i nogle perioder, men til gengæld er de begyndt at forstå, hvad ordet betyder, og at mor og far altså ikke taget pis, når de siger det, hvilket i sandhed har sine fordele.
  7. På lørdag skal jeg lægge makeup og sætte hår på én af mine bedste veninder, inden hun skal giftes med sin kæreste gennem 10 år. Jeg er lige dele skidestolt og herre-nervøs.
  8. Jeg vil gerne eje alt fra den Baum und Pferdgarten-kollektion, der blev vist under modeugen her i august. Jeg troede egentlig ikke, jeg kunne lide 70’er-tingen, men når man sådan strøer glimmer ud over en masse mørkegrønne og jordfarvede nuancer, så bliver Langemor altså vild i varmen!
  9. Jeg er begyndt at høre ret meget ung, dansk musik, når jeg skriver indlæg på kontoret. Blandt andet er jeg blevet ret pjattet med ‘Gulddreng’!
  10. I går spiste jeg fem guldkarameller til morgenmad. For fanden, altså. Bliver nok aldrig voksen.

Shoppe-terapi og lidt om bagsiden ved at være selvstændig

Fotografi den 22-08-16 kl. 14.30 #5

Jeg har for tiden en del småting, der lige skal styr på omkring min private praksis, om man så må kalde det. Når man er selvstændig, har man en kolo-enorm frihed, som jeg er fuldkommen pjattet med. Jeg har haft mange jobs, som jeg har været glad for, men nu, hvor jeg har mærket den rus, jeg synes, det er, selv at have komplet kontrol over sin tid (så meget, man nu kan, når man har børn), så har jeg meget svært ved at forestille mig nogensinde at skulle stemple ind igen. Jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg stadig blogger, når jeg er 51, men jeg tror, jeg vil bestræbe mig på at blive ved at lave noget, jeg selv er frue over. Så længe, det er sjovt, selvfølgelig. Måske kommer jeg en dag til at savne trygheden i en fastansættelse, og måske bliver det en dag slet og ret nødvendigt, og så sadler jeg selvfølgelig om.
Bagsiden af medaljen ved at være selvstændig er så, at man er alene på dækket. Når noget springer læk, kan man ikke forvente, at en eller anden letmatros kommer løbende med hammer og sav, eller at en kaptajn tager over og fortæller, hvordan opgaven skal løses. Så må man sgu selv rulle ærmerne op, tage stilling og knokle derud af. Og når noget går galt, kan man kun bebrejde sig selv. Der er ikke rigtigt nogen at skubbe lorten over på. Og det er spændende, sejt, fedt, lærerigt – og en lille smule angstprovokerende, uhyggeligt og til tider nærmest lidt ensomt. Dog mest det første, heldigvis. Nok sådan cirka 95% af tiden. Tro mig, jeg ved det godt – jeg er meget heldig. Og det skatter jeg hver eneste dag.

Men her til formiddag var jeg en kende blå, så Fie, der også har til huse i Hi House, sagde, at jeg skulle købe et eller andet. Helst tøj. Med det vuns! Klog kvinde. Derfor er det vigtigt med sparringspartnere, når man er selvstændig. 😉 Shopping er godt for det meste (undtagen måske lige bankkontoen), så som anbefalet, så gjort. Jeg har derfor lige nu travlt med at mase mig rundt på nettet efter sager, der kan få mig til at føle mig som en sej og selvsikker selvstændig erhvervsdrivende resten af sommeren – og måske gerne lidt ind i efteråret også.

Indlægget indeholder reklame i form af affiliate

gant1631_smokedpearlme

Jeg har denne body fra Ganni i blondeversionen, og den sidder hammer-godt. Jeg har ikke set nogen, den ikke klæder, faktisk. Så jeg tænker, at den lidt mindre festlige udgave (også) er god til hverdag. Kan også købes i sort. Hit den her!

mabq61203067_black_050

Jeg har i vel efterhånden årevis overvejet at investere i det her net fra By Malene Birger, og nu er det vel efterhånden bare på tide at få det gjort. Min computer kan lige være deri, og det samme kan hårbørste, pung, kalender og alle de andre livsvigtige nødvendigheder, man slæber rundt på. .-) Her!

