20140629-121959-44399125.jpgAltså umiddelbart har Jon og jeg haft et par yderst børnevenlige dage denne weekend. Fredag aