METTE MARIE LEI LANGE

Efterlysning: Hvem vil lave en IG-live med mig i aften kl. 20.30?

Jeg blev så glad for Mette Frederiksens tale til nationen i går! Kæft, hvor er hun menneskelig, dygtig og statslig, den dame. Ja, hun har nok ikke skrevet talen alene, men hun står bag den, står på mål for den og leverer den med nordjysk klang. Hun husker at nævne dem, det her går allermest ud over, nemlig de svage og de ensomme, og så nævnte hun endda vigtigheden af kulturen og kunsten. Noget ikke engang kulturministeren har formået.
Mette er Danmarks QueenB, og hvis vi nogensinde havde brug for sådan én ved roret, så var det da nu!
Genåbner vi d. 13. april? Jeg ved det ikke, men vores statsminister giver os håb OG medbestemmelse. Hvis vi klemmer ballerne sammen og gør det, hun og myndighederne beder os om, er det en mulighed, at vi begynder at åbne samfundet igen d. 13. april. Det er alt, vi ved, og de er alt, vi kan gøre: Håbe, gøre os umage og vise hensyn til hinanden. Så det vil vi fortsætte med her i huset.

Jeg har længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at lave noget mere IG-TV og IG-live. Jeg overvejede for en stund Youtube, og det kan godt være, at det kommer på bordet igen, men som tingene er lige nu, synes jeg, at IG-live er så genialt, fordi det fordrer til, at vi er der sammen. På samme tid. Og det er jo det, mange af os savner at kunne være lige nu.

Jeg kunne godt tænke mig at lave en række små live-programmer på min Instagram. Jeg overvejede at interviewe en række kendte mennesker fra mit netværk om, hvordan de har det lige nu, men det er de færreste af dem jo sådan set sky omkring på deres egne kanaler, så derfor vil jeg egentlig hellere gøre noget andet i første omgang. (Det kan sagtens være, at jeg vender tilbage til de kendte, for det kan jo også noget. Andet).

Jeg vil rigtigt gerne have nogle af jer, der følger med her, i tale. Nogle af jer, der ved, hvad det drejer sig om. Derfor vil jeg nu høre, om nogle af jer kunne have lyst til at gå live sammen med mig på Instagram i aften kl. 20.30? Jeg starter en live på min Insta, og så inviterer jeg en af jer med, sådan at vi kan snakke sammen på en opdelt skærm, så vi begge to kan ses og høres af alle, der følger med. (Bare så I lige ved, hvad I eventuelt siger ja til). 🙂

Jeg kunne godt tænke mig at høre fra følgende:
– En sygeplejerske
– En læge
– En, der har en pårørende, der er/har været indlagt med corona
– En kronisk syg person, som er særligt i risikogruppen for/ved at få corona
– En, der føler sig meget ensom her i isolationstiden
– En, der har det meget svært med at have børnene hjemme hele tiden af en eller anden grund
– En, der har mistet sit arbejde
– En, der har måttet fyre medarbejdere og/eller lukke sin virksomhed.

Det er ikke fordi, vi skal svælge i ulykke her, men jeg synes, det er vigtigt, og kunne være virkeligt spændende at høre fra nogle af jer, som jeg tænker mest på i den her tid. Nogle af jer, som den her situation (også) går ud over. Også så vi andre bliver mindet om, hvem, det er, vi skal blive hjemme for, gøre os umage for og stå sammen for at hjælpe. Både nu og når Danmark atter åbnes.

Jeg tror på, at samfundet bliver åbnet gradvist op igen fra d. 13. april, hvis vi står sammen nu. Ikke på én gang, nej, overhovedet ikke. Og Jon, jeg og ungerne kan eksempelvis sagtens melde os frivilligt som nogle af dem, der hænger ud derhjemme noget længere, ligesom der sikkert er mange andre, der også kan. Men hvis vi lige så stille kan få hjulene i gang, få nogle mennesker tilbage på deres arbejdspladser og få de, der af forskellige grunde har allermest brug for det, ud i samfundet igen på en ordentlig og kontrolleret måde, så er det da virkelig det, vi skal kæmpe for. Når vores alle sammens Mette tør sige det (omend med alverdens forbehold), så er det det, vi skal fokusere på. Lige nu.

