METTE MARIE LEI LANGE

Britney, Ethan og WHEAT! What more do you need?

IMG_8137.JPG
Åh, jeg elsker WHEAT!! (Hvis man hører den sætning læst op, kan det godt misforstås). ?
Jeg var et øjeblik bange for, at jeg kun skulle sende mine små bunker af tøj ned til lille Ethan i Kenya. Men så kom WHEAT ind fra højre!
I mandags lavede jeg et lynopslag på Instagram i søgningen efter bomuldstøj til en lille dreng i Kenya, som blev født dagen før Hugo og Berta. Han har noget eksem, som gør, at han helst kun skal gå klædt i ren bomuld, men det er svært at få fat i der, hvor han bor med sin mor.
Min seje svigermor kender hans forældre, og i denne uge er hans far på visit i Danmark, så vi ville så gerne kunne sende ham retur med en masse lækkert tøj i bomuld. Mandag eftermiddag fik jeg så en mail fra Julie fra WHEAT, som fortalte, at de gerne ville sende os noget tøj til drengen, og det skal jeg (satme) (undskyld!) love for, de gjorde! Se lige Ethans nye garderobe ovenfor? I det lækreste økologiske bomuld! TAK!! ?

Krapylerne og jeg er nu retur fra Fanø, i går aftes var jeg til springgymnastik, hvor jeg gennemførte mit første forsøg på en saltomotale i 14 år! Jeg er eddermug’me stolt, mand! Og helt på røven over, hvad kroppen kan. Jeg havde ikke troet det muligt, at jeg kunne sådan noget mere. Bevares, jeg er herre-ringe! Men jeg er bedre end i sidste uge, så hul i det, frem ad banen!
Når man kan gennemføre fire togture alene med tvillinger på 7 måneder i løbet af ti dage, er alt andet peanuts!

I aften er der i øvrigt store sager på programmet. Jeg er blevet inviteret til presse-arrangementet ved lanceringen af Britney Spears’ undertøjslinie i samarbejde med Change, og man har i indbydelsen mere end hintet, at der vil være mulighed for et selfie med madammen bagefter. JOHOW, det skal jeg ha’! Og jeg håber sådan, hun synger lidt. Jeg har aldrig været til Britney-koncert! Der står ydermere, at der kommer et surprise-act også, og jeg tror herre-meget, det er Christopher!
Jon er jo stadig i Sverige, så når jeg sådan fjanter rundt om aftenen, er det Verdens Sejeste Farmor, der sidder vagt ved Prop og Berta. Indtil nu har jeg dog først skulle forlade dem i samme øjeblik, natflaskerne er monteret i mundvigene, og de allerede er på vej til Drømmeland, så jeg får det bedste af begge verdner.

Jeg er ret pjattet med tilværelsen for tiden. Jon er ganske vist ikke hjemme, Hugo vågner hver morgen kl. 5.30, det er blevet mega-koldt udenfor, og krapylerne er blevet så store og opmærksomheds-fortjenende, at jeg kun sidder ned, når jeg skal på toilettet, og det sker oftest, mens to unger griner ad mig fra et tæppe på badeværelsesgulvet.
Men der er noget i luften… Jeg kan mærke det! Det er en god tid!
Måske er det fordi, jeg har fødselsdag om 14 dage, måske er det fordi, der er under tre måneder til jul, eller måske er det bare fordi. ?

Tommelfinger, yndlingskæde og en flamingo af vandmelon

IMG_8059.PNG
Jeg er sådan én, der forelsker mig hovedkuls i ting – periodisk!
Eksempelvis var der en periode, mens jeg gik på universitetet og havde mange studiedage i hjemmet, hvor jeg spiste pandekager med vanilleis og syltetøj til frokost i hvert fald fem gange om ugen. Og da perioden var overstået, kunne jeg ikke udstå pandekager i et år. (Det er heldigvis gået over).
Jeg har det på samme måde med musik. Når jeg hører et nummer, der er udpræget godt, hører jeg det på repeat i en uge, hvorefter jeg bliver voldtræt af det. Der er en del Seebach og Medina på den liste. Og Robyn.

Men der er to ting i mit liv, som jeg elsker altid og aldrig bliver træt af: Jon og mine smykker!
Jeg går med min vielsesring og tre andre ringe, som alle har affektionsværdi, hver eneste dag og nat, og når en omstændighed kræver, at jeg afklæder mig dem, går jeg altid i dagene efter lidt ængsteligt rundt og mærker efter, om de nu stadig er der.

