METTE MARIE LEI LANGE

Hilsner fra broderlandet!

IMG_7652.JPGSå er vi sgu kommet til Göteborg!
Jon drøner rundt på en ukendt græsplæne et sted i oplandet og sparker til bold, mens jeg har taget en lille (gratis, i øvrigt! God stil!) færge over vandet fra vores hotel til Göteborg, og jeg er helt i knæ over, hvor charmigt, her er!
Indtil nu har jeg kun oplevet brosten, der baner sig ned tværs igennem de hyggeligste og mest oldschool caféer, der opererer med servering på begge sider af gaden.
Jeg har netop sat mig til et lille hvil med en portion oksekødssuppe og en æblecider. Og det sågar i en butik med dét her udvalg:

IMG_7649.JPG
Hva’behager?
Jeg er helt vildt stolt! Jeg har endnu ikke spist gluten i 14 dage nu, hvilket er en livslang rekord for undertegnede. Vægten er tilsyneladende skideligeglad, men hvad pokker. Nu prøver jeg det! Man skulle efter sigende blive mindre træt, når man undgår den slags, og så længe, jeg ikke kan sove om natten, er jeg med på den værste i den afdeling.

Indtil videre vil jeg egentlig godt gå så vidt som at anbefale Göteborg til et weekend getaway. Det ligger kun tre en halv time væk i tog, og her er i skrivende stund (kl. 17 om eftermiddagen) 20 grader. Og så taler de allesammen udenlandsk, det er skide-eksotisk! ?

I aften skal vi spise med de andre skuespillere på hotellet, og i morgen kommer der vist nogle flere koner, kærester og unger, så det skal nok blive festligt.
Drengene har skiftet hotel siden i sidste uge, og den gode nyhed er, at dette også har en spa-afdeling, så sagaen om Sauna Gus fortsætter. Min drøm om en cameo lever videre! ?

Lidt om weekend, søvn og hvad kvinder vil have i mænd

Facebook-20140914-023957Hurra, så blev det weekend, og Jon kom hjem!
Krapylerne og jeg hentede ham på hovedbanegården, med overskæg og alt, og vi må have lignet opvarmningen til en tysk pornofilm (minus the kids), for jeg kunne slet ikke stoppe med at snave ham dér midt på perronen, da jeg først var gået i gang.
Jeg synes, det er ret hyggeligt at være alene hjemme med ungerne til en forandring. Der er kun dem og mig, så det bliver til endnu flere møssere, end det ellers gør, og de sover stadig 12 timer hver nat. Men det gør jeg ikke. Som jeg tidligere har beskrevet her, er jeg skidegod til at spille på blokfløjte, jeg stuver en mean hvidkål, og så kan jeg lægge T-shirts sammen præcis på samme måde, som de gør det i butikkerne, men jeg er snotdum til at sove.
Ungerne sover ganske vist natten lang, men de kan stadig ikke finde ud af at samle sutten op ved egen hjælp, så et par gange i løbet af en nat, kalder de på assistance. Så snart, sutten atter er på plads lige under næsen, sover de igen. Og det gør jeg også – indtil sidst på natten … Hvis jeg bliver hidkaldt til børneværelset efter klokken 5, siger min jordnød af en hjerte til sig selv “Oh, well, nu er der jo alligevel max tre timer, til de skal op, så det er da spild af kræfter at falde i søvn igen”, og så kan jeg altså ligge dér og stirre op i IKEA-lampen. Den eneste måde, det kan undgås på, er ved at jeg sparker til Jon, så han kan gå ind og remonterer ungernes plastik-pat-proteser, og jeg kan ryge direkte tilbage til Drømmeland. Og det duer jo ligesom kun, når han er der. Så jeg var sygt glad for at se ham igen! 😉

Efter at han kom ind ad døren, skulle jeg lige bruge et halvt døgn på at tage mig sammen og ikke sige “Jamen, vi plejer altså at gøre SÅDAN her”, fordi jeg åbenbart efter fire sølle dage alene på dækket føler mig som en fandens kaptajn. Vi damer må sgu være træls nogle gange. Vi vil have mænd, der er MÆND, men samtidig er tankelæsere og gør alt på vores måde. I bund og grund siger de fleste kvinder, jeg kender, at de vil have en mand, der kan sætte dem på plads. Men jeg har fandme aldrig mødt en kvinde, der et halvt år inde i parforholdet så rent faktisk kunne sætte pris på, at han gjorde brug af den evne. Jon kan heldigvis se på mig igennem øjenbrynet på en bestemt måde, som gør, at jeg afspiller den sidste sætning, jeg sagde, inde i mit hoved og hører den selv, hvilket tit kan være ret åbenbarende.
Jeg havde inden afrejse sagt, at jeg ville se frem til, at han lørdag aften ville ægge mig og diske op med lækker mad. Det hørte min kære mand som, at jeg gerne ville have en æggemad. Man kan ikke vinde hver gang.

I morgen går turen til Göteborg! Jeg har store planer om at se, om jeg kan redde mig en statistrolle i sagaen om Sauna Gus.
De, der ikke ved, hvem jeg taler om, kan stifte bekendtskab med Sauna Gus spillet af Gustav Giese i drengenes hjemmelavede sideprojekt her. Og så er der i øvrigt high fives til den, der kan gætte, hvem Gustav spiller i EM92-filmen. Hint: Tjek hans hår.
MANNER, hvor jeg glæder mig til at se den film!

God søndag, I derude!
Tips til, hvad I gerne vil læse om, spørgsmål og den slags, modtages i øvrigt gerne!
Jeg brygger stadig på det forslag, der hed “børn på de sociale medier”. Den er ikke helt nem, når man i bund og grund havde én opfattelse, før man fik unger, som så ændrede sig, da man fik børn og blog samtidig… Men jeg brygger!

Og så lige op til weekenden!

IMG_7550-1.JPG
Så kom pakkeposten fra DHL, den dummme skid. Han så ellers så flink ud, da han trådte ud af elevatoren ved vores lejlighed, og han smilede stort, da jeg mødte ham med armene i vejret og udtrykte min begejstring med et ‘Yaaaaaay!!’, da jeg modtog min forsendelse fra Zara. Jeg var ellers NÆSTEN parat til at tilgive ham, at jeg havde siddet og ventet på ham indendøre helt til kl. 15.30, fordi DHLs politik forbyder deres kunder at have andre planer de dage, man modtager sine pakker.
Men han var en ulv i fåreklæder, den pakkegut. Han kom nemlig med alt for småt tøj… Det lignede til forveksling det, jeg havde bestilt, og størrelserne stemte ifølge mærkerne overens med det, jeg plejer at passe. Men hele baduljen var for småt. Den fusker… Jeg ved ikke, hvordan han gjorde det, men det var ikke pænt gjort. Og så lige op til weekenden. Hvor jeg har købt ekstra Vild Med Dans-knas…

Vild med hverdagsromantik

Det er nu blevet hipster at savle! :-)
Det er nu blevet hipster at savle! 🙂

Jeg er i disse dage græsenke. Min kære mand holder til i Sverige, hvor han rigtigt hygger med spa, saunagus, massage og brunch, sådan som mænd nu godt kan lide at fordrive tiden sammen. Ind imellem det spiller han fodbold og laver film.
Det betyder selvsagt, at jeg er alene på dækket herhjemme med ungerne. Det er ikke noget, jeg har været nervøs for, men jeg har da alligevel været lidt spændt på, hvordan det ville forløbe.

Lad mig bare sige det sådan, at når folk på min vej i disse dage kigger ned i krapylernes transportkasse og udbryder: “Du har da nok at se til”, svarer jeg bare “Damn straight!”. Jeg sidder ikke ned en eneste gang fra de vågner om morgenen, til de falder i søvn ved aftentide, men kors, hvor er det dog hyggeligt, og så længe de giver mig lov at sove om natten, skal de ikke høre et ondt ord!
I dag har jeg tre gange fået tårer i øjnene, fordi Berta enten har grinet over hele femøren midt på Strøget, fordi hun fik øje på mig over vognens rat, eller fordi Hugo tilnærmelsesvis har charmet trusserne af enhver fødedygtig kvinde imellem Storkespringvandet og Gammeltorv. Det er en særegen stolthed, der kan vælte ind over én uden advarsel, når man sådan har formeret sig.
Oven i at holde liv i krapylerne, give dem hver et bad, skifte en 8-14 bleer, spise frokost med verdens smukkeste Julie Wettergren, købe ind og siden agere levende uro i ulvetimen, har jeg satme også nået at vaske mit eget hår, lave aftensmad til mig selv og min papsøster OG støvsuge lejligheden! Hva’behager?! Jeg fortjener en medalje! Af banen, af banen, her kommer MM!

Jon kommer hjem lørdag, og når han mandag atter drager mod vor svenske brodernation, tager ungerne og jeg med. Så skal jeg sgu ud og lege fodboldfrue! Jeg ved ikke, om jeg kan nå at få lavet bryster inden, men alternativt må jeg pakke et ekstra par sokker.

Det her med at være alene hjemme med ungerne, mens Jon er væk på arbejde, giver hele familiefølelsen et ekstra skub. Før han mødte mig, låste han blot døren til sin lejlighed og smuttede ud i verden, når lysten eller jobbet meldte sig. Og jeg gjorde jo ret beset det samme.
Men nu, mens han er væk, går jeg rundt derhjemme og lægger hans vasketøj sammen, passer hans unger, snakker om ham, savner ham, tænker på ham, sover i hans side af sengen og ser ham, hver gang jeg kigger på krapylerne. Det er virkelig hverdags-romantik på et niveau, jeg slet ikke anede fandtes, og jeg elsker, at man bare sådan kan hjemmelave den slags! Tænk, at det er sådan skruet sammen, at man kan gå ud i verden, finde den, man synes er aller-aller-bedst, og så lave sin egen familie sammen med ham. Bum, så var man lige far, mor og børn, og pludselig er man aldrig alene. Heller ikke når man er det.

I morgen starter Vild Med Dans på TV2, og i den sammenhæng er jeg en lille smule glad for, at Jon ikke er hjemme, for så skal jeg ikke tilbyde fodmassage for at få lov til at se det. It’s my guilty pleasure, jeg kan ikke gøre for det! Det eneste positive ved, at det bliver koldere udenfor, og de lyse aftner lakker mod enden er, at så er der snart dansende atleter, ministre og skuespillere i mit fjernsyn om fredagen kl. 20!
Sidste år sad jeg ring side inde i studiet til første afsnit af Vild Med Dans. Jeg havde min søster med, og vi sad ved siden af Hans Pilgaard og Preben Christensen. Vi sad så tæt på dansegulvet, at pailletterne snittede os på kinderne, når herrerne svang deres damer rundt i engelsk vals. Det var fredag d. 13. september, og det kan jeg huske, fordi det var den dag, jeg var til nakkefoldsscanning og nu endelig kunne råbe ud over hustagene, at jeg var svanger. Det er et år siden i overmorgen. Crazy times!

Blot et lille pip af dagsrester fra en sofa midt i København denne lille-fredag aften. Stearinlysene her i stuen er ved at være brændt ned, bassen pumper forventningsfuldt i Vestergade, hvor letlevende teenagere gør sig til i misvisende nederdele og spaghettistropper, mens min dyne kælent hvisker mit navn i de tilstødende gemakker.

Jeg ønsker alle henholdsvis godnat og god brandert! 🙂

Magasin, overskæg og Sverige på en helt almindelig tirsdag

Jeg synes, der burde gives et ekstra tilskud til kvinder på barsel.
Vi traver jo byen rundt hver dag med barnevogne, og det kan sgu godt blive en dyr fornøjelse, skulle jeg hilse at sige! Nu har man drønet rundt i graviditetstøj i så mange måneder, at det slet ikke er forsvarligt at lade os gå ubevogtede rundt i tøjbutikker. Jeg har aldrig shoppet mere, end jeg har gjort, siden jeg fødte krapylerne.
Og det er vel egentlig også til glæde for landets samlede bruttonationalprodukt og efterdønningerne af finanskrisen, at vi mødre sådan er med til at spytte i kassen? Guderne skal vide, at det i forvejen er dyrt at få børn, så at vi også hjælper til, at tekstilfremstillerne kan få mad på bordet, burde belønnes!

Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! :-)
Læg mærke til den selvopvarmende sutteflaske lige udenfor billedet. Satme smart! 🙂

Jeg har lagt mange af mine penge i Magasin på Kgs. Nytorv. En hel del af dem ligger nede i kælderen hos de søde piger, der sælger sticks i Simply Chocolate, og resten ligger oppe på anden sal, hvor de sælger dametøj. Det regner aldrig i Magasin, og det ligger i tilpas gåafstand fra vores hjem. Man fristes nogle gange til at lave en “Winona”, så I kan vel nok forstå, jeg blev lidt forfjamsket og lun under blusen, da jeg fik en mail fra selvsamme stormagasin med emnelinien “Hvad har du i din taske?”

Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.
Min nye kjole er i øvrigt fra Wood Wood.

Det viste sig heldigvis, at der blot fra Magasins side var tale om en interesse for et lille, uskadeligt interview med undertegnede til deres nye online-magasin WWW by Magasin, hvilket jeg takkede pænt ja til, så I dag var ungerne og jeg atter i Magasin. Og ja, jeg købte en stick i kælderen på vej hjem.

Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.
Prop og Berta chillede backstage som de rockstjerner, de (især Hugo på dette billede) er.

Her til aften drager min husbond til Sverige for at optage filmen om EM92. Hans overskæg er efterhånden imponerende bushy og ligner noget, der kunne gøre selv Ron Burgandy selvbevidst, og ungerne er nu nået den alder, hvor de har forstået, at noget befinde sig bag noget andet. Og ovenpå noget andet. Som for eksempel klistermærker, puder, bluser og overskæg. Når de er i bad, bruger de alle kræfter på at forsøge at hale advarselsklistermærket, som adviserer om den anbefalede vandmængde, af, og når de er i nærheden af Jon, gør de alt for at fjerne rykke hans overskæg. En del af mig ønsker dem held med projektet, for selvom sådan en veltrimmet rive lader til at have været noget af et erotisk statussymbol i 90’erne, forekommer det mig så hipster/blotter/tysker-agtigt, at jeg nogle gange kan have svært ved at få øje på min smukke, smukke, SMUKKE mand inde bag ved.

Selvom jeg kommer til at savne manden i mit liv helt tumpet, mens han er på fodboldlejr, glæder jeg mig egentlig lidt til en soloaften. Jeg tror sørme, der er risiko for smeltede skumfiduser fra sydøst! Og så har jeg set, at TV3 har premiere på et TV-program, som handler om folk, der har fortrudt deres plastik-operationer! Det føles næsten som at være single igen!