Så hvis du tilhører én af ovenstående grupper (eller en anden, du synes, jeg mangler at nævne) og har lyst til at medvirke på min IG-live i aften (eller en anden aften i løbet af de næste 14 dage), så send mig en mail på hej@mettemarieleilange.dk og fortæl mig lidt af din historie og lidt om dine tanker + send mig din IG.
Jeg skriver selvfølgelig tilbage til alle, omend det jo ikke bliver alle, der kommer med, desværre.

Jeg glæder mig til at sludre med jer! <3
God dag! 🙂

9 år siden … <3


I dag er det 9 år siden, at jeg tog til Berlin for at interviewe Medina. Jeg arbejdede som digitalredaktør på ELLE og kendte Medinas manager, Thomas Børresen, som jeg så sjovt nok deler gang, køkken og toilet med i kontorfællesskabet på Værnedamsvej nu. Medina og jeg kendte hinanden lidt fra “gamle dage”, hvor vi gik i byen med de samme mennesker, og da hun havde en koncert i Berlin og netop havde været på forsiden af ELLE, fik jeg lavet en aftale med dem om, at jeg fløj ned og fulgte hende i en dag.

Vi skulle ud at shoppe, spise frokost og gøre klar til koncerten på spillestedet om aftenen, og jeg skulle tage billeder af det hele, som skulle blive til en artikel på ELLE.dk sammen med et interview, jeg lavede med hende. Det hele kan faktisk stadig findes på ELLEs hjemmeside her, omend den er lavet om nogle gange, så billederne sidder lidt mærkeligt nu.

Vejret var markant varmere både i Danmark og Berlin, end det er herhjemme lige nu, og jeg var taget meget tidligt i lufthavnen. Jeg havde krudtet mig godt op, fordi jeg skulle være sammen med Danmarks ukronede popprinsesse hele dagen, så selvom klokken ikke har været mere end 7, og jeg var på vej ind i et fly, havde jeg fuld makeup og et par meget stramme wannabe-læderbukser på.
Da jeg drejede rundt om hjørnet ved den der kiosk ude i lufthavnens billige ende, så jeg Jon. Jeg vidste så udmærket, hvem han var, for jeg havde bare en måned tidligere været til premiere på Alle For Én, som han har hovedrollen i, og jeg havde bare to uger tidligere spurgt instruktøren af selvsamme film, som jeg kendte privat, om ikke Jon mon kunne tænkes at ville gå på en date med mig. Jeg havde endnu ikke fået svar, men jeg kunne til min kæmpestore glæde meget tydeligt fornemme, at Jon den morgen i lufthavnen også så mig. Han skulle også til Berlin, og han var i selskab med hele sit hold fra teaterskolen i Odense. De var blot nogle måneder fra at have afsluttet deres uddannelse og skulle ned for at se teater og drikke sig fulde i Berlin, hvor jeg i øvrigt boede nogle år forinden.

Jon og jeg brugte ventetiden, inden vi skulle op i flyveren, på at glo efter hinanden. Der var ikke mange andre mennesker i venteområdet, og jeg sad og prøvede at se godt ud, mens jeg læste et blad og holdt diskret øje. Jon vimsede rundt, så han hele tiden var i min synsvinkel. Jeg turde ikke spille for meget op. Han var sammen med syv venner, mens jeg sad der helt Palle. Men åh, hvor jeg solede mig.
I flyet sad han to rækker foran mig, og jeg blev mere og mere sikker på, at jeg som minimum var hans type, for han blev ved med at vende sig om og smile. Så jeg besluttede, at når jeg kom hjem, ville jeg tage fat i ham instruktøren én gang til og høre, om han ville formidle kontakten.

Det vidste sig, at instruktøren endnu ikke havde taget sig sammen, men det gjorde han så, da jeg tog fat i ham igen. Han viste Jon billedet øverst i indlægget her, og en måned senere var vi på vores første date. (Jon genkendte ikke Medina, og da jeg på vores første date spurgte, hvilket billede, han havde set af mig, svarede han, at jeg sad bag i en bil ved siden af en sort kvinde).
Ronnie vidste dog intet om vores møde i lufthavnen, og der skulle faktisk gå yderligere to måneder, før Jon koblede de to ting sammen. Han kunne sagtens huske “hende fra flyveren”, men det var ikke gået op for ham, at hun og jeg var den samme.