2da2163330161_eveningblueJeg undertrykte et ‘YAAAAAS!!’, da jeg så den her kjole fra 2NDDAY. Kæft, den er pæn, og det er sådan én, man godt lige kan gemme sig lidt i samtidig! Elsker den høje hals og farverne. <3 Her!

samf14422200_blueiris

Mørkeblå klassiker, som man ikke kommer igennem et godt, gammeldags dansk efterår uden. Den kan fås i en masse farver her og passer både fint over en skjorte eller bare for sig selv.

mabq59973007_purewhite_090

Super-seje sneaks med ekstra hæl og sexet V-udskæring! Her!

day2163215595_mediumgreymel

Jeg køber vist efterhånden en trøje i det her snit hver sæson – bare i forskellige farver. Det er en perfekt go-to både med cardigan over til hverdag og til fest med læderbuks og stiletter. Ici!

vl14039168_black_178035

Apropos læderbukser. Det her er ikke læder, men detr ligner satme godt, og nogle gange er det lige så fint. De her koster kun 5-10% af, hvad mange rigtige læderbukser gør. 🙂 Her.

ganf1338_seafoam

Jeg skal til bryllup i weekenden og overvejer helt vildt meget alvorligt, om jeg ikke burde købe den her kjole i den anledning. Det eneste, der stopper mig, er, at brylluppet skal holdes på Als, og ifølge DMI bliver der 26 grader. Og da jeg var til bryllup i lang kjole i juni med samme temperaturer, var jeg snart smeltet…

Anderæs, forklaringsproblemer og lidt mere Skovkvarteret …

14101672_10154210587816886_1680397036_n
Indlægget er sponsoreret.

Så blev det atter mandag, atter hverdag, Krapylerne og jeg har trukket os tilbage til Nørregade, de er nu i vuggestue, Langemanden spiller op til et kamera et sted på Fyn, og Langemor er på kontoret i Kronprinsensgade.
Men i går skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og den eneste ting, jeg kunne finde på at brokke mig over, var at jeg havde undladt at pakke korte bukser til mig selv, for der var så varmt på Amager, at det mindede mig om sådan rigtig sommer. Hvilket det vel ret beset også stadig kan kaldes i august.

14089556_10154210587806886_946640060_n
Formiddagen i Skovkvarteret fik ungerne og jeg i går til at gå med at vade Kalvebod Fælled tynd efter brombær. Vi fandt masser af havtorn og regnfang, men vi måtte desværre give fortabt i forhold til brombær. Godt det samme, for fælleden tog pusten fra os alle tre på nok hver sin måde. Jeg har ikke tidligere befundet mig i det nærmest vilde landskab, som gemmer sig bag 8-tallet derude i Ørestad, men jeg var solgt til stanglakrids. Det mindede mig om heden ved Vesterhavet, og indtrykket var komplet med masser af får, der gik rundt og græssede, vilde blomster, hegn og sommerfugle en masse. Men i stedet for at blive mødt af vejrbidte fiskertyper, var stisystemerne blandt de gulliggrønne marker ivrigt befolket denne tidlige morgenstund af forældre med småbørn, der vel var i samme båd som jeg og ufrivilligt havde måtte forlade deres senge længe før, de selv ønskede det denne søndag og altså fortrak til friluftslivet for at få løbet noget energi af uromagerne. Og desuden så vi mange løbere, der spænede rundt i neonfarver med headphones på hovedet og med mobiltelefoner tapet til armen.

Da vi vendte næsen retur mod vores byhus, fandt vi pladsen foran vores og de andre huses indgang befolket af mennesker i Krapylernes størrelse, og de havde masser af legetøj, som de efter lidt overtalelse fra moderens side gerne lånte ud. Hugo og Berta kørte sig således helt rundtossede i selskab med de andre børn på motorcykler og mini-quads, alt imens jeg hyggede med at sludre med de andre forældre om glæderne og udfordringerne ved at være beriget med legemliggørelsen af sin udødelighed. Det hele var enormt rart, nært, hyggeligt og landsbyagtigt.

14081469_10154210587801886_995040094_n
Og den følelse fortsatte, da vi om eftermiddagen gik til Anderæs! Ungerne glædede sig til at se ænderne, og vi havde på Hugos opfordring sågar taget brød med til at kunne fodre de sultne dyr med efter deres kraftanstrengelser.
… Så vi blev noget overraskede, og jeg fik lidt af et forklaringsproblem, da vi omsider fandt ned til den lille å, hvor ræset skulle stå, og fandt, at vandet var helt gult af badeænder, der alle flød med strømmen mod en lille indsamling med påtegnelsen ‘MÅL’, som det ses på det øverste billede i dette indlæg. En herre, vi mødte, forklarede mig, at ræset er en tilbagevendende tradition på Ørestad. Alle gummiænderne er hver forsynet med et nummer, og man kan så købe så mange lodder, man har lyst til, der hver har et andenummer noteret. Herren vandt sidste år tredjepladsen, som var et gavekort til Field’s på 1.000 kr. Han havde dog intet held i år, hvor hele løbet var færdig på en time grundet vinden, som sidste år havde glimret ved sit fravær og altså havde betydet, at det tog de gule ænder lidt over en time at flyde de cirka 50 meter for at nå i mål.
Det var festligt og sjovt, og ungerne endte med bare at spise vores medbragte brød selv, så alle var glade. Bortset måske fra herren, der i år måtte gå hjem uden præmie, selvom han havde investeret i fem lodsedler.

