METTE MARIE LEI LANGE

En bette, østrigsk hilsen!

Planen var, at vi i dag ville nå til München for i morgen at fortsætte til Berlin og så mandag nappe det sidste stræk. På den måde ville vi skulle køre 6 timer om dagen, og Krapylerne sover gerne de 2 af dem.

Vi havde sågar taget højde for det russiske optog i Ljubljana og planlagt at høre gennem Italien i stedet for, men det var der tilsyneladende kaskader af øvrige turister, der også havde. Og derfor endte vi med at sidde i kø i omkring 3 timer, ungerne faldt alt for tidligt i søvn til luren i forhold til Langemors nidkære plads lægning, og således måtte planerne skrottes.

Det er dog den smukkeste kø, jeg nogensinde har siddet i. Se eventuelt Jons Instagram (@jon_lange) for beviser. Bilerne var i sig selv ikke voldsomt pittoreske, men det var derimod alperne, vi kørte over, under og igennem. Alpetop, klippefremspring, dale og ikke mindst springende kilder og udtørrede kildeløb, som bare ventede på, at de 38 grader skulle stilne af, så vinteren kunne komme, og foråret i hælene på ham, så de atter kunne blive springfyldt og løbe over med kildevand. Det var så bjergtagende (pun intended), og Jon blev til sidst enormt træt af at høre mig sige “Ej, og se DER, også!”

Vi slog alle personlige rekorder for tilbagelagte kilometer med krapyltransport via landvejen og endte med at tilbagelægge syv timer effektiv tid på motorvejen, inden vi kørte ind til den lille by Sct. Johann i Østrig, hvor Google havde fortalt mig om et lille Gasthoff med træningslokaler til faren og en pool til mig og ungerne, som vi planlægger at plumpe i ved daggry.

Vi spiste aftensmad på stedets egne restaurant, og ungerne fik pølser og pommes serveret i legehuset på steder. Jeg ved ikke, om det var comme-il-faut, men ungerne var pjattede med det, og efter at have excelleret i langfart, synes jeg sgu, de fortjente det.
Nu sover Berta til venstre for mig, mens Hugo ser fodbold med sin far på altanen. Zlatan har her til aften debut hos Manchester United, og Hugo ér jo døbt i en bodystocking med netop deres logo under sin dåbskjole, så det er givetvis derfor, han ikke kan sove. 😉

Jeg brygger fortsat på et indlæg om tips til bilferie med småfolk! Og jeg har endnu absolut ingen indvendinger. Det spiller satme! Jeg er fan af lortet! Forslag med videre følger. 

Med ønsket om en vidunderlig aften fra Lange-familiens roadshow. 😉

Mit yndlings-tidspunkt … ❤

wpid-wp-image-1991219076jpg.jpg

Det her er blevet mit absolutte yndlings-tidspunkt på dagen. Det tidspunkt lige efter frokost, hvor jeg sætter mig op ad teltet med Berta på min venstre og Hugo på min højre side (ligesom da de lå i min mave), liggende på hver sin hynde, med hver sin dyne, pude, sovedyr og sut.  Her sidder jeg så og læser krimi, mens jeg roder dem i håret og nusser dem i ansigtet, indtil de falder i søvn, og så hiver jeg dynerne af dem. Her er 32 grader, men de nægter begge to pure at falde i søvn uden dyne.

Jeg har altid troet, at forældre, der sagde om deres børn, at “De er nu søde. Især når de sover…” refererede til, at der tit er meget at lave, så de derfor humoristisk bemærkede, at de elskede deres børn højest, når de var gået ud, så de kan slappe af. Men nu forstår jeg, hvad det handler om. Fra det sekund, de vågner, er der fuld gang i begge mine krapyler. De spæner rundt og leger, river ting ned, beder om vand, juice og chokolade, skriger hysterisk i bilen over, at vi kører til venstre, fordi de bare meget bedre kan lide højre (Det er sgu sandt. Evert time!), beder om mælk, skider i bleen, falder og slår sig og meget, meget mere. Det er ikke fordi, det som sådan er hårdt. Det synes jeg, det var i et års tid mellem halvandet og for et par måneder siden, men nu er det egentlig mest sjovt. Og dejligt. Men fordi, man spæner rundt hele dagen, er den tid, hvor de sover, fantastisk, fordi man så endelig får tid til at iagttage dem. Se deres smukke ansigtstræk, som er i komplet ro (Det sker ellers aldrig – især ikke med Hugo), ae dem i nakken, som aldrig er smukkere end på et barn på 2 år, mysse, nusse og bare nyde uden at blive afbrudt af et ønske om, at man skal lege Teletubbies, hest, Mariehøne eller baby.

Derfor bliver jeg gerne siddende her i smørhullet, til de vågner. Selvom min røv sover, og jeg ikke kan nå min cola. I dag er sidste feriedag i teltet, så det er sidste chance. And I am sucking it all up! ❤

Lidt om (rødbedefarvet) ferie-kluns!

13884342_10154153594201886_1964912223_n

Som jeg skrev på motorvejen på vejen herned, så var jeg dagen inden afgang til Kroatien lige en tur i H&M for at opgradere min feriegarderobe. Dels havde jeg ikke noget godt sommertøj til, når det sådan er varmt-varmt, og dels kunne jeg ikke rigtigt passe det, jeg havde. Så jeg gik en størrelse op og købte 8 nye gavanter for 1.500 kr. Man kommer sgu længere med sine slanter derinde end i Magasin, må jeg være ærlig at sige. Og sommertøj bruger vi jo (desværre) så sindssygt lidt i løbet af året, så det gør ikke rigtigt noget, at det ikke holder til titusind tøjvaske. Særligt ikke, når man sover i telt og ikke var nogen vaskemaskine anyway. 🙂

13672107_10154153588421886_975249614_n

På billedet herove er jeg iklædt nok min yndlings af de ting, jeg har købt. En tynd ribstrikket kjole i vinrød, som ville have været en lille smule kedelig, hvis det ikke havde været for den lyseblå og hvide stribe nederst. Den er supernem at gå i, og jeg synes, at den med sine to slidser passer bedre til et par sneakers end stiletter. Godt det samme – jeg har kun flade sko med på den her ferie. Kjolen er altså fra H&M og kan findes her.

13866654_10154153588736886_1822210455_n

Forleden var vi ude at spise på en ret fin restaurant (jeg definerer i ferieøjemed alle restauranter som ‘ret fine’, hvis de serverer mad, der ikke automatisk serveres med pommes frites), hvor jeg spillede smart i endnu en vinrød reation – nemlig dette jumpsuit, som har stivere i foran, så man kan gå med den uden BH og uden problemer. Mucho smart! Den kan findes på H&Ms hjemmeside her.

Jeg indser hermed, at jeg indtil videre vist kun har vist jer mine auberginefarvede investeringer. Men jeg har altså nogle andre fine sager i bagagerummet, som jeg vil gøre mit bedste for at huske at bede Langemanden om at forevige, inden vi atter drager hjemad. Således more to come.
Og nej, det her er ikke et affiliate-indlæg. Jeg linker bare for at være flink. 😉

 

Meningen med (camping-)livet!

13672068_10154153342161886_1708522520_n

Jeg er simpelthen genfødt som campist! Jeg forstår det nu! Jeg har set lyset!
Hele min barndom er jeg blevet mildt tvunget med på camping af en mor, der var bidt af en gal campingvogn. Bevares, min far var også med, og han nød det ligeledes, men han var ikke drivkraften bag projektet. Han har dog senere rost min mor meget for nogle af vores første sommerferier. Min mor var hjemmegående, og min far var nyuddannet jurist, så de havde ikke så mange knapper at rutte med, men min mor lånte sig frem til en gammel, mølædt combi-camp, som de spændte bag på vores rustne stationcar, og således tøffede vi med en absolut tophastighed på 70 kilometer i timen ned langs den tyske Autobahn til Sydfrankrig. Alle måltider blev indtaget på campingpladsen, og således var budgettet overskueligt.
Da de fik lidt mere at rutte med, købte mine forældre en brugt campingvogn, der var så lille, at vi døbte den ‘Perlen’, og den har siden ageret hjem i mange lande.

Set i det perspektiv har Jon og jeg nok gang i det, man kan kalde ‘Glamping’. Glamourøs Camping! Vi havde lejet et telt på forhånd, som stod rejst, da vi ankom. Indeni er der børnesenge til Krapylerne og en dobbeltseng med en hård skummadras, der sågar hviler på en fjederbund til de voksne. Vi sover i hver vores aflukkede kabine, som man selvfølgelig lyner, og foran sovekabinerne er der et lille “køkken/alrum” med skabe, service, små gasblus og endda et køleskab. Det er farligt fint! Vi har dog intet vand, bad eller toilet, så alt i den anledning forettes i fælleshusene.

