METTE MARIE LEI LANGE

Aftenens anbefaling fra Lange på langs!

IMG_6795.PNGJeg kan med stor tilfredshed melde, at jeg netop har plantet den flade i sofaen, i skødet har jeg kødboller i tomatsovs (i en tallerken, heldigvis) og i venstre køkkenskuffe umiddelbart bag mig (ja, der er tale om noget køkken/alrum herhjemme) ligger resten af en pose Daim-karameller, jeg købte til en billig penge i IKEA i sidste uge.
Når jeg om lidt har set ‘Rundt på Gulvet’ på TV2 (Jeg vil gå langt for lidt Niels Olsen), vil jeg hente karamellerne og endog skænke mig selv endnu et glas cola, for kl. 21 sender TV2 nemlig filmen ‘Pigen & Millionæren’ med Dirch Passer, Aksel Strøbye, Ove Sprogø og alle de andre.
Ungerne sover, farmand er i eksil, og jeg er alene i sofaen for første gang i omtrent et halvt år. Hvilken fantastisk aften at være i live!
Anbefaling af god, gedigen, dansk film er hermed givet videre. ?
Hav en dejlig aften!

En tur i kasjotten!

My team!
My team!

Jon smuttede i går til Hillerød for at tilbringe weekenden i selvvalgt eksil for at terpe fodboldkampe fra 90’erne som en form for mentalforberedelse til den forestående EM92-film, han er med i. En weekend, hvor han skal sove længe, løbe ture og se fodbold. I think he is not sorry … ?

I dag kommer Verdens Sejeste Farmor så fra Hillerød til København K for at hænge ud med mig og ungerne, og i eftermiddag har vi planlagt en udflugt til Politigården for at overvære en danseforestilling. Jeg har efterhånden læst så mange danske kriminalromaner, at jeg næsten glæder mig mere til at se den runde politigård, der danner rammen om de dansende, end deres performance! Nogle gange har jeg overvejet åbenlyst at stjæle en pære i Fakta i indre by blot i håbet om at blive lagt i benlås og håndjern og slæbt med “down town”. Jeg lader det dog blive ved fantasien, for skuffelsen ville være kolossal, hvis det viste sig, at de i stedet hev mig med på Station City nede på Halmtorvet. Men i dag kan krapylerne, Verdens Sejeste Farmor, min svigerinde og jeg altså helt ved egen hjælp bevæge os derind og se os omkring.

Kender I følelsen, når man holder stille på cykel i et kryds, og man drejer hovedet og ser en politibil holde ved siden af? Selvom det er højlys dag uden grund til cykellygter, kan man godt alligevel rammes af koldsved og en mild form for panikangst i frygten for at blive busted for … et-eller-andet!
Lidt ligesom når ens chef går forbi stolen, man sidder og arbejder på, og man lige retter ryggen og rynker brynene i påtaget alvor af frygt for, at hun/han skal tro, man sådan sidder og hygger sig alt for meget og ikke tager sit job seriøst. Selvom man gør!
Den frygt har jeg samtidig lidt med mig ned på politigården. Hvad nu, hvis de ikke lader mig gå igen?
Facebook-20140816-111523Hvad nu, hvis de finder én eller anden eller anden grund til at holde på mig, nu jeg alligevel er der! Hvis nu en anden mørkhåret kvinde har røvet en bank her til formiddag, og de så ser mig og lader fælden klappe?
Ja, besøget på politigården er på én og samme gang en drøm og et mareridt, der går i opfyldelse.

Her til formiddag faldt jeg i øvrigt over nyheden om, at Kim Kardashian og Kanye Wests fælles reality-barn, North West, som nu er 13 måneder gammel, agerer model i Chanel fra top til lillebitte tå i en ny modeudgivelse med billedteksten ‘It’s never too early to care about fashion’. Citat Karl Lagerfeld. Naturligvis. Din gamle røver, Karl. Det siger du jo bare for at provokere. ?