Fin specialbygget reol i vores byhus.
Fin specialbygget reol i køkkenet i “vores” byhus.

Eftermiddagen gik atter med at lege med de midlertidige naboer, og jeg nåede faktisk at pløje mig igennem en hel del sider i min nyindkøbte krimi, hvilket normalt er ganske umuligt at forestille sig, når jeg sådan er alene hjemme med Krapylerne i weekenden, så det alene er egentlig et kraftigt købsincitament. 😉 Atter vil jeg anbefale rejsegilde-arrangementet på torsdag, hvis man er nysgerrig på Skovkvarteret efter mine beretninger her på domænet.

Og nu kommer vi så til det!
Der skal findes en vinder af den fine cykel (som kan ses her), som udloddes til én, der har delt en sommeraften på Instagram og i samme ombæring har brugt hasttagget #boarbejdlevibyen.

Vinderbilledet er det, der ses herunder! Så fint, så fint, og der skal natullervis lyde et stort tillykke til @thegirllikesrainbows. 🙂 Du vil blive kontaktet af charmerende Louise fra Tetris A/S, så du kan blive en blæret cykel rigere!

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 10.24.50

 

Aloha fra Ørestad!

img_5217.jpg

Indlægget er sponsoreret.

Aftenen er faldet på, Krapylerne er puttet det ene børneværelse, og jeg har trukket mig tilbage på husets øverste etage, hvor stuen og forældre-soveværelset ligger lige op ad hinanden. Ud fra stuen er der også den dejligste altan af træ med udsigt over Kalvebod Fælled, og hvis det ikke var på grund af de forpulede skyer, ville jeg have udsigt til solnedgang. Det her kan altså noget!

Ungerne og jeg har sovet middagslur (alle tre), spist frokost, været til Kulturdag i Ørestad, grillet bøffer og pølser, spist aftensmad og leget med balloner, og jeg har talt lidt med nogle voldsomt flinke naboer, som vi mødte på vej over til kulturdags-arrangementet. De flyttede ind for en uge siden med deres datter, som er halvt så gammel som mine unger, og de fortalte, hvordan alle dem, der er flyttet herud indtil videre (og der kommer maaange flere, når byggeriet først er færdigt) alle sammen har børn i komplet samme alder. Folk er midt i trediverne og har børn under fem år. Hele baduljen! Det kan måske synes lidt spøjst, at vi er så gennemskuelige i vore valg, men tænk den lige igennem engang.
Aftnerne her i Skovkvarteret kommer til at være spækket med børnehvin, grin og skrål rundt omkring i de små stisystemer, og eftermiddagene og weekenderne kommer til at gå med bander af børn, der vælter rundt og plukker brombær og muh’er af køerne på Kalvebod Fælled. Alt imens af forældrene låner avisen af hinanden og drikker rosé og cola sammen på terrasserne, som ligger side om side med vúe over det grønne. Jeg er selv vokset op på en vej, hvor der ikke var et eneste barn på min egen alder, og vi havde ganske vist eget hus med masser af skov, have og boltringsplads, men jeg var mest af alt misundelig på dem, der boede nede i Skovby eller Lysabild i rækkehusene og havde hinanden til fælles om aftenen.
Lige overfor det hus, vi bor i denne weekend, er skolen ved at blive opført. Hvis vi boede her i 2020, ville Krapylerne altså have præcis 20 meter i skole og ville ikke skulle krydse så meget som en skovsti for at nå derhen. Hell, de ville kunne komme hjem og tisse i femminutterspausen!

Jeg er totalt solgt til konceptet her, som også minder mig en smule om at være på camping. Man ved, at folk, der bor her, har valgt det, fordi de gerne vil fællesskabet. Og det er heldigt, for det ville være hamrende svært at undgå. Man bor meget tæt, og husene er inspireret af Kartoffelrækkerne i København, er mit gæt. Grundarealet er jo ikke vildt stort, men hvad de mangler i bredden, har de i højden. Det er smart i forhold til ejendomspriserne, og husene er udstyret med vinduer fra gulv til loft, som giver fantastisk meget naturligt lys og udsigt til alt det grønne og masser af den himmel, jeg sådan savner at kigge på. Man kan sågar se havet fra min altan!
Men de store vinduer gør selvfølgelig også indretningen til lidt af en kunst, da man ikke bare kan komme anstigende med 15 Billy-reoler fra IKEA og regne med at finde plads til det hele. Hvis Jon, Krapylerne og jeg skulle flytte ind herude, skulle vi nok skille os af med lidt over halvdelen af det, vi ejer. Og jeg siger egentlig ikke det som noget negativt, for jeg ved som et faktum, at vi ejer for meget! Som jeg tidligere har skrevet, kan Jon og jeg begge to tillægge sentimental værdi til et rivejern, hvis det er købt i en svær periode … Vi har helt sikkert for meget, og det er jo i virkeligheden dumt.