Nogle af jer, der læser hyppigt med, har måske hørt historien her før. Jeg er et ganske sentimentalt menneske, og jeg husker som en elefant, når det kommer til kærlighed. Så i denne tid er det hvert år “award season” for mig. Første møde, første date, den dag, Jon spurgte, om jeg ville være hans kæreste og så videre og så videre … Alt imens, vi kommer tættere og tættere på sommer. <3

Hav en vidunderlig dag, guys! Kys dem, I holder af, hvis I, ligesom jeg, er så heldig at bo sammen med dem! Hvis I endnu ikke har mødt ham eller hende, I gerne vil bo sammen med, så bare vent. Det kan ske på de mest utænkelige tidspunkter … 🙂

40 år og delehøns!

Jon vidste et langt stykke af vejen hen imod sin fødselsdag ikke, hvordan han gerne ville fejre den. Det eneste, han kunne komme på, var, at han gerne ville foretage sig noget anderledes. Der skulle ske noget, der ikke sker hver dag.
Man kan jo sige, at det både blev opfyldt – og så ikke. For det er satme ikke hverdag sådan at være i lockdown på sin fødselsdag, men på den anden side, så var fødselsdagen viiirkelig hverdagsagtig.

Jeg gjorde naturligvis mit for at gøre den festlig! Jeg havde fået hans seks bedste venner til at filme sig selv synge første vers af fødselsdagssangen, og så klippede jeg det samme således, at de sang en linje hver. Så havde jeg bedt familien synge andet vers og klippede ligeledes dét sammen, sådan at han startede dagen ud med fødselsdagssang fra ikke bare Hugo, Berta og mig, men også alle dem, der under normale omstændigheder ville have fejret dagen med ham og os. Desuden havde jeg allieret mig med naboerne og fået dem alle sammen til at tage opstilling foran vores køkken og synge endnu en fødselsdagssang på slaget 8, så han blev overrasket, mens vi sad og spiste morgenmad. Det gik rent ind!

Det samme gjorde gaverne, tør jeg med en vis selvtillid godt sige. Jeg er normalt ikke verdens bedste til at købe gaver til Jon, synes jeg faktisk. Jeg er smaddergod til at lave overraskelser, julekalendre, skrive kærestebreve, søde hilsner på spejlet og sådan noget, men jordisk gods er jeg knap så god til. Men denne gang nailede jeg den vist alligevel. Pyha! 😉
Jeg gav ham et hjemmelavet gavekort til, at min far og hans kone atter til sommer vil passe ungerne i 2-3 dage, så Jon og jeg kan komme på kærestetur sammen, når man må det igen. Jeg havde klippet billeder ud af damebladet og klistret dem ned i en fin kasse, jeg har, så det så lidt mere festligt ud. Der var sågar et billede af mig, jeg fandt i et gammelt ELLE.
Desuden gav jeg ham en lille bog med hjemmelavede gavekort til alt fra en taco-aften, når ungerne sover, en fri-eftermiddag til online-gaming med hans gode ven, der bor her i Køge, en massage, osv, og det sidste gavekort var, at han til december må købe den nye PlayStation 5 for vores fællespenge, når det udkommer i december.
Det er jo alt sammen ting, hvor jeg ikke har haft penge op af lommen (endnu). Af “rigtige” gaver fik han en mikrofon til det hjemmestudie, vi er ved at få bygget i garagen. Vores genbo er murermester, og han er jo også plaget af lediggang i disse uger, så han har tilbudt at smide en væg op i vores garage, så Jon får den sidste del til at indrette som lydstudie, så han kan indlæse lydbøger hjemmefra. Det er blevet til et corona-tiltag, men det er egentlig noget, han har snakket om længe. Så for at illustrere min opbakning, fik han en mikrofon. Desuden fik han en sweater og en hue, jeg fandt på Boozt, så fik han en ny postkasse (så er man virkelig voksen!) og sidst, men ikke mindst, tog jeg chancen og købte en romaskine på Den Blå Avis, som jeg hentede i Karrebæk i sidste uge. Han gik til noget træning i LA, hvor han brugte sådan én en del, så jeg undersøgte nettet lidt, da vi kom hjem. Her fandt jeg ud af, at det bedste, man kan få, er en, der løber rundt på vand. De koster bare ikke under 9.500 kr., så det droppede jeg igen. Det dummeste, man kan gøre i den sammenhæng, er så ifølge min veninde, Google, at købe en romaskine, der drives rundt af elastikker. Men hvis man kaster sig ud i en maskine, der kører på magnetisme, kan være heldig at finde noget, der er OK, hed det sig.
Og jeg fandt så sådan én på DBA.dk, fik den pruttet ned til 1.000 kr. og hentede den i vores stationcar – stående ude ved vejen, helt nyafsprittet. 😉
Og den gik rent hjem! Så nu begynder Langemanden sgu snart at kunne tage entré i sit træningslokale nede i garagen, som der efterhånden absolut ikke er meget garage over længere.

Om eftermiddagen gik vi en tur i Vallø Slotspark, hvor vi aldrig har været før. Det var latterligt smukt og meget koldt. Senere talte vi med vores vennepar, som også bor her i Køge, og af uforklarlige årsager faldt talen på hønsehold. De ville gerne have et. Det vil jeg også gerne, men det vil Jon helst undgå. Jeg foreslog derfor, at vi fik fælleshøns! Hønsene skal så bo hos dem, vi deles om alle udgifter til at oprette det, og vi hjælpes ad med at bygge hønsegården. Når de skal på ferie eller ikke er hjemme, står jeg for at vande hønsene og deslige, og en gang om ugen kan vi så hente vores halvdel af æggene hos dem.
Og den var de satme med på! Så lige om lidt har jeg både en køkkenhave, en mand på 40, en villa i provinsen OG delehøns!!! Åh, jeg kan næsten ikke rumme den optur, jeg har over det projekt! <3

Som man ville kunne se på Instagram i går, sluttede vi dagen af med at placere Krapylerne foran fjernsynet i stuen, hvor de så Kaptajn Underhylere og spiste pizza og leverpostejmadder, og imens satte Jon og jeg os op i soveværelset, som  jeg netop har genindrettet for Gud ved, hvilken gang, og så det første afsnit af ‘Når Støvet Har Lagt Sig’. Vi har ikke før praktiseret det der med at parkere ungerne nedenunder, mens vi selv stener TV ovenpå, men hvis den her lockdown trækker ud, og vejret vender sig imod os, er det da måske nok noget, jeg ville være villig til at udvide. 🙂

Åh, ja, jeg bagte også den her pavlova i går, for første gang. Det gik skidegodt, selvom den braste en lille smule sammen. Det er måske nok min nye yndlingskage! Meget frisk og sommeragtig.
Til sommer bager jeg den igen – med bær fra haven og æg fra egne delehøns! <3

10 sandheder om undertegnede (i en coronatid)

  1. Jeg synes, at ordene “sharing size” er forbandet fordømmende. Det skriver de efterhånden på alle M’n’M’s-pakker, der har bare en nogenlunde størrelse, og det har udelukkende den effekt, at man føler sig lidt småvulgær, når man tømmer den alene. Hey, jeg har betalt den pose, jeg bestemmer sgu selv, om den skal deles!
  2. Jeg går stadig og overvejer, om jeg skal omfavne mine grå hår. Jo længere, den her lockdown varer, des længere bliver min udvoksning selvsagt, og jeg er så træt af at have en udvoksning. Måske man skulle se det her som startskudet?
  3. Jeg kan virkelig godt lide bagte rødbeder med gedeost. Det anede jeg ikke indtil for bare to måneder siden.
  4. Jon har fødselsdag i MORGEN, og jeg har købt og lavet ret mange gaver til ham i år, fordi jeg synes, det er synd for ham, at han skal fylde 40 år i fangenskab. Jeg er sygt spændt på hans reaktion!
  5. Jeg går en tur i skoven tidligt hver morgen eller en tur på villavejene sent hver aften i den her tid. Med ‘Mørkeland’-podcasten i ørene, og jeg ser aldrig en sjæl. Og jeg er lidt bange for at blive myrdet hver gang.
  6. Særligt turene i skoven er rigtigt gode imod den følelse af frygt for fremtiden, jeg ikke helt kan undsige mig i denne tid. Ikke som sådan min egen eller min families fremtid – bare sådan vores alles. Fra et sundhedsmæssigt perspektiv, men i særdeleshed også fra et samfundsøkonomisk et. Puha, den er svær sådan lige at gabe over.
  7. Samtidig nyder jeg virkelig at være herhjemme, have børnene hjemme og at have Jon hjemme hver eneste dag. Pensionisten, som virkelig bor i mig, er lykkelig!
  8. Da jeg lavede det her blogindlæg, gik det for første gang op for mig, HVOR mange fede butikker og virksomheder, der findes i Køge. (Og der er nok endnu flere, jeg burde kende). Så jeg holder i den her tid endnu mere af mit hjem, sådan helt overordnet.
  9. Noget andet positivt ved situationen, vi alle sammen er i for tiden, er, at det virkelig ikke tager langt tid at få ting leveret på nettet længere.
  10. Jeg savner min far og min lillesøster helt vildt. Luksusproblem, I know, men det gør ikke, at jeg savner dem mindre. <3

Opskrift på sukkerfri kitkat-ish!


Jeg ved godt, at “corona-fed” er blevet et ret udbredt begreb, og det føles lidt som om, at vi alle sammen kollektivt er blevet enige om at tage 10 kilo på. Egentlig er jeg jo umiddelbart psykopat-meget fan af den idé! Det er fandme samfundssind!
Det eneste, der afholder mig, er bare, at jeg lige synes, jeg har fået afbalanceret mit forhold til sukker nogenlunde for første gang i mit voksne liv i mere end sådan 14 dage af gangen. Efter, at jeg i januar tog tre dage på den der “juice-oplevelse” (man må IKKE kalde det en kur eller en detox!) i starten af januar, har jeg jo opdaget, at jeg faktisk godt kan lide grøntsager. Det anede jeg ikke. Jeg har altid levet i den overbevisning hele mit liv, at jeg var en kødpige, der kun nødigt rørte andet grønt end måske lige lidt flået tomat i min kødsovs og lidt estragon i min bearnaise.

Men siden, jeg tog den juice-oplevelse, har jeg spist grønt. Mega-meget af det! Jeg har ikke engang savnet en bøf, som jeg ellers tidligere spiste en gang om ugen, og jeg starter næsten hver dag med en smoothie fyldt med spinat og grønkål.
Det har betydet, at jeg har mere overskud og færre af de der eftermiddags-crashes, jeg ellers er kendt for herhjemme, og så har jeg lettere ved at styre min sukkerdjævel. Måske fordi, jeg spiser så meget mere forskelligt af forskellige smage, at min mund ikke keder sig så meget længere. Jeg har i hvert fald ikke samme lyst til E-numre, som jeg plejer.

Derfor kan jeg altså ikke love, at jeg tager de der 10 kilo på, for mine kilo plejer at komme fra chokolade og rød cola, som jeg indtager i rigelige mængder. Jeg drikker for tiden Pepsi Max (og masser af det!), og så synes jeg stadig, det er sjovt at lave lækkerier af ting, der ikke er sådan rigtig sukker i. Jeg spiser stadig sukker, bevares! Jeg tømmer bare ikke posen mere. Lige for tiden, i hvert fald. Intet er statisk! Det har denne krise om noget bevist.

Men nu tilbage til guffet! Den her batch blev fandme god! Jon bed i én, og hans impulsive svar var “Okay, dem her kunne du altså sælge for penge, baby!”. Så hvis corona-krisen nu hiver alle bloggere fra bestallingen, kan det jo være, det er noget, jeg skal overveje. 😉

De er ikke svære at lave, og jeg vil lige nævne, at de her havregrøds-kiks altså er vildt gode! Hugo elskede dem især og spiste dem med ost og marmelade. Vi må have bagt nogle flere!
Mine kiksekat, som form.dk har døbt dem, er noget mere klodsede og uelegante end dem, de har lavet, men det skyldes nok, at jeg lige gav kiksene en tur mere i ovnen efter, at jeg havde skåret dem ud. Det var Berta, der stod for at fordele grøden på bagepapiret, så de blev lidt for tykke inde på midten. Og den ekstra tur gjorde, at de vred sig lidt. Næste gang laver jeg kiksene mindre. Jeg bruger i øvrigt ikke sukkerfri chokolade, men bare sådan en 70/80% procent én

Opskriften står hér! Jeg vil ikke skrive den af, jeg synes, iForm har fortjent de klik!
Hvis man vil se nogle af de andre guf-opskrifter, jeg har delt gennem tiden, kan de ses her! Jon fylder 40 på lørdag, og der har han bedt om den her.
Happy baking! <3