METTE MARIE LEI LANGE

Fladfisk, solskin og Sommer i Tyrol

20140420-121734.jpg

Nu ville jeg lige prøve at se, om der var forskel. Så jeg hoppede på vægten lige inden og lige efter, jeg ammede tvillingerne her til formiddag.
Og jeg havde denondenlyneme tabt 400 gram! Shit, der er da ikke noget at sige til, at mine juicebrikker virker lidt tunge, når jeg står op om morgenen!

Sommeren er jo kommet til Staden, så i går benyttede Jon og jeg os af vort hjems centrale placering og spadserede en lang tur i solen med de sovende spektakler i Kongens København. Og hvor er hun dog køn i solen!
Jeg ammer jo ikke offentligt (folk kigger sådan, når man hiver stereo-ammepuden frem på Café Victor (Som om vi kunne finde på at gå på Café Victor)), så når vi skal på tur, har vi efterhånden en rutine kørende, hvor Jon står klar med Bugabooen, mens jeg sørger for deres skafning, og så snart, ungerne har sluppet buffeten, dribler vi dem direkte ned i vognen og løber ud i verden for at have længst muligt tid udendørs, inden deres næste sult indhenter os.
I går startede vi med en milkshake to go (Det virker kun fair, når man tænker på, hvor meget mælk, jeg selv leverer) fra Cock’s & Cows og drønede derefter ned langs vandet mod The Standard og så på folk spille basket og smart.
Hvor er der dog blevet nice dernede på Promenaden!
Nede ved The Standard, lige overfor turistsiden af Nyhavn, fandt vi sørme en bette fiskekutter, hvor vi købte rødspætter til aftensmaden! Idyl!
Kæft, hvor det mindede mig om min barndommen gade, dengang jeg slog mine folder i Mommark (ja, det ér der noget, der hedder!) på Als.
Da var ‘frisk fisk’ sådan nogle, vi hentede nede på havnen, når Torben Fisker kom ind med sin kutter. Rødspætterne kostede 5 kr. stykket, og de var stadig så spillevende, at man var heldig, hvis nogle af dem endnu lå i posen, når man åbnede bagagerummet hjemme i indkørslen ti minutter senere.
De blev om aftenen serveret med kartofler, min far lige havde hevet op ude i køkkenhaven. Han rystede bare dusken (som man siger) og smed dem i gryden. Og så smør og persille. Og hjemmelavede jordbær til dessert. BUM! Sommermad!
Jeg bliver sgu helt salig ved tanken…

I aftes gik vi linen ud og så ‘Sommer i Tyrol’ på TV2. Jon undredes over, at jeg kunne alle sangene (særligt Susse Wolds partier), men som så meget andet har også det sin naturlige forklaring.
Da jeg var barn, ønskede min mor ikke, at min søster og jeg så amerikanske bang-bang-film. Derfor havde hun meldt os ind iFilmklub Danmark, hvilket resulterede i, at vi én gang om måneden med posten fra Kjøbenhavn modtog et VHS-bånd med en dansk film – som oftest én med Dirch Passer øverst på rollelisten. Så jeg har set og elsket ‘Frøken Nitouche’, ‘Passer passer piger’, ‘Støv På Hjernen’, ‘Det Støver Stadig’ og alle de andre måske 10-15 gange hver. Første gang, jeg så en rigtig blockbuster var i 7. klasse, da jeg fik lov at gå med de seje fra klassen hjem til Kim Hansen i Lysabild en mandag efter skole, hvor vi så ‘Speed’. Derfor har jeg også altid lidt følt, at jeg på en måde mistede min uskyld til Keanu Reeves. Efter at have set ham være mandig i en bus, havde Dirchs vindende væsen bare ikke længere samme virkning i maven på min spinkle pigekrop.

Apropos mandfolk så fik vi Hugos første smil at se i denne weekend.

'KLÆDESKABET' er opdateret! Klik på fanen herover. :-)
‘KLÆDESKABET’ er opdateret! Klik på fanen herover. 🙂

Hvor har jeg allerede ondt af alle de tøser, hvis hjerter han kommer til at knuse om 15-16 år. Men jeg vil gøre mig umage med at opdrage ham til altid at gøre det med klasse!

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder, end dem der er her på bloggen: @mmleilange ?
Og deltag i min kick-ass konkurrence ved at klikke på fanen ‘Konkurrencer’ herover!

Farvel til mast maveskind!

Berta smiler! ?
Berta smiler! ?

Jeg har gjort noget for første gang i mit voksne liv! Yes! Jeg har sgu købt et par bukser, jeg rent faktisk kan passe.

Jeg har, siden mine sene teenageår, hørt til blandt de, der mener, at bukser skal males på om morgenen og skrælles af med hammer og mejsel om aftenen.
Mangen morgen har jeg slidt som et æsel og er kommet små-for-sent, fordi mine yndlingsbukser netop var færdige fra vask. Jeg har alle dage ment, at det værste for en kvindes selvtillid er at stå overfor den opgave, det er at skulle skrue sig ned i et par nyvaskede jeans. O, gru!
Jeg har haft en tendens til at gå ind i en butik, finde de bukser, jeg kan lide og så købe dem en liiille smule mindre, end hvad der rent faktisk er skidebehageligt. Med det resultat, at mine lår måske nok ser 2-4 millimeter slankere ud, men at min mave-tarm-region har sværere ved at finde sig til rette, end champagne-drengen fra ‘De Kræsne Købere’ ville på et klubværelse i Køge.
Men så blev jeg gravid! Og var nødt til at gå i gravid-bukser, som har det der deeejlige elastik-stykke rundt om maven. Og ganske vidst havde jeg ondt i hele resten af kroppen i de måneder, den var belejret (mine knæ er stadig svagelige), men min mave blev ikke klemt! Da besluttede jeg mig for, at det i al evighed være slut med maste mavedeller! Jeg lovede Vorherre, at hvis han lod mig slippe igennem miseren med mini’erne uden strækmærker, ville jeg belønne min mave ved at give den sin frihed!
Så jeg har købt et par Acne-jeans, som jeg kan passe! Kæft, det er behageligt, og jeg synes ikke engang, jeg ser tykkere ud i spejlet, end jeg gjorde dengang, jeg vejede det samme, men købte dem et eller to numre mindre.
Jeg er 32, for helvede! Det er OK at være gået et par størrelser op, siden dengang i starten af tyverne, hvor mit stofskifte arbejdede hurtigere end Gustav ville ryge ud af Jeopardy.
Det er også af samme årsag, jeg ikke længere gider farve mit hår. Det har aldrig været flottere end nu, efter graviditeten, og jeg har ikke lyst til at udfordre dets nyvundne glans og sundhed ved at male de grå striber over. Og Jon siger, han godt kan lide dem. Uopfordret!

Vi er i øvrigt gået i gang med at planlægge familiens anden udflugt. Denne gang tager vi den skridtet videre med TO overnatninger.

Så har bloggen rundet de 400.000 sidevisninger - og den er ikke engang 3 måneder gammel! TAK! ?
Så har bloggen rundet de 400.000 sidevisninger – og den er ikke engang 3 måneder gammel! TAK! ?

Den trofaste læser vil jo vide, at vi med stor succes, da ungerne var fem uger gamle, tog dem med til Odense for at se deres far gøre sig til på en scene.
Om 14 dage går turen til Samsø, hvor børnenes oldemor har til huse, så vi agter at tilbringe en weekend i hendes og Jons mosters selskab.
Jeg har altid drømt om at bo på Hotel Strandlyst på Samsø, så vi har benyttet lejligheden og har booket en overnatning i en suite med havudsigt! Fars fede ferie, ja, sgu!
Jeg tror nu egentlig, at det, faren glæder sig mest til ved turen, er de pommes frittes, de har i kabyssen på færgen til øen. Men de kan dæleme også noget, når de serveres med remoulade! 🙂

Følg i øvrigt gerne med på Instagram for flere billeder, end dem der er her på bloggen: @mmleilange ?