Yes, Skovkvarteret er et hit, hvis man spørger mig! Og man kan se det med egne øjne, hvis man tropper op til rejsegilde på torsdag, hvilket jeg da egentlig synes er en god idé, hvis man er bare lidt nysgerrig.
Mens jeg har knævret her på siden, har skyerne i øvrigt overgivet sig, og solen er brudt frem, bare for at gå ned. Billeder retfærdiggør på ingen måde, hvor smukt, det er, og man kan heller ikke høre den ko, jeg kan høre, og de gæs, der skræppede, mens de netop fløj forbi. Det er altså ikke for at lege H.C. Andersen, eller noget, det er ganske vist! Jyden i mig, som også elsker K’et i København K, får totalt damejern på over det her sted, som ligger bare 12 minutter, men samtidig en hel verden fra vores lejlighed i Nørregade.

PS: Nu kan jeg høre HjemIs-bilen!

Ugens hunk: Jon

14089585_10154203734321886_477710488_n
Dette hunk kræver ikke den store præsentation. Han er allerede rost og nævnt så mange gange her på bloggen, at det ville virke stalker-agtigt, hvis det ikke var fordi, jeg var gift med manden og derved har lovet Gud og hvermand at være tumpet med ham for ever!

Men lad mig alligevel fortælle en smule.
Jon er født i et kollektiv Roskilde eller omegn, så vidt, jeg husker. Han er vokset op med en mor, en far og en lillesøster. De havde ikke hund, hvilket er lidt irriterende for mig, da han derved ikke helt kan se det absolut nødvendige i, at vores børn vokser op med et kæledyr. Jon er netop blevet onkel for første gang, da hans søster er blevet mor til lille Pelle, og egentlig lå det vel i kortene, at Jon skulle være skolelærer, for det var begge hans forældre, men efter en øjenåbnende oplevelse på gymnasiets teaterscene og senere et ophold på teaterhøjskolen Rødkilde, søgte han i stedet ind på skuespillerskolen. Inden da havde han været med i ungdomsgyserne Midsommer og Kollegiet, hvoraf jeg særligt vil fremhæve den første, som jeg jo stadig synes er skidegod!

Jon er uddannet fra Odense Skuespillerskole i 2011, og siden har han spillet en teater, lavet film og TV. Det seneste halve år har han været arbejdsløs, men på mandag starter han indspilningerne på en ny, dansk TV-serie, hvor han har én af hovedrollerne, og ved siden af det lægger han stemme til en stork i en tegnefilm. Og oven i det skal han i næste uge også til Tyskland og indspille en reklamefilm.
Langemanden har et særdeles aktivt efterår, hvilket jeg om nogen under ham, men det betyder selvfølgelig ikke, at han kunne sno sig udenom at svare på spørgsmålene herunder her!
I næste uge kommer der en single-mand, I promise! Jeg har set, det er blevet efterspurgt, så hold ud! Han er (også) nice! 😉

Og således giver jeg ordet til Jon Gudmand Lei Lange:

Alder: 36 somre
By: København K
Højde og vægt: 183 cm og 85 kg
Stjernetegn: Vædder
Kæreste: Godt gift
Stilling: Skuespiller
Fritidsinteresser: Fodbold, film, xbox, en serie sammen med min dame i sofaen, og mine unger. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge. Men næsten. Fodbold er i hvert fald ret højt oppe. 🙂
Favorittøj: Jeans og T-shirt. Min kone prøver at udvide min horisont en smule, og jeg er ikke fjendtligt indstillet. Omend ret fantasiløs. Men jeg vil gerne.
Livret: Mexicansk, hands down. Er vild med stort set al mad, men det er ligesom med ‘yndlingsfilm’. Jeg svarer ‘True Romance’, selvom det egentlig er umuligt at svare.
Mit bedste feriested: Sol, strand og et telt med familien i.
Det tænder jeg på: Selvtillid. Punktum.
Hvilke tre ting ville du tage med på en øde ø?: En kniv, mobilen og en solcelleoplader.
Beskriv dig selv med få ord: Optimistisk, ambitiøs, selvbevidst, professionel, humoristisk, nørdet, pladderromantisk og til at stole på.

Tidligere hunks kan nydes her og her. 😉