Den første dag skulle jeg lige ind i melodien. Campingpladsen er ENORM, over halvdelen af beboerne er danskere, og jeg kunne ikke rigtigt se forskellen på at ligge på denne plads eller en i Sydfrankrig. Eller Skive, for den sags skyld. Der er jo ikke meget Kroatien over en masse biler, vogne og telte side om side.
Men i løbet af dagen kom jeg på bedre tanker. Det gik op for mig, hvorfor det her camping simpelthen bare spiller! Og lad mig nu således åbenbare dig, kære læser:
Der er ingen snobber nogen steder! Ingen går rundt og er skuffet over, at deres hotelværelse ikke er større, eller at roomservice er for langt tid om at komme med deres pillerejer. Ingen forventer, at andre gør noget for dem. Alle rydder op efter sig selv. Der ligger ikke affald og flyder i hjørnerne, og alle er nærmest insisterende i deres vilje til at hilse på hinanden. Om det så er om morgenen, når man mådes med bløde, dansende babser under natblusen, kruset hår og en tandbørste i mundvigen på vej på morgen-WC, eller når man om aftenen efter aftensmaden står og vasker op i fælleshuset. Desuden er her så varmt, at alle valser rundt i badetøj næsten nonstop, og det er så befriende at kigge på alle de almindelige kroppe, som man tit frarøves i de københavnske friluftskvarterer. Jeg har ikke set en eneste silikone-babs, og de eneste, der lægger makeup, er piger på 16.
Og det er i øvrigt noget andet. Mindst én gang hver aften ser jeg en surmulende teenagedatter i hulkorte denimshorts, mavebluse og det lange hår ned i øjnende, som står og vasker op med sin far. Og hver aften ender det med, at de finder ét eller andet at grine af, mens de står dér. Det lyder ekstremt klichéfyldt, men det er bare så hyggeligt og familie-agtigt.

Jon og jeg var også på camping for fire år siden. Længe inden Krapylerne. Inden vi overhovedet var flyttet sammen! Da boede vi i eget telt, og jeg elskede det mindst lige så meget. Men jeg kan på én eller anden måde endnu bedre forstå det, når man er en familie.
Vi har alle sammen så hamrende travlt til hverdag med at arbejde, gå i børnehave, vuggestue, skole og fritidshjem. Til ridning, stangspring og bowling, og samtidig bor vi i kæmpestore huse eller ditto lejligheder, hvor alle har hvert sit værelse, og der er mindst to steder, man kan gå i bad og børste tænder, nogen ansat til at gøre rent og en maskine, der klarer opvasken.
På sådan en campingferie har man de samme 10 kvadratmeter til rådighed hele banden, og man skal deles om det hele. Ingen skal på arbejde eller lave lektier, så der er ingen undskyldninger for at glide udenom en opvask eller en tømning af en skraldespand. Og der er ingen TV, så om aftenen sidder folk og spiller kort eller terninger udenfor, oplyst af lyskæder eller stearinlys. Jeg har ikke set en eneste iPad, og jeg tror måske, jeg har spottet max to mobiltelefoner.

Folk er desuden her på vores campingplads enormt gode til at vise hensyn. Midt på dagen er det alt, alt for varmt at være inde i teltet, så Krapylerne sover lur udenfor. Vi lægger to hynder op ad teltet, deres hovedpuder og deres sovedyr, og så sætter jeg mig i midten med en bog. Her sover de så en god times tid, mens moren løser drabelige mord i fiktionens verden. Der er en almindelig forståelse for, at man sænker stemmerne før kl. 8 og efter kl. 21, og ligeledes er der siesta mellem 13 og 16.

