20140603-203253-73973732.jpgSe, SÅDAN sover man sgu luksus-lur! ?

Greetings fra Als!
Skibet er nu ladet med Matador Mix (900 gram for 34,95 kr.!) og Carlsberg, og i morgen drøner vi tilbage til København. For en stund.
Om ti dage skal BroBizz’en nemlig atter buzze, da vi d. 15. juni (på vores etårs bryllupsdag) skal have krapylerne døbt i Christianskirken her i Sønderborg.
I dag var vi til møde med den præst, der skal døbe dem, og mens han forklarede dansetrinnene under dåbssceancen, gik det op for mig, at jeg præcis ét år efter, at jeg gik op ad kirkegulvet under armen på min far for at blive gift med Jon, kommer til at gå op ad kirkegulvet med Jon for at døbe vores to børn.
Ja, undskyld mig et øjeblik, mens jeg lige skriggræder af rørstrømskhed! Det er fandme da så skidegodt timet, at det er til at få helt stive knapper af! Hva’behager?

Af en moderne dansker at være, er jeg faktisk relativt kristen. Det betyder vildt meget for mig at få ungerne døbt, og hvis de en dag skulle vælge konfirmationen fra, skal de ikke være i tvivl om, at prisen bliver en snotfornærmet og ‘ikke sur, men såret!’ mor til gengæld.
Jeg glæder mig som en tumpet til d. 15., og det eneste, vi mangler, er sådan set dåbskjolerne. Next week’s project!
Som bekendt for den faste læser bliver Hugo jo iklædt en Manchester United-bodystocking under sin kjole. Et kompromis, jeg indgik med hans far.
… Hvad jeg så ikke havde tænkt på, er, at Manchester Uniteds gejl er rødt! Lortet kommer til at lyse op som et horehus i Amsterdam under den lyse kjole!
Men skidt nu være med det, det er vel også en slags god historie.

Melder alt vel her i syden! Nogen kommenterede til gårsdagens indlæg, at jeg skulle huske at spise en is på havnen, mens vi er her, og nu kan jeg ikke tænke på andet. Så efter sidste amning (som finder sted i skrivende stund) vil jeg prøve at overtale min husbond til et sådant togt.

Hey, der er konkurrence og lidt nyt under TWINS til folk med børn! Tjek det lige ud!