Vind fire af fru Langes fine forårs-favoritter

konkurrenceSommeren er på vej, solen skinner, og jeg synes, det er på tide med endnu en konkurrence her på bloggen!
I er så skide-søde til at bakke mig op, følge med og komme med kommentarer, og så var det satme også jeres skyld, at Jon efter påske bliver verdens lykkeligste ejer af en Samsung Galaxy S5. Jeg skulle hilse. 🙂

Derfor har jeg samlet en lille stak af nogle af mine personlige favoritter, som jeg udlodder på bloggen. Ma kan tilmelde sig fra i dag og 14 dage frem, og vinderen får heeeele baduljen!
Der er både sommersandaler fra Opening Ceremony, chokolade fra Tom’s og Anton Berg, smykker af det pureste guld og makeup fra verdens sejeste makeup-brand MAC.

Vinderen bliver fundet via lodtrækning d. 30. april 2014.

Klik her for at se, hvad du kan vinde og hvordan, du deltager.

Ego-MM, flæskesteg og lak med sok i

Det startede så godt!
Det startede så godt!

I går var dagen, hvor jeg for første gang nogensinde valgte at forlade mine to små, forsvarsløse børn kun for at gøre noget for min egen skyld.
Helt egoistisk havde jeg booket en tid til en times fodbehandling hos Sahar hos Palma Salon & Spa, og da vi bor ti minutter derfra i rask trav, ville ungernes køleskab med andre ord være lukket i omkring halvanden time. (Jeg mangler seriøst en cykel!)
Jon var udstyret til tænderne med sukkeflasker, for selvom krapylerne selvsagt nemt kan klare sig uden mad i halvanden time, kræver det jo, at amninger forud herfor er timet, og den luksus tillod de mig naturligvis ikke på denne tirsdag. Små (latterligt nuttede!) bæster …
Så Jon var klar med panikflasker i fald, de ikke kunne holde sig til min hjemvenden.
Sahar fra Palma Spa, som sidst så mig ugen før ungernes exit for to måneder siden, da jeg vejede 22 kilo mere og havde hævede hobbitfødder i størrelse 41, kunne nærmest ikke kende mine nu i sammenligning magre KZ-udseende fussetæer, som dog stadig ikke helt er skrumpet til den vanlige 37. (Kom så! Mine Louboutins savner mig!)
Og til spørgsmålet, om det ikke var vildt underligt at være væk fra ungerne, må jeg svare: Nej, det var det ikke.
At efterlade dem hos deres yderst kapable (og i mine øjne i øvrigt fantastisk velskabte, ikke at det har noget med sagen at gøre) far i en time, føltes altså ikke forkert. Nærmere tværtimod! Hvor er det dog smart indrettet, at naturen har sørget for, at man som udgangspunkt skal være to på holdet for at børn, så man nu og da kan tørre den af på hinanden.

Voksenrøde negle tilsat sokker fra H&M. Crap!
Voksenrøde negle tilsat sokker fra H&M. Crap!

Jon og jeg var i SMS-korrespondance undervejs, og rapporten lød, at ungerne sov sødeligt, mens jeg sad indhyldet i puder, drak teog blev nusset om. Indtil Sahar nåede til at lakere mine tånegle med den flotteste voksen-rød.
SÅ kom beskeden om, at Berta var vågnet med en glubsk sult. Og nu, da jeg var så tæt på at kunne nå at amme selv og undgå den flaske besluttede jeg mig for at gribe chancen og spurte hjem!
Så jeg tog sokker og sko på og drønede op ad Strøget så hurtigt, som jeg ikke har løbet, siden Netto sidst havde choktilbud på chokolade-skildpadder.
Og jeg nåede Vestergade, inden Berta opdagede, at selv ikke de mest økologiske natursutter afgiver føde uanset, hvor meget gas, man giver den, og alle var glade.
Lige med undtagelse af min pedicure, som altså i kampens hede måtte lade livet under mine tigerstribede bomuldssokker. Meeeen så har jeg undskyldningen for at booke en ny tid …

Til aftensmad lavede jeg flæskesteg! Fandme ja. Det er første gang i omkring et halvt år, at jeg melder mig på madholdet herhjemme, og Jon var taknemmelig for at slippe for tjansen for once, selvom sværen ikke blev helt sprød over det hele.
Som jeg skriver dette indlæg her fra den syrenfarvede satan, som udfør foderbrættet med poderne koblet til attributterne, konstaterer jeg tilfreds og med en vis lettelse, at jeg allerede har sovet fire gange mere, end jeg gjorde i går nat, og jeg skal oven i løbet i seng igen om lidt.
Og selvom det fede ved det barnløse liv var at kunne sove hele natten i streg, kan jeg nogle nætter godt varme mig ret gevaldigt ved den helt rolige og stille hyggestund, jeg, Hugo og Berta har dér midt i mørket.

Følg Twinpeaks.dk:
Facebook – klik her.
Instagram – @mmleilange
Bloglovin’ – klik her.

Søvnløshed, store smil og Daim-islagkage

Okay, ny rekord! I den lave ende…
Jeg har sovet en time i nat. Seriouso! Én time!
Pygmæerne spiste ikke synkront inden sengetid, Hugo talte for vildt i søvne hele natten, og jeg fik besøg af mit gamle natbekendtskab, søvnløshed, som gjorde, at da jeg endelig

Det er så mig ...
Det er så mig …

havde mulighed for at sove, kunne jeg ikke andet end høre musiknumre (i nat var det titelmelodien til børnetimen ‘Hulubulu, Lotte, hvor er du henne’) for mit inde øre og konstant tælle ‘Hvis jeg falder i søvn LIGE NU, kan jeg nå at sove fem kvarter inden næste madning”. Og Ole Lukøje tænder sgu ikke rigtigt på stress …

Oh, well, i går tog jeg mig en to timer lang eftermiddagslur med sofaen på ryggen og begge banditter på maven, og det var latterligt hyggeligt, så det gør vi da bare igen. To gange, måske …

Men fuck nu alt det der kedelige noget et øjeblik, for gæt, hvad der skete i weekenden?
Berta smilede for første gang! I går tog fanden ved hende, og så udviklede hun sig til at blive en regulær grinebider! Som en lillebitte kærlighedskanon skød hun salver af sjask-charmerende og komplet tandløse smil i hovedet på sin far og mig, og hun ramte bullseye hver gang.
Det er nok til at tilgive alle de sherifstjerner, hun har givet mine arme babser de seneste 51 dage.
Og tjek det lige: Fordi jeg har fået mine arvinger sætvis, har jeg nu set et første smil OG har et til gode! #win

I går gik hele familien Lei Lange i Tivoli, spiste frokost på Waggamamma og tog en tur på Galopbanen. Man KAN ikke gå i Tivoli uden at prøve Galopbanen!
På Waggamamma mødte vi (What are the odds? En regnvåd mandag eftermiddag i Tivoli!) én af Jons gode venner og hans 3-årige søn, og vi blev begge to helt småbørns-skruk! Som i: Mand, hvor bliver det også fedt, når Hugo og Berta bliver så store, at de kan og mener ting! Og foreslår at skyde forbipasserende og have candyfloss til frokost!

Apropos ingenting:
Jeg vil anbefale jer allesammen at bruge påsken på at lave en Daim-islagkage!
Jeg spiste i går sidste rest af den, min veninde, Tine, havde lavet til mig, og den smager så godt, at det føles som om, at en lillebitte mand tegner blomster og spiller klassisk musik i ens mavesæk. ??
Nu har jeg googlet opskriften, og det ser tilsyneladende både nemt og herre-billigt ud! Hvis nogle af jer følger mit råd, så læg lige et billede ud på Instagram af resultatet og tag mig i det! Jeg vil sgu se med! ?

I øvrigt er jeg næsten færdig med at sammensætte gaven i min næste konkurrence. MAYN, det bliver godt!