METTE MARIE LEI LANGE

10 ting om mig (og ham) – skrevet af Jon

Jon er jo “between jobs” i øjeblikket, som man kalder det i den kreative branche, og derfor synes det for mig at se kun rimeligt, at han også fik lidt at sysle med her på domænet. Dét, og så er det bare så skægt for mig at læse, hvilke 10 ting, han kunne hitte på. Sikkert meget sjovere end for jer, men here you go alligevel. 😉

1. Hun har et smil, som kun er mit. Jeg kan se det, og ingen andre ved, hvad det er ved det, der adskiller sig fra de andre (også vidunderlige) smil, men det gør jeg. Og hun ved, at jeg kan se det. Og hver gang vi er et sted med andre, og vi begge ser det, er det fucking bomben.

2. Hun kalder mig Den Hvide Tornado, fordi jeg rydder meget op. Jeg kalder hende Den Sorte Orkan (men ikke til hendes ansigt), fordi Den Hvide Tornado jo ikke kan eksistere alene……

3. Hvis det stod til mig, havde MM langt, delvist gråt hår. Hun siger, at der kommer til at gå laaang tid før hun holder op med at farve garnet, men jeg advokerer løbende for at omfavne striberne – altså de grå, but she won’t have it. Hun vil vente til hun bliver til Gun-Britt.

4. MM er verdens bedste mor. I’m sorry, ladies, der læser med derude, men det er hun. Især den måde, hun møder vores børn i øjen- og følelseshøjde, tager røven på mig gang på gang. Hvis de er urimelige, hvis problemet er absurd (hvilket det ofte er), hvis de er oppe at skændes, hvis jeg står og tror, at denne her konflikt er der ingen fornuftig vej ud af, så hiver hun lige empati-brillen op af hatten, sætter sig på hug og siger: ”Det kan jeg godt forstå, skat, og nej, det er ikke fair at din 3 meter brede, oppustelige drage må blive ude i badebassinet og du partout skal sidde med ved middagsbordet, for her i familien spiser vi sammen. MEN! Drage-Flemming er også sulten, han lever bare af halvlunkent stillestående vand og mariehøns, der tror bassinet er en stor plasticblomst, så hvad siger du til at I begge spiser op lynbørge og så mødes igen lige med det vuns.” Granted, hun gør det ikke HVER gang, men det ville også være direkte uhyggeligt.

5. MM elsker fodbold. Og Manchester United. Hun siger at hun ikke gør, at det bare har været ”sjovt at stifte bekendtskab med her under VM”, men hun elsker det. For jeg elsker det og hun elsker mig. Og ergo er morlille en sten.

6. Natten før, jeg friede til MM, sov hun 3 timer på vores badeværelsesgulv i en 7-hestes. Det var natten til d. 1. januar, og nytårsaften var endt med at MM ville videre, og jeg og vores vennepar, der var på besøg, var done. Så hun gik ud for at gøre sig klar i håbet om at vi ombestemte os, og så faldt hun i søvn. Jeg bar hende eventually i seng, og tænkte morgenen efter, at det var da det perfekte tidspunkt at falde på knæ på. Hun var så efterfølgende topfrustreret over, at ingen af hendes veninder var vågne til at høre om det store ja. Den tager jeg på min kappe.

7. Vi har 6 IKEA-stole omkring vores spisebord, men der er 2 (to!) forskellige slags skind i dem. Jeg var nærig, da vi var i Gentofte, og MM ville have de dyre skind, fordi nu tog vi jo de billige stole (som i at de er IKEA og kun er inspireret af et-eller-andet design-hejs), men det kunne hun glemme, i hvert fald i den udstrækning, at vi slog halv skade. Men jeg har lige spurgt hende, og hun kan ikke se forskel. SÅ. Den vandt jeg vist. Haha!

8. Hvis det stod til MM, havde hendes første bil været en spand. En sneg-sig-lige-gennem-sit-sidste-syn-og-kan-lige-nå-90-på-vej-ned-af-bakken-til-Dybbøl-spand. Som hun ville have købt kontant hos en autodude i Skovby på Als. For det er ligesom derhjemme. Der var skidegodt derhjemme. Mad skal være brun og gul.

9. Jeg ELSKER i øvrigt min svigerfamilie. De er så søde, stille og rolige, hjertevarme, humoristiske, gennemelskelige mennesker, der renoverer deres kælder, fordi vores datter var asta-ramt, da vi var på besøg. Og de laver brun og gul mad til den HELT store guldmedalje. Og kører en fin og pålidelig, brugt Saab.

10. MM elsker musik, men skal aldrig på festival. Jeg er i skrivende stund på vej på Roskilde for første gang i 19 år. Jeg skal kun være der en halv dag og lege teenager og se Eminem, fordi alt tydeligvis var bedre, da man var 17, men jeg ku godt. Det ku MM ikke. Hun hørte en historie om en gut, der havde haft indbrud i sit telt på 2. dagen, men der manglede sjovt nok ikke noget. Han festede videre ugen ud og kom hjem og fremkaldte sine billeder (ja, det var inden digitalkameraet). Og der var det. Billedet af tyven. Med hans tandbørste. Oppe i røven. Så det bliver et nej tak fra mor Lange.

MM som moviestar!


Jeg er sgu vild med udviklingen i den kommercielle del af mit virke på TWINPEAKS.DK, manner! Først laver jeg kampagnen med Lufthavnen, og nu har jeg lige skudt en youtube-video med A-DERMA i FrederiksbergCentret! Hvis det fortsætter på den her måde, kan I vente at se mig som deltager i enten Vild Med Dans, Paradise Hotel eller som pegefingermodel i Biva-reklamerne inden året er ude!

Spøg til side.
I onsdags mødtes jeg med de venlige mennesker fra A-DERMA på en solrig sommerdag på apoteket i FrederiksbergCentret for at lave en lille video, der skal belyse A-DERMAs efterhånden bugnende og forskelligartede varelager. Jeg har samarbejdet med A-DERMA i flere år efterhånden og har været kunde på deres hylder, siden jeg læste et indlæg hos Nutidensmor.dk med en anbefaling af A-DERMAs cremer til børn med atopisk hud. Normalt reklamerer jeg ikke for ting og sager, der direkte implicerer mine arvtagere, og man kan jo heller ikke kalde A-DERMA for en ‘børneserie’, da de har alt for mange forskellife produkter, men jeg opdagede A-DERMA på grund af Bertas sarte hud, og jeg er blevet ved med at samarbejde med dem i en årrække nu, fordi jeg simpelthen kan stå så latterligt meget inde for det, de laver.
Exomega Control-serien er fremstillet på 95% naturlige produkter og helt uden kontroversielle ingredienser, og jeg har ikke brugt andet til Berta i tre år, og siden er vi også blevet enormt gode venner med både repair-serien og Cytelium-sprayen. Vi er mange, der kender Cytelium-sprayen som den, der er helt uundværlig, når ungerne har skoldkopper, men jeg har altså lært, at den er god til alle væskende hudirritationer. Det lyder umiddelbart ikke så lækkert, men det gør det jo ikke mindre rart at have noget i baghånden, der kan afhjælpe.

Videoen er også lavet for at oplyse jer, der læser med (eller minde jer om), at hudpleje, hårpleje og skønhedsprodukter ikke nødvendigvis skal købes i stormagasiner eller hos kosmetologer. Faktisk er det en knaldgod idé at købe det på apoteket! Her er massevis af eksperter med alenlang erfaring og uddannelse til at hjælpe og besvare spørgsmål. Produkterne på apoteket er også dermatologisk testet, så hvis man har lidt vanskeligheder med sin hud, eller bare godt kan lide at have godt styr på, hvad det er for noget, man køber og smører sig ind i, er det en knaldgod idé at svinge forbi apoteket! De har mange forskellige hud- og hårpleje brands og får stadigt flere.

Mange af de ting, vi taler om i videoen her, vidste jeg jo i forvejen, og det er jo her, jeg vil tillade jer, kære læsere, at blive imponeret over mit vanvittige skuespiltalent! Særligt den tydelige måben, jeg præsterer cirka midt i filmen, da jeg vil illustrere en positiv overraskelse over et produkt, har bragt mig særlig stolthed!
Nuvel – det kan være, jeg skal lade Jon om at stå for skuespillet i Langehjemmet. Så holder jeg fast i at være hende, der indkøber hudpleje til familien. ?

Lidt om at minde sig selv om, hvor uvigtig man er


Jeg har været offline i weekenden.
Det lyder sikkert ikke specielt odiøst for de fleste af jer, der læser med her på domænet, og det burde det måske heller ikke være. Men når ens hobby og ens arbejdsliv glider sammen i så høj grad, som det er tilfældet hos mig, og begge dele foregår på internettet, så føles det faktisk som lidt af en bedrift. ?

De seneste måneder har været ret vilde i min lille “biks”.
Jeg har blandt andet lavet kampagnen for Københavns Lufthavn, som lige for tiden vises overalt i Danmark, og som jeg får så mange hilsner i forbindelse med. I, der læser med hos mig, er så søde til at sende mig små klip fra biografen eller billeder af jeres TV, når reklamen kører, og det er lige dele både syret og optur hver gang!
Desuden var min familie og jeg på roadtrip i Californien – inviteret af Visit California, hvor jeg skrev et indlæg stort set hver eneste dag. Det var skidesjovt, men i sandhed også lidt hardcore, når man tænker på, at jeg rejste med familien og to 4-årige, som ikke havde den store forståelse for, at jeg skulle arbejde undervejs.
Så har jeg også gang i mit PLAN BØRNEfonden-projekt omhandlende den kjole, Jesper Høvring har designet af stof, jeg købte med hjem fra Benin. Jeg er ved at planlægge en storslået gallaaften d. 25. august og håber sådan, at alle billetter bliver udsolgt (Jep, det var ment som en pæn hentydning! KØØØB!)!
Og så har jeg også fået en masse nye gæster på bloggen som følge af mit og Jons geniale gen-bryllup for fem uger siden. De seneste måneder har jeg haft mellem 10.000 og 120.000 unikke læsere på bloggen pr. måned, og det er virkelig mange.

På Instagram fik min VM-prank sit eget liv, dengang Danmark stadig kæmpede om trofæet i Rusland. Jeg kom på at få Jon til at give mig noget insider-viden om det danske landsholds formåen på de russiske græsplæner, og dem delte jeg med jer, der følger mig på Instagram, sådan at I ville kunne dele den viden videre med jeres kærester, og de ville tabe kæben af begejstring. Det gjorde I, og I sendte mig videoerne (De ligger stadig under ‘højdepunkter’ på min Instagram), og så sprang vores lille gimmick i luften! Jeg har modtaget reaktioner og delinger fra mange, mange forskellige mennesker – også kendisser som Rasmus Bjerg, Stephanie Surrugue, Lisbeth Østergaard og satme også selveste AC! (Altså Andreas Christensen – den fodboldspiller, som den første prank handlede om. Til de, der ikke ved det, kan jeg fortælle, at han fungerede umådeligt godt på den defensive midtbane, selvom han aldrig har spillet den position på landsholdet før), hvilket betød, at min Instagram henover den pågældende weekend fik 8.2 millioner (!!) eksponeringer! #mindblow
Det hele endte med, at jeg fik en masse nye følgere på Instagram, og vi var mange tusind kvinder, som fandt os selv med måsen i sofaen foran Danmarks VM-møde med Kroatien – selvom vi aldrig har set fodbold før. Det var sgu det, der gav mig mest optur på! At vi fik kreeret noget, som faktisk skabte en form for sammenhold!

At jeg har haft så meget vind i sejlene på den digitale front, har selvsagt føltes fanTAStisk! Og på samme tid har jeg haft en enormt stor optur kørende i privaten også. Jeg er for Gud ved hvilken gang nyforelsket i min mand, mine børn er store og meget sjovere, end de nogensinde har været før. Vi har pludselig et hus og en HAVE i lige præcis den sommer, som viser sig at være den varmeste og dejligste måske nogensinde, jeg elsker mine naboer og den stemning, der er i vores nye by, min søster skal giftes lige om lidt, og til efteråret bliver jeg moster. Jeg har næsten ikke kunne være i mig selv for begejstring – både “på jobbet” og privat. Og det er to sider af samme sag, når man lever af at skrive om de tanker, man gør sig. ?

Men jeg har dæleme også haft travlt. Jeg har gerne ville leve op til de mange besøg, jeg får på bloggen for tiden, så det har været vigtigt for mig at skrive nye indlæg stort set hver dag. Og det er heller ikke faldet mig svært, for jeg synes hele tiden, jeg har haft et eller andet, jeg har haft lyst til at dele. Desuden får jeg i hvert fald 100 privatbeskeder om dagen på Instagram, og jeg har gjort mit aller-ypperste for at svare på dem alle sammen. Og det er nok her, jeg har strukket min formåen lidt for vidt. Jeg får jo ikke svaret på alle kommentarer på bloggen eller på dem, der kommer på billederne på min Instagram, men af en eller anden grund har jeg fundet det vigtigt at svare alle de private beskeder. Måske fordi, jeg synes, der er noget endnu mere personligt over at skrive en personlig besked til folk, og det vil jeg så gerne vise, at jeg værdsætter – for DAMN, det gør jeg! Jeg værdsætter al den tid, I der læser med, vælger at bruge på at sende mig beskeder og kommentarer og i det hele taget engagere jer i det, jeg laver. Også selvom vi ikke altid er enige. Jeg kommer aldrig til at tage det som en selvfølgelig, og jeg er taknemmelig.

