Så blev det mandag, solen praler stadig, og vi er netop hjemvendte fra en velsignelse af en weekend på Samsø!
Jons mormor og moster bor dér omgivet af rødkål, kartofler og store is, så øen er os et yndet rejsemål.
Normalt overnatter vi på førstesalen hos den prægtige dame, som nu også kan bryste sig af titlen som mine ungers oldemor, men der var andre overnattende i denne omgang, så vi tog til takke med hotel Strandlyst i Ballen. Og hvilken tak! Jeg har lyst til at lave en hel blog bare om det sted!

Lidt af alt, der er godt.
Lidt af alt, der er godt.

Hotel Strandlyst er det mest luksusagtige sted, jeg nogensinde har været – og samtidig det mest usnobbede. Første gang, jeg mødte Winnie, den ene halvdel af parret, der driver hotellet, var, da hun under morgenmaden kom løbende ind blandt bordene og nærmest udførte en lille glædesdans, mens hun sang “De har jooordbææær, de har jooordbææær!” De samsøske landmænds jordbær var nu modne, og siden blev samtlige måltider serveret med jordbær til.
Hele hotellet er så skide-gennemført med pool, lounge-terrasse, sauna OG finsk sauna i haven, jacuzzi på terrassen, og så er der syrener over det hele. Det virker som om, de hver gang, de har fået en idé til et nyt tiltag, lige er taget en måned til Bali for at koncentrere sig om, hvordan man udfører den idé bedst. Badekarene på værelserne var sænket ned i gulvet, og suiterne i stueplan havde en privat terrasse bagved med udsigt over en kæmpemæssig kornmark, hvor solen gik ned.
Solen bankede ned denne weekend, og vi ankom åbenbart dagen før Samsøs traditionsrige kartoffelmads-konkurrence i Tranebjerghallen (Det hedder den sgu!) med ærværdige dommere som Ida Davidsen og Paul Cunningham. Strandlysts unge kok, Rasmus, var charmerende meget nervøs, og vi takkede ja til at lade ham øve sin finalemad på os. Nu har jeg jo som bekendt længe været stor fan af netop kartoflen, og nu bor der også en kærlighed for hjemmelavet ramsløgs-mayo fra Samsø i mig.

Vi brugte formiddagene og det første af eftermiddagene på Strandlyst med morgenmad, amning, pool-hygge og krimilæsning, mens ungerne lurede den i Bugaboo’en, og midt på eftermiddagen drønede vi ud til oldemor, hvor vi spiste slik, kager og aftensmad! I sandhed det bedste fra begge verdner, og så på Samsø.
Vi bor jo til hverdag i en lækker, dejlig lejlighed ved Rådhuspladsen i København, som kun har det minus, at der aldrig kommer sol ind. Vi kan ikke holde liv i så meget som en tidsel!
Derfor blev jeg ikke det mindste irriteret, når solen vækkede mig kl. 5 om morgenen fra vores vindue med havudsigt.
Og ungerne opførte sig eksemplarisk for situationen! Den friske luft, de lune temperaturer og de mange indtryk (gætter jeg på) gjorde, at de sov mere end vanligt, og det udnyttede jeg og ham den Lange ved at lave bomber i poolen og tage lure på terrassen.

Når jeg bliver rig, køber jeg en pool magen til den her!
Når jeg bliver rig, køber jeg en pool magen til den her!

Jeg fik lidt smæk på Instagram for at bedyre, at det altså ikke er så slemt at få dobbelt op på unger, som folk ellers har advaret mig om. En advarsel, der er pænt svært at reagere på, når man allerede ér tvillingegravid, eller som nu sågar har poppet dem.
Jeg tør godt sige om mig selv, at jeg er optimist uden at frygte, at nogen, der kender mig, vil forsøge at argumentere for det modsatte. Men jeg er da af og til blevet udfordret i dette overvejende positive livssyn, da endnu ikke én fremmed har kigget med i min barnevogn og sagt ‘Tillykke’.
Man undres, men det eneste, jeg er blevet mødt med, er “Det bliver hårdt!” Og hvis jeg forsvarer mig med, at min mand har fri for tiden, eller at krapylerne sover igennem, får jeg at vide, at jeg bare skal vente mig.
Og det gider jeg ikke. Jeg hader at vente, og jeg gider denondenlyneme ikke bruge mit og min families livs bedste sommer på at vente på en tid, som måske slet ikke kommer.
Hvad der er godt givet ud kommer ikke dårligt igen, som man siger, så hvis orkanen rammer os, vil jeg sgu da hellere have brugt den tid, hvor tingene var nemme, på at nyde dem.
Og jeg er nødt til på denne solrige mandag at efterlade jer alle med en opfordring. Jeg ville føle mig som en egoistisk krampe, hvis jeg ikke fik nogle af jer til at dampe til Samsø og slappe totalt igennem et par dage på Hotel Strandlyst med en kæreste, nogle børn, en veninde, eller en fremmed. Bare gør det, det kan ikke fortrydes.