blomsterSå har vi sgu planlagt den første trip med ungerne! Yessir!
Bevares, vi skal ikke på guidet tur ned ad Amazonas floder, vi skal bare med lyntoget til Odense.
Jon spiller jo fandango i Odense om aftenen, så nu tager mor og co. med og præsenterer holdet for Hugo og Berta. Og HVIS jeg kan nappe halvdelen af første akt, mens poderne bobler i deres Bugaboo, er det ej heller af vejen.
Teatret har en lejlighed lige over gaden, som vi må crashe i, og jeg pakker foderbrættet i en affaldssæk og spænder det fast under vognen, så det værste, der kan ske, er vel, at jeg ikke ser andet end den lejlighed siddende med de to monstre på hver sin side af min kavalergang. Og den risiko er jeg ganske villig til at løbe.
Der er stadig folk, der møder min tvillingevogn med et ‘Stakkels dig!’
I går på posthuset skulle jeg vise mit sygesikringsbevis og kom uforvarende til at hive Bertas op af mor-pungen i stedet. Smilende og stolt undskyldte jeg miseren med et ‘Beklager, jeg skal lige vænne mig til alle de sygesikringsbeviser. Jeg har lige fået tvillinger, ser De’.
Damen med de stramme, grå/blonde krøller, den himmelblå eyeliner og cigaret-streg- munden svarede: ‘Det må være hårdt’. (Ikke tillykke, eller noget).
Jeg svarede ‘Det er det ikke!’, men det slog ikke damen ud. Hun returnerede et ‘Det bliver forhåbentlig bedre med tiden’.
En lille hemmelighed her fra stereo-ammepudens syrenfarvede symbiose:
At få to børn er ret meget som at få et barn. Der er tre ting, der virker:
1) Babser
2) Bleer
3) Søvn.
Når man har skiftet én ble, så skifter man lige én til (hvad tager det? 3-4 minutter længere?). Når én baby er sulten og tuder, indtil den får en vorte i munden, så kan den andens tuden nok også stoppes således. Og hvis den ikke kan, bevares, så kan der gå en aften med dét, men det kommer vel ikke bag på nogen.
Som med alt andet er det vel et spørgsmål om indstilling, og jeg var efter alle de mange formaninger, jeg blev ufrivilligt indlagt til under min graviditet, forberedt på helvedes forgård.
Mine kærligheds-monstre bliver fire uger i morgen, så bevares, det kan ske endnu, men indtil nu er jeg vældigt positivt overrasket.
Nu er jeg så efter 4 års søvnbesvær forud for min graviditet også vant til at skulle passe et job og en hverdag på meget lidt søvn, og sideløbende med min nuværende søvnmangel er jeg velsignet med en barselsorlov OG en smuk mand, som passer skidegodt på mig og insisterer på at give flaske én gang hver nat, så jeg kan få nogle sammenhængende timer på puden.
Og hvad mener I?
Ér dette her monstro ikke den allerbedste timing for en barselsorlov EVER? Solen skinner mere og mere hver dag, og jeg kan gå alle de ture ude i den, jeg vil, og spise alle de is, man kan forestille sig, mens mine lækre unger bliver større og større og sjovere og sjovere.
I øvrigt skete der i går et mirakel. Intet mindre!lade
Verdens nok sejeste PR-ansvarlige for TOM’S og Galle & Jessen havde læst mit seneste indlæg omhandlende min frustration ved i en købssituation at være tvunget til at vælge imellem to favoritter: Mørk og lys pålægchokolade.
Den ville hun ikke have på halsen, så hun sendte mig en hjemmelavet sampak – blandede farver!
Jeg kunne græde af glæde havde jeg ej været så besindig!
Verden er et godt sted for mine unger at vokse op, når den slags kan ske for en helt almindelig pige på en helt almindelig fredag.
Og med disse ord: GOD WEEKEND! ?