Og dette bringer mig til smykket på billedet ovenfor: Min nye halskæde. ??
Jeg har ventet på den i et halvt år, men den er alle sekunderne værd. Jeg er komplet forelsket i den, og jeg har ikke haft den af, siden jeg fik den for tre uger siden. Den er lavet af smykkedesigneren Julie Wettergren, og det er en lille guldplade med en diamant i, og så er min bryllupsdato ridset ind i.
Diamanten er selvfølgelig diamantformet, så den er presset ind i et hul, der er boret nederst i vedhænget, sådan af den spidse del af den stikker ud på bagsiden, og jeg har fundet ud af, at jeg godt kan lide og gå og fingerere ved den lille spids (Freud ville have en fest med den sætning …) med min tommelfinger. ?

Jeg elsker alt ved den halskæde, som minder mig om min smukke mand, hvilket er mega-nice, når han spiller fodboldhelt ude i verden, mens jeg dribler babyer under hjemlige himmelstrøg! Jeg fik den som barselsgave af den yndige designer herself, som jeg i øvrigt også er stor fan af udenfor smykkeværkstedet. Jeg kan anbefale, at man følger hendes Indtagram-profil (@julie_w_life). Hun er typen, der binder de vildeste buketter med blomster fra haven med venstre hånd og til ungernes eftermiddagssult laver en påfugl af vindruer og en halv pære eller en flamingo af vandmelon og gulerødder.
Hvis jeg ikke kunne være mig, tror jeg godt, jeg ville være Julie. Eller hendes børn. ?

Længe leve krapylerne! I dag er de syv måneder

IMG_8070.JPGHvor er her bare fint på Fanø!
Mit barndommens jeg var tilsyneladende ikke helt så entusiastisk over den danske flora, som mit voksne. Og alle, der bor på Fanø, går efter alt at dømme op i at holde deres huse og haver ved lige, så det hele ligner kulisserne til et periodedrama fra dengang, folk talte sådan rigtigt fanøsk.
Jeg lyttede til de mange, der anbefalede os at tage forbi Hans & Gretes pandekagehus, og jeg blev ikke skuffet! Men jeg vil nu nok mene, at pandekagen, som helt afgjort var på højde med de pandekager, jeg selv kan lave, men heller ikke bedre (hvilket siger en del, jeg bager en mean pandekage, siger jeg jer!), gør sig flottere på en højsommerdag, for der var sjask-charmerende med bindingsværk og anden ballade.
Vi spiste fanøske tapas til frokost på Rudbeck’s, hvor jeg fik lejlighed til at smage endnu en nationalskat: Fanølaksen! Mums, kan jeg sige jer! Som smør mellem tænderne!
I formiddag, da vi kørte ind til Nordby (har alle øer en by ved det navn, mon?), så vi gudhjælpemig tre sæler, som lå og stenede på en sandbanke! En mor og to lige store unger! DET VAR KRAPYLERNE OG MIG – THE SEAL EDITION! Ren Disney!  Jeg har aldrig før mødt sådan nogle i de danske farvande, og min far berettede, at han tidligere havde betalt i dyre domme for en sejltur fra Nordslesvig for at spotte sæler, men vi slap altså med en færgebillet til 45 kr. Score!

Desuden giver jeg i min far og hans kones selskab pokker i alt, der bare rimer på LCHF, så den stod på Fanø-lapper med tand-nutella til morgenmad. Min far har naturligvis også været syd for grænsen, hvorfra han har hjembragt 10 Rittersport til en utroligt favorabel pris, og sådan én sidder jeg ikke overhørig på en solrig tirsdag eftermiddag
Ungerne nyder de landige omgivelser, og det lader til, at de har slået sig sammen i kampen om at hive skægget af deres bedstefar. Så snart, de kan øjne deres snit til det, river og flår de i min arme fars ret fyldige hagebevoksning, næsten til han får tårer i øjnene.

I dag er ungernes 7 måneders fødselsdag. Folk siger hele tiden “Det går alt for hurtigt!”, men det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, den tid, jeg har levet side om side med Hugo og Berta passer ret godt med syv måneder. Pengene passer! Jeg er ikke bange for, at de bliver ældre, jeg ELSKER det! Jeg er pjattet med den størrelse, de har nu, hvor de er godt igang med skemad og især Hugo øver sig i at komme omkring ved egen hjælp, og jeg glæder mig til, at de kommer til at kunne gynge, løbe, råbe, plage om Tivoli-ture (ikke længe, hvis jeg kender mig ret) og skælde ud over sengetider.
Jeg savner ikke deres spæde dage. Jeg tænker tilbage på dem med glæde, men jeg SAVNER dem ikke.
Engang havde vi i ELLE et tema om alder, og i det issue var der et interview med nogle markante kvinder i forskellige aldersgrupper, og 60-års-alderen var repræsenteret af Suzanne Bjerrehuus. Hun sagde, at hun ikke havde et problem med at blive ældre, fordi hun havde levet sine forgangne årtier fuldt ud.
Sådan har jeg det også, tror jeg. Jeg har virkelig levet mine 20’ere og har det perfekt med at være 32 (33 d. 9. oktober! Glæder jeg mig til min fødselsdag? MUCH!). På samme måde har jeg nydt mine ungers første syv måneder og har det derfor helt dejligt med, at de bliver ældre.