 

Tre uger før, fire uger efter

IMG_6757.JPGLige nu er jeg med i det magasin, der hedder GRAVID. Det er sådan noget, de kører i hvert nummer, hvor de viser et billede af en preggo i starten af bladet, hvor hun interviewes om sine (ofte rosenrøde) forestillinger om sin forestående fødsel.
Bagerst i bladet vises damen så igen, denne gang blot “udhulet”, altså med ungen i favnen. Undtagen i mit tilfælde, jeg fik nemlig to! Jeg ved det, jeg er skide-heldig! 🙂 Og også her følger et lille interview, denne gang handler det om den skinbarlige sandhed, nemlig fødslens forløb. Også her var min version jo heldigvis positiv.
Seriøst! Hvis man kunne føde uden at få børn af det, ville jeg gå til dét i stedet for fodbold!

Før-billedet er taget tre uger før, ungernes fødsel, og efter-billedet er taget fire uger efter. Der er altså omkring syv uger imellem de to fotos. Ja, jeg ved godt, maven er blevet betydeligt mindre, men SE LIGE MIT FACE! Det er da for vildt!
På før-billedet er ALT svulmet op! Mine kinder, mine læber, mine hager! Det eneste, der er blevet mindre, er mine øjne, som forsvinder i kød.
Don’t get me wrong, jeg ELSKER det! Jeg er vild med, at jeg blev så kæmpestor, som jeg gjorde, det er sjovt at se tilbage på, og krapylerne havde det jo skønt derinde i bulen. Jeg havde bare næsten glemt, at jeg havde så meget væske i ansigtet også.
De tider, jeg mindes min graviditet mest, er når jeg taber noget på gulvet. Efter et sekunds panik, bukker jeg mig ned med største lethed og samler det op! Det kan jeg stadig få optur over.<

Blottet spejlbord

IMG_6736.JPGJeg er et par gange blevet opfordret til at blotte lidt af mit hjem, og det kan vi da godt sige! Hvis mange af jer synes, det er røvsygt, og at jeg bare bør holde mig til teksterne, så sig til. ?

En af mine yndlingsting er den her coiffeuse (det er fransk for ‘dullebord’), som står i stuen herhjemme. Når vi engang flytter til et sted med et rigtigt master-bedroom, skal den selvfølgelig derind.
Egentlig er jeg slet ikke posh nok til at eje så fint et møbel, men det kostede nærmest ikke en skid, og jeg har set lignende sager koste fyrstelige summer i den der franske snobbeributik inde ved siden af Apple-butikken, så hvis vi en dag går rabundus, losser jeg den derind i kommission.
Jon og jeg købte bordet på et marked i en lille by udenfor Nice for to år siden, da vi var på campingferie i min fars gamle stationcar. Bag i bilen havde vi dyner, puder, telt og deslige, og da vi en dag faldt over den her charmetrold, kunne jeg ikke længere leve uden, så på resten af ferien stod der altså en spejl-coiffeuse inde i teltet og gjorde det ud for lejrens sminkebord.
Det er satme da camping med stil! Eller som de siger i Hollywood: Glamping!
Jeg har så været et smut i IKEA efter en lille række af LED-pærer, som jeg har klistret fast lige foran spejlet med elefantsnot. Synes selv, det får hele herligheden til at virke meget old glamour
På bordet står mine parfumer og alle mine smykker. Sidstnævnte opbevarer jeg blandt andet i gamle creme-dutter fra Chanel, da de er lavet af glas og alt for nice til at smide ud. Jeg har aldrig brugt den der Nicky Minaj-duft, men jeg synes bare, flakonen er så flippet, at den altså skal stå fremme. Og så har jeg hængt nogle fugle fra Tiger i halskæderne bare fordi. ?
Jeg er pjattet med stemningen ved bordet og sidder der tit, selvom jeg ikke skal dulles.
Ja, det var så lidt om det! ?

Glatte ankler, lommeuld og hverdags-love

IMG_6715 Kender I de der aftner, hvor solen er ekstra-pæn, når den går ned, fordi man er sammen med flinke mennesker i god samtale? (Og måske lidt alkohol).
Sådan en aften havde jeg i går.
Jon og jeg var inviteret hjem til Jons gode ven og hans kæreste. De har også to børn, og vi havde selvfølgelig selv medbragt et par stykker, så dem startede vi med at lægge i seng, vores avl blev puttet i sofaen, og da det projekt var tilendebragt, havde Janus, Jons kammerat, fremtryllet den flotteste version af retten ‘krebinetter’, jeg nogensinde har set. Og smagt.
Jeg er ikke den store entusiast udi eksperimenterende køkkenkunst, men Janus slap af sted med at putte noget så eksotisk som pistachenødder i vores krebinetter, uden at mit smil mindskedes. Og imens dette festmåltid, til hvilket han serverede to variationer af kål, gled ned, gjorde solen det samme med Frederiksberg som kulisse, og vi drak Sommersby (fordi det åbenbart går godt til gris) og cava. It was grand, I tell you!

I dag er manden min til kostumeprøve, og jeg kan seriøst ikke huske på hvad. På mandag starter hans vilde efterår, som kommer til at byde på både maskulin fodboldfilm og bøsset optræden på Gasværket. I går, mens vi sugede de sidste dråber ud af cava-flasken, havde Jon lagt sit ben til hvile på min stol, og jeg blev ganske forskrækket, da jeg i et anfald af ømhed ville kærtegne hans ankel, som under min berøring føltes mere glatbarberet end min egen. Man skulle tro, den overdrevne grooming skyldtes hans teaterrolle i netstrømper, men nej. Hans ankler er glatte, så han kan rulle dem ind i sports-tape, når han sparker bold.
Det maskuline og det feminine forenes i sandhed i min (fantastiske) mand!

Ro og rutine er ved at indfinde sig i det lille hjem, vi har efterhånden vænnet os (lidt) til at være forældre, nervøsiteten er aftaget og erstattet af en følelse af rigtighed. Ungerne fylder et halvt år om lidt, og når det er lykkes for os at holde dem i live så længe, tror jeg sgu godt, vi kan klare det frem ad banen.
Hverdagen har ramt os, og med sig havde den en kæmpe nyforelskelse. Min mand er blevet far! Vi har (helt seriøst) tilbragt hver evigt eneste dag sammen, siden jeg gik på barsel lige før jul sidste år. Måske ikke hele dagen hver dag, men HVER dag, fordi Jons arbejde har muliggjort, at han har kunne holde barsel i næsten fem måneder og inden da kun spillede fandango om aftenen. Og jeg kan stadig ikke begribe, at jeg har været så heldig at have ham som husbond og baby-daddy.
I 2001 kom jeg ind med fire-toget fra Als, og efter at have kastet mig i grams igennem et årti i hovedstaden (and what fun that was!) har jeg satme det svineheld til at overtale verdens bedste mand til at gifte sig med mig.
Og man gifter os jo ikke med den, man møder. Man gifter sig i bund og grund med den, man håber, han og man bliver.
Hverken Jon eller jeg har planer om at dø før om en 60 års tid, og der kommer forhåbentlig til at overgå os mange ting inden da, som har betydning for, hvem vi er og bliver. Men I kan ikke bilde mig ind, at der kommer en orkan, der er større end Prop og Berta!

Ja, sorry, så blev mor sgu tudevorn på en hverdags-onsdag. Men det må man sgu godt! Når hverdagen er ens yndlingsdag, må man da have indrettet sig rigtigt! Og heldigvis er det med kærlighed som med lommeuld. Det kan opstå af ingenting, det sker for os alle sammen, og der er altid mere, hvor det kom fra.

Og hey, der er lidt nyt under TWINS.