I torsdags tog jeg så konsekvensen af, at jeg altså fra i dag kigger på tre ugers ferie med familien. Jeg kunne godt se, at jeg ikke ville kunne holde kadancen og få svaret alle beskeder, og det pinte mig sgu lidt. Men jeg besluttede mig så for at slå den funktion, der gør, at man kan svare på mine stories, fra. Midlertidigt – bare indtil, vi kommer hjem fra ferie i august, og børnene atter er i børnehave, og jeg atter har uforstyrret arbejdstid, som ikke stjæler fra mine ungers fritid. Og den beslutning trak noget med sig i kølvandet. Jeg kunne mærke, at jeg trængte til en lille pause. Jeg tog mig selv i konstant at tjekke min mail, min facebook, min Instagram og kommentarsporet på bloggen. Heeele tiden! Hver gang, der var en lidt kedelig pause i en TV-serie, når ungerne var optaget af leg, eller når jeg stod i kø til toilettet et eller andet sted, tog jeg mobilen op. Og jeg blev sgu lidt træt af mig selv. Det føltes ikke som et bevidst valg, men mere som et tic.
I fredags skulle vi alle sammen til Gilleleje for at besøge og overnatte hos ungernes farfar, og 10 minutter før afgang foreslog jeg Jon, at jeg blev hjemme. Jeg var træt og irriteret og trængte til ro. Han synes, det var en fin idé (jeg havde vist også været lidt gnaven den morgen …), så sådan blev det. Det var 28 grader udenfor, men jeg tilbragte hele dagen indenfor på sofaen foran HBOs TV-serie ‘The Arrangement’. (I øvrigt en perfekt serie, når man bare vil have hjernedød underholdning uden zombier og vigtige verdenskriser), og om aftenen ringede jeg efter en pizza. Jeg gik i seng ved midnat, og da jeg vågnede lørdag morgen, slettede jeg Instagram og Facebook fra min mobil. Jeg havde ikke kunne holde mine naller fra apps’ene i sofaen om fredagen, og min hjerne trængte til ro. Så jeg afskar mig selv fra muligheden.
Jon og ungerne kom hjem midt på dagen, og efter lidt frokost og LEGO-leg, smed jeg mig på sengen for at lukke øjnene i to minutter. Jeg vågnede tre-en-halv time senere, da Jon råbte, at der var aftensmad. Søndag kom til at ligne lørdag ret meget, og jeg nød, at jeg fik plads til at slappe af. Jon tog sig af ungerne – Hugo var småsløj, så der var masser af popcorn og tegnefilm på programmet, og Langehjemmet kørte generelt set i et noget lavere gear end normalt. Og da jeg vågnede i morges, følte jeg mig klar i hovedet på en dejlig og lidt anderledes måde.

I formiddags installerede jeg Instagram og Facebook igen, og ingen har savnet mig. Selvfølgelig har I ikke det, for fa’en. Den megen ekstra opmærksomhed, jeg har oplevet på det seneste, har været så fantastisk, så dejlig og så overvældende, at jeg har følt, der var en masse, jeg gerne ville leve op til. Et bestemt antal indlæg på bloggen hver uge, en bestemt grad af interaktion på Instagram – men sådan er det jo ikke. Det behøver det ikke at være. Jeg har altid følt, at jeg aldrig har delt andet end mit overskud, og sådan skal det fortsætte!