Nu er der kylling med brun sovs og ris ved spisebordet er i hytten! På bestilling fra moi. Jeg elsker visit hos De Gamle! ??

Imellem Esbjerg og Faaanøøøø …

IMG_7986.JPGJeg har netop købt en færgebillet til én gående og to sovende i en esbjergensisk havnebutik, der duftede af lidt for ristede pølser på præcis samme måde, som der gjorde i kiosken på Mommark Havn, hvor jeg slog mit barndoms folder. Det var lige, så jeg kunne mærke tænderne klapre, som jeg stod dér, drivvåd af havvand, i min H2O-badedragt i kø for at erhverve mig et stykke Jenka-tykkegummi og en skub-op-is med blodappelsin-smag!

Nu er krapylerne og jeg steget ombord på færgen Menja med kurs mod Fanø og sommerhuset Buller! En tur, der koster os bare 45 kr.! Det kan man knap få to poser Haribo for i disse dage, så den pris finder jeg overordentligt rimelig.

I et lille rum med to stole og plads til Bugaboo’en fandt jeg denne kurv, som er afbilledet herover! Hvor er det dog et mega-hyggeligt initiativ! Jeg er dog bedre til så mange andre ting end at strikke, så jeg sprang over. ?

Togturen gik storartet! Vi delte kupé med hele to femte-klasser med kurs mod en lejrskole i Ribe, og de fandt ungerne meget underholdende til deres store fornøjelse. Da vi steg af toget, var de så overstimulerede, at Hugo straks gik i dørken, hvorimod Berta brugte ti minutter på at ligge og grine hysterisk, præcis som jeg gjorde på jordemoderens disk, da hun fortalte os, at det, der skulle blive til vores kærlighedsbarn, havde taget en ven med i undfangelsesøjeblikket.

Fanø forude! Hav en dejlig eftermiddag! ?

Søndags-love, bøf og bomuld

Bette Berta i bad :-)
Bette Berta i bad 🙂

Så blev det søndag, og min lækre mand med det ulækre overskæg er atter blevet slugt af et tog, der bare venter på at spytte ham ud et sted i Sverige. Ungerne og jeg nåede at have fornøjelsen af hans selskab i 26 timer i denne omgang, og nu må vi vente helt til lørdag, før han atter træder ind ad døren med kasketten og mit hjerte i hånden. Hvis bare jeg kan være halvt så forelsket i den gudsbenådede skabning de næste 60 år, så er jeg godt tilfreds.

Lige nu er jeg ved at stege mig en bøf, som jeg planlægger at indtage foran Popstars med blomkåls-ballade og cola til.
Yes, på opfordring af nogle af jer her på bloggen, har jeg kastet mig over LCHF-kulturen. Jeg blev solgt, da jeg så, at man måtte spise al den flødeskum, man vil! Og sovs! Og så vender jeg altså det blinde øje til, når Karen Volff engang imellem får sneget nogle havregrynskager op i sofaen, eller flødebollerne danser Samba med en pose Dumle. Jeg holder mig fra stivelse! Det er sgu stift nok.

I morgen begiver Hugo, Berta og Mama MM sig sgu ud på endnu en togtur! Vi skal til Fanø! Ja, for fanø!
Min far og hans Elke er i sommerhus på de kanter, og det er knagme for længe siden, jeg sidst har været på Fanø. Jeg synes, jeg husker en klassetur i den retning engang i femte klasse, men det er vist ikke noget, der tager skade af en opfriskning. Vi skal bo i et hus, der hedder Buller. Det alene er da turen værd!

Jeg opdaterer naturligvis fra disse vilde kanter, og hvis nogen af jer, der læser med her, bor i den omegn, så vil jeg meget gerne udbede mig koordinaterne på den bedste isbar og deslige.
Jeg fulgte i øvrigt råd, nogen skrev på min Instagram, da jeg var i Helsingør i weekenden. Min svigermor og jeg gik en skideflot tur i tågen rundt om slottet og spiste en vidunderlig gullash-suppe lige indenfor slotsmuren! Jeg elsker jeres tips!

Apropos Instagram så har jeg lige nu gang i en lynindsamling. Se mere på Instagram: @mmleilange

Hav en nice søndag! Husk, der er ikke noget, der feder, hvis man har hovedpine, eller hvis det er en anden, der betaler. ?