METTE MARIE LEI LANGE

Rettelse + lidt om hvordan, jeg fik skovlen under Jon

fracture02

Der var mange, der var vakse ved havelågen i går! Og tusind tak for det! Sådan en fejl kan jeg altså ikke have stående på mit domæne, hvis jeg stadig skal bevæge mig omkring med hovedet højt!
Filmen, jeg anbefalede i dette indlæg, hedder jo ikke ‘Fragile’, for pokker! Den hedder ‘Fracture’, og den er AWESOME!
Faktisk er det den første film, jeg nogensinde viste Jon. Det var før, vi sådan rigtigt blev kærester. Jeg tror, vi havde kendt hinanden i omkring tre uger, og det var første gang, han overnattede hos mig i en hel weekend – sådan aftalt på forhånd og med weekendtaske over skulderen og det hele. Han boede jo stadig i Odense dengang, hvor han var lige ved at være færdig på skuespillerskolen, og om mandagen efter sin weekend hos mig, skulle han ind og spille med i en gennemspilning af et eller andet på Det Kongelige Teater.
Vi havde brugt hele dagen på at vade rundt og holde i hånd i København, så vi kom ret sent hjem til min hytte i Meinungsgade, og derfor plantede jeg ham foran flimmerkassen med en dåsebajer og ‘Fracture’ på skærmen, mens jeg gik i køkkenet og lavede burger og hjemmelavede fritter (jeg havde set filmen tre gange allerede da). Da jeg var færdig med måltidet, serverede jeg det på en bakke, der balancerede på en pude i hans skød – og naturligvis fik han endnu en øl til. Needless to say: Ugen efter spurgte han, om vi skulle være kærester. 😉

Opfordring hermed videregivet! Se filmen alene eller sammen med en (potentiel) kæreste. Og hjemmelavede fritter er ikke dumt som supplement.

Møllen i vandskorpen og De Stribede fra Matas …

13509409_10154071980151886_986753379_o

Indlægget er sponsoreret af Matas
Det er altså ikke fair at brokke sig over sommervejret herhjemme! I hvert fald ikke endnu. Sidste år var noget rigtigt rod, det ved jeg godt, men det svarer til at skælde sin nye kæreste ud over ting, ens ekskæreste har gjort. Tænk lige på, hvor fin vores maj måned var! Og nej, bare fordi, det er lidt køligere nu, betyder det ikke, at den første forelskelse er død for evigt. Det er bare blevet hverdag. Giv det tid – den skal tids nok blusse op igen. 🙂

Og meget apropos solskin, så havde jeg Matas’ De Stribede med til Barcelona!
Jeg havde fået til opgave at bruge og vurdere solcremerne, og det har jeg sådan set gjort i en del uger efterhånden. Jeg bruger i forvejen tit De Stribede og kender udmærket Matas’ solcremer også, som jeg faktisk brugte til ungerne i forvejen. Jeg havde dog ikke tidligere hørt om deres hovedbundsspray, som jeg blev rigtigt glad for på ferien. Jeg har nemlig tit oplevet at blive forbrændt i min skilning. Og det største problem er, at jeg ikke aner det, før jeg om aftenen haler min Mason Pearson-børste igennem håret. Og jeg tager godt fra, da der jo er både sand og saltvand i håret, så det er svært at redde ud. Og det gør sååå naller.
Derfor blev jeg ret glad for hovedbundsspray’en. Den kræver ikke den store forklaring eller præsentation, kan man sige. Det er en spray, man sprøjter i skilningen – ligesom man bruger solcremer. Man kunne også bare putte solcreme i håret, men den her creme gør ikke håret lige så fedtet. Faktisk vaskede jeg ikke håret om aftenen, for det var ikke nødvendigt, hvilket jeg synes er en ret stor win, da jeg så samtidig kunne bryste mig af beachy hår om aftenen.

Matas’ solcremer dufter kun meget lidt – næsten umærkeligt. De indeholder ikke noget af det, man gerne vil være fri for. Det er man jo vant til fra De Stribede, og det synes jeg, der er en ret fin tryghed i. Jeg var glad for solcremerne og den lille solstick, som jeg bruger på kindben, næse og overlæbe, hvor jeg har tendens til at få pigmentforandringer. Pænt træls at få på overlæben, i øvrigt.

Jeg ville rigtigt gerne tage et fint billede i vandkanten af mine solprodukter, og som det måske kan fornemmes på billedet herunder, kom der en bølge i vejen, som væltede flaskerne og halede dem med til havs. Jeg følte mig ikke som nogen vanvittigt fashionabel blogger, da jeg lå med møllen i vandskorpen og rodede rundt for at få fat i dem, og et ældre, tysk ægtepar nærmest skrævede henover mig for at komme forbi … 😉

13479242_10154071993826886_128966852_n

Gråvejr, højbelagt smørrebrød og Rosamund Pike

Fotografi den 21-06-16 kl. 13.29
Det er gråvejr udenfor vinduet, og Christian, min kontormakker (Christina fra Passions For Fashion findes også stadig. Hun er her bare ikke så tit), er lige kommet ind ad døren med en pakke rugbrød, leverpostej og sky, men jeg skal ikke have noget, for om lidt cykler jeg ud i det grå og ned til Frederiksholms Kanal. I går eftermiddags tog jeg nemlig på kanalrundfart med Krapylerne (de elsker at sejle under broer, og dem er der heldigvis mange af her i byen), og på den tur spottede jeg Kanal Caféen og kunne egentlig ikke komme i tanke om, hvorfor Jon og jeg aldrig har spist frokost dér. Den ligner De Små Haver på Frederiksberg med de ternede duge og højtbelagte smørrebrød. Bare med havudsigt! Derfor har jeg nu sat ham i stævne på netop den lokation. Jeg planlægger noget med æg og en franner med en tyk skive ost!

I eftermiddag skal vi i biffen (svigermor henter ungerne i vuggeren), og i aften skal vi på Condesa og spise. Vi (særligt jeg) trænger til en date på mere end to timer efter børne-sengetid, inden jeg falder i søvn i sofaen. Så nu gør vi det relativt sikre og starter vores stævnemøde allerede klokken 14. På den måde burde vi kunne nå at snave og holde lidt i hånden, før jeg falder i søvn. 😉
Egentlig ville vi have tilbragt eftermiddagen på Svanemøllen Strand, men det ville sgu nok blive en kedelig affære netop i dag … Derfor frokost og bif i stedet. Og dyre tacos i aften – Jon har ikke talt om andet siden sidst, vi var på Condesa.

Med ønsket om en dejlig gråvejrsdag til jer, der måske læser med. Jeg kan ikke anbefale filmen ‘Return To Sender’, som jeg så i går (tror, det var på ViaPlay). Jeg har lidt et girl crush kørende på Rosamund Pike pt, men dén film burde hun seriøst have sprunget over. Til gengæld er ‘Fragile’, hvor hun spiller sammen med Ryan Gosling fanTASTISK. <3

 

Barcelona for fuld udblæsning!

13461184_10154071937191886_1740027639_o

Indlægget er sponsoreret af Libratone ONE.
Da vi skulle til Barcelona i sidste uge, havde jeg en Libratone ONE med i bagagen! Jeg havde nemlig fået til (ret heldig) opgave at teste den transportable højttaler, som udkom på vores afrejsedag. Vi har faktisk et par stykker af sådan nogle højttalere derhjemme i forvejen (bare af andre mærker), og jeg er slet ikke god nok til at få dem brugt, og derfor var det ret fedt sådan set at have LOVET nogen det i denne omgang!

Højttaleren er vildt pæn, som det tydeligt ses. De andre, vi har derhjemme, er sådan nogle runde nogle, som er mere maskuline i det og slet ikke så design-lækre. Den her er cool og nem at have med, og lyden er storslået! Vi hørte selvfølgelig Justin Bieber både onsdag og torsdag aften og så en masse andet pop fra en autogenereret playliste, mens vi gik i bad, lagde makeup og gjorde os klar til at tage ud at spise. Torsdag aften reddede højttaleren faktisk lidt planerne, da vi havde voldsomt travlt med at læse krimier i sengen (tømmermænd) i starten af aftenen og derfor overhovedet ikke kunne blive enige om, hvem der skulle gå i bad først. Men så satte Stine god musik på, og da den fyldte værelset, blev vi begge markant mere friske.

13509758_10154071916421886_1394206040_o
Vi havde også højttaleren med på stranden. Jeg har jo sådan et mobilabonnement, hvor man kan bruge data i udlandet, så vi streamede Spotify hele eftermiddagen. Jeg spurgte de omkringliggende gæster, om det generede, men dem ved siden af os var vilde med det, og dem foran kunne faktisk ikke høre det grundet pålandsvinden (jep, jeg er vokset op ved havet).

Stine havde faktisk også en transportabel højttaler med, så vi havde muligheden for at sammenligne de to, og min Libratone ONE vandt helt overlegent. Både på lyd og look, faktisk. Og nej, det sidste er altså ikke helt lige meget. 😉 Desuden gør gummirammen, at man kan sætte den på alle overflader, uden at den glider eller tager skade af eksempelvis vand. Desuden har den (for de, der har forstand på det!) en 3″ woofer, 1″ tweeter og en passiv driver for 360 grader lyd. Man kan tilslutte den sin mobil via Bluetooth, hvilket er ret smart, når man har hver sin smartphone og gerne lige vil spille nogle numre for hinanden på skift. Den kører i 12 timer på en opladning, så vi havde ikke brug for opladeren under vores to dage i yndlings-byen.

Jeg har faktisk allerede pakket højttaleren ned igen, da jeg vil have den med i kolonøjseren på torsdag, når vi skal derop og fejre Skt. Hnas. Hvis vejrudsigten holder stik, kan den vel også spille musik indendøre … 😉

13467380_10154071936126886_1235385308_o

Jep, I know. Ikke verdens bedste billede. Sådan går det, når man er på tur med folk, der IKKE er bloggere, og som altså ikke gider at rejse sig fra solstolen bare fordi, man godt lige kunne tænke sig et portrætfoto. Men I forstår vel pointen alligevel. 😉
Den kan findes her, i øvrigt! Den koster 1.499 kr.

10 år ældre, 8 kilo tungere og en lille smule lettet … ;-)

13479406_10154071784741886_1594401471_n
MM i Barcelona 2006 vs. MM i Barcelona 2016.

Det er så ambivalent, for på den ene side føler jeg, at det er tusind år siden, at jeg tilbragte en måned i Barcelona sammen med Stine, hvor vi fik amerikanske kærester og blev enormt fulde og solbrændte. På den anden side kan jeg overhovedet ikke forstå, at der er gået TI år! Slet ikke, når jeg ser på billederne fra den ferie, som jeg sirligt fik fremkaldt (selvfølgelig) og satte ind i et album med små noter til hvert billede. Det er GULD værd, når man er nostalgiker!

13487410_10154071784756886_603207343_n
MM i Barcelona 2006 vs. MM i Barcelona 2016.

Men det ér ti år siden. Ti år og otte kilo. 🙂
Dengang i 2006 havde jeg ikke andet i hovedet end det, jeg foretog mig sådan lige på minutten. Bortset fra, når jeg ikke foretog mig noget. Jeg har nu altid været ret god til at “leve i nuet”, som det hedder på kliché, men som 24-årig havde jeg alligevel mange af de samme bekymringer for fremtiden, som jeg tror, mange andre i tyverne har. Jeg synes, det var røvsygt at gå på universitetet og var bange for, om jeg nogensinde ville komme igennem det. Og ville jeg nogensinde få et job, jeg gad? Og hvad med penge? Ville jeg kunne tjene nogle af dem, selvom jeg ikke ligefrem er definitionen på en knokler og altså ikke scorede de højeste karakterer på RUC? Og vigtigst af alt: Ville der nogensinde være en fyr, der tabte sit hjerte til mig, og ville jeg mon så gengælde følelsen? Eller ville jeg altid skyde forbi og kun forelske mig i dem, der ikke var forelsket i mig?

Og her sidder jeg så i 2016. Lidt klogere, lidt tungere om hoften og meget mere let om hjertet. Og det er selvfølgelig fordi jeg er ret godt tilfreds med udfaldet af alle de bekymringer, mit unge jeg gjorde sig. 🙂 Jeg glæder mig til alt og ingenting på én gang. Jeg synes, alle dage er dejlige på én eller anden måde, fordi jeg tilbringer dem med min hjemmelavede familie. Ikke hver dag hele dagen, men lidt af hver dag. Selvom jeg snildt kan blive træt, irriteret (særligt når jeg er træt) og utålmodig, er jeg altid mere glad end det modsatte i løbet af en dag. Og jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan vores unger kommer til at blive, når de bliver ældre, men jeg nyder dem også i høj grad, som de er nu. Der er ikke noget, jeg sådan gruer for i fremtiden, som jeg gjorde for ti år siden. Noget, der skal gå i opfyldelse som forudsætning for, at det hele nok skal lykkes. Og det er en dejlig, dejlig følelse, som giver dejlig ro og et tilstedevær, som jeg nyder.

Og ja, jeg er otte kilo tungere, end da vi var i Barcelona sidst. Jeg ville lyve, hvis jeg skrev, at jeg slet ikke kan se det, for det kan jeg godt. Men jeg vil nu sige, at jeg synes, otte kilo fylder markant mindre, end jeg troede, dengang jeg var 24. 🙂

Pssst …: I morgen slutter min indsamling til fordel for Unicef. Alle pengene går til at skaffe rent drikkevand og nærende jordnøddemos til dehydrerede og sultne børn i Syd- og Østafrika, som lige nu er ramt af den hårdeste tørke i ti år. Læs mere i mit indlæg her og send en SMS til 1919 med teksten TWINPEAKS! Så støtter du med 25 kr. På forhånd tusind tak! <3

13467646_10154071790411886_466004538_o
Cava og tapas på Taller de Tapas i 2006. 🙂