Vi har brugt alle vores formiddage på at lade ungerne plaske sig helt slatne i børnepoolen, hvorefter vi har spist frokost foran teltet og nappet en lur på terrassen. Ved 16-tiden er vi så som oftest kørt til en kystby eller noget andet, vi voksne gerne ville se på, og vi har krydret det med lokale legepladser, så alle har været tilfredse. På den måde får vi (synes jeg) det bedste af begge verdner. Vi får set smukke, fantastiske Kroatien samtidig med, at vi har den hyggelige og langsomme hverdag, som man ikke kan undgå på en campingplads.
Leje af teltet har kostet os 7.700 kr. for ti dage (det kostede lidt ekstra for børnesenge og stole), og køreturen herned koster ikke meget i benzin. Vi har nappet fire overnatninger på vej herned og tager to på vej hjem (det skal jeg nok komme nærmere ind på ved en snar lejlighed), og det koster jo også lidt, men når man tænker på, at alle måltider altså kan indkøbes i det kroatiske Lidl (det findes sgu!) og nydes på campingpladsen, så kan man snildt få det, jeg vil betegne som verdens bedste sommerferie for en ordentlig pris. Just saying!

Hvis det står til mig, bliver ungerne opflasket med campingferier fra nu af, til vi ikke længere lovligt kan tvinge dem med os. Og når vi engang køber et hus og sælger kolonihaven, vil jeg sygt gerne have en camplet. Jeg har set én fire pladser til venstre fra os, som ser så hyggelig, cool og blæret ud på én gang … 🙂

 

I bad selv om det …

Indlægget indeholder reklame i form af affiliate.
Okay, måske ikke alle jer, der læser med, men der var et par stykker, der efter gårsdagens kjoleindlæg efterspurgte et ditto med sko. Og når man beder mig om at udpege pæne sko, så er der altså dømt diskobal for alle pengene! Jeg freaking elsker glitter, og jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst var iført en stilet, som ikke var i guld, sølv eller glimmer. True story! Jeg købte for et års tid siden disse flotte, sorte stiletter i Nota Bene (For Hugos skyld…), og jeg må med skam melde, at jeg endnu ikke har haft dem på mere end én gang. Og den aften kedede mine tæer sig.
I mine øjne er glimmer-stiletter det fedeste ever, når det kommer til party, og de sætter prikken over i’et på alle outfits!

Så hvis man skal til bryllup, fødselsdag, fredagsbar eller noget komplet andet (festligt), vil jeg anbefale, at man “ravner” ud og langer til sig i denne bod! 😀

MD_0000096192_250850_04

Denne klassiker går til alle slags klæder (men nok ikke alt slags vejr.. 😉 ) Findes ici!

 

MD_0000136836_260512_09

Hvis man ikke allerede ligger inde med et par helt plain, klassiske guld-stiletter, kan man passende starte her.

 

MD_0000132580_250855_01

Super-elegant og klassisk sling-back, som man ikke bliver træt af i dette liv. Her!

MD_0000120547_226293_09

Jeg havde ikke selv troet det muligt, men jeg har atter (jeps, jeg var med på moden i 1999 også) fået en sød tand for Buffalo-sko- Dog ikke de murstensformede længere, men det par stiletter, jeg ejer, som jeg har gået mest i nogensinde, er fra Buffalo. De er skønne at gå i, de holder formen, glimmeret er ikke faldet af, og de kostede ikke engang en tussebasse. Her er endnu et par, som lever op til samme foreskrifter, men som bare har en lidt lavere hæl. De kan findes her.

MD_0000133799_253228_09

Skal man til havefest, danse-natten-lang-fest eller begge dele, så er disse banditter værd at have med i tasken. Og de duer knagme også til hverdag! Hittes her.

MD_0000134993_256053_09

I live it! Sko, der ser markant dyrere ud, end de er. Jeg ejer selv et par mærkevaresko, men jeg ender faktisk oftere i de billige. Ved egentlig ikke hvorfor. Men man bruger stiletter så forholdsvist sjældent, at det næsten er dumt at kaste hele budgettet efter dem. Disse kan findes her.

MD_0000136841_260523_09

Fuck yes! 90’er-hæl med 80’er-mønster! Totalt Tlbage Til Fremtiden.sko, som kan danses i hele natten! Her! Selv tak!

MD_0000119789_224688_09

Hvis jeg ikke allerede var så godt gift, kunne det godt blive i dem her. 🙂

MD_0000096191_250852_09Er man lidt mere stille og rolig, er denne Angelina Jolie-sko klart favorit!

MD_0000061801_250860_01

Og er man Samantha-typen, bør man KLART hoppe på dem her. Og en lårkort. Og en tubetop. 🙂