At bruge sådan en bette weekend offline har mindet mig om, hvor uvigtig, jeg er. ? Forstå mig ret – jeg prøver ikke at pille mig selv ned. Men internettet er stort, og I, der følger mig, kan snildt finde på noget andet at lave, mens jeg stener TV-serie bag nedrullede gardiner. Det vidste jeg jo godt i forvejen – men det har været fint for mig at blive mindet om, at vi også stadig er gode venner, selvom jeg ikke får svaret på alt, og at min lille forretning ikke bryder sammen, fordi jeg bruger en weekend med telefonen slukket.
Jeg er nok også blevet en smule inspireret af Emily, som har meldt ud, at hun er gået offline henover sommeren. Hun er en af mine yndlings på både blog og Instagram, og hun har blogget i nogle flere år end jeg, og jeg synes, at det er fedt, at hun lytter til sin mave og gør det, hun har brug for, selvom det sikkert også føles lidt angstprovokerende for hende. Det baner vejen og inspirerer os andre.
Jeg er ikke der lige nu, hvor jeg har lyst til at tage så langt tid væk fra mit digitale univers, men det sker måske en dag, at jeg også får brug for en pause på mere end en weekend. Og indtil da vil jeg slette mine apps i weekenden i ny og næ, så jeg kan minde min højre tommelfinger om, at der findes andre vigtige ting i livet end iPhonen. Så som åbning af is, eksempelvis. Oppustning af badevinger, plukning af blomster, plaskning i italienske swimmingpools og spisning af køgegensiske grillpølser.

Tak fordi, I er her. Jeg tager jer IKKE for givet! <3

Ja, vi vil da!

Jeg er vild med app’en TimeHop, der hver dag fortæller mig, hvad jeg delte og tog billeder af på den pågældende dato for 1, 2, 3, 4 år siden. Og i dag kunne TineHop altså berette, at jeg for 8 år siden delte dette bette hjemmeskrevne digt på Facebook.

Nu er det jo ikke stor lyrik, eller noget, men det er alligevel meget sjovt. Synes jeg. ? Jeg kan sagtens huske den følelse, omend jeg ikke husker at have skrevet det, men det var et lille år inden, at jeg mødte Jon, og således et år siden, jeg var flyttet fra min sidste kæreste. Lidt træt af bylivets glitter og tomme ord, ligeglad med store overarme og smarte undertoner. Bare på jagt efter noget, der var ægte. ❤️

Instagram på sommer-blus

Sommerferiestemningen er over os alle – det arbejde folk som de ferierende! Morgentrafikken ind mod byen er formindsket, salget af vaffelis på marinaen er forstørret, solen banker ned og forvandler grønne græsplæner til afsvedne brakmarker, og vi glinser alle af solcreme og grillkylling! Åh, min GUD, hvor kan jeg grave det!!

I næste uge er Krapylernes børnehave lukket. Derfor napper vi en uge med ferie herhjemme, og ugen efter kører vi sydpå – med overnatninger i Tyskland, Tjekkiet og Østrig – og så ender vi på Union Lido Camping i Italien, hvor vi skal spise pizza og slikke sol i ni dage. Inden turen går hjem over Schweitz og Tyskland. It will be grand!

Jeg er jo online hver dag – også i ferier. Og jeg ville ikke have det på nogen anden måde. Men jeg har kigget lidt på, hvordan jeg kan skrue lidt ned for mit telefonforbrug i ferien. Til hverdag har jeg jo arbejdstiden til at få slidgigt i tommelfingrene, og jeg har ikke rigtigt lyst til at komme hjem fra Italien med sveden pande og hvid hals, fordi jeg har siddet og kigget ned hele ferien. På en måde også lidt for familiens skyld. ?

Jeg vil ikke undvære at skrive indlæg, og jeg vil heller ikke undvære at lægge billeder op og interagere med jer, jeg “kender”, på Instagram – omend måske med lidt mindre hyppig frekvens. Men et sted, hvor jeg faktisk noget nær bruger allermest tid, er på at svare på privatbeskeder sendt til mig i min Instagram-indbakke. Folk, der reagerer på mine stories. Åååååh, jeg freaking ELSKER det!!! Det er så hyggeligt og personligt, og jeg er på røven over, at I giver jer tid! Men her henover resten af sommeren har jeg altså i samråd med Langemanden besluttet, at jeg slår den feature fra. Så fra nu af, og til vi kommer retur fra Italien, kan man altså ikke sende privat-beskeder til mig på Instagram. Det er viiirkelig ikke fordi, jeg ikke vil læse dem!! Det er ganske enkelt fordi, at jeg får for dårlig samvittighed over, at folk skriver, når jeg nu ved, at jeg de næste tre uger ikke får svaret.

Derfor håber jeg, at I vil skrive kommentarer til billeder og blogindlæg i stedet for, og så svarer jeg alle dem, jeg kan nå, ind imellem spisning af pasta, besøg i Venedig, plaskeri i badeland og forhåbentlig et par glas Spumante, eller hvad det nu hedder i Italien, med Langemanden, mens ungerne sover om aftenen! For jeg ELSKER jeres engagement og jeres kommentarer! ❤️

God sommer! ⭐️