Modermælk? Nej, tak ...
Modermælk? Nej, tak …

Og har kvinderne?
Det mener min mand og en af hans venner (som jeg har lovet forbliver unavngivet), som i går var på besøg, mens jeg sad låst fast i foderbrættet med en arving på hver attribut.
Jeg har altså ikke smagt på min modermælk … Og jeg har heller ikke sådan ligefrem gået og tilbudt det til andre end krapylerne.
Jeg tror, jeg kom til at babbe lidt erstatning første gang, jeg skulle give ungerne flaske, fordi jeg ville se, hvor svær, den var at sutte mælk op af. Men sådan rigtigt SMAGT på min egen mælk, det har jeg nu ikke …
Jons ven fulgte diskussionen op med et relativt ekstremt eksempel fra den virkelige verden. Han havde læst i et interview med trommeslageren fra Blur, at han de seneste 10 år, hvor han og konen havde haft småbørn i hjemmet, havde startet dagen med en café latté – lavet på modermælk. Jeps!
Ligeledes har jeg læst om en nylig tendens i Japan, som går ud på, at hovedrige forretningsmænd betaler en storbarmet amme for, at de må ligge i sengen og drikke hendes mælk direkte fra … “indpakningen”! Efter sigende er der intet seksuelt i dette lille arrangement. Det tjener udelukkende et ernærings- og sundhedsmæssigt mål, da mælken indeholder en masse gode og nærende egenskaber. Riiiight ….!
Lav lige et Freud-tjek på de mænd, someone?
Jeg kan sagtens forstå, at både mødre og fædre kan have lyst eller måske behov for at smage på varen. Det kan jo være meget rart at vide, hvad det er, ens unger inhalerer hver tredje time.
Jeg ser nok sådan på det, at idet jeg skal stå for en mindre overproduktion herhjemme, således at jeg kan brødføde ikke et, men TO børn af egen barm, er det nok bedst, jeg holder fingrene fra deres rationer. Tænk nu, hvis der en dag ikke var nok! Så ville jeg da ærgre mig over, at jeg tog den mundfuld!
(Nuvel, jeg indrømmer: Jeg har VIRKELIG ikke lyst til at smage på det!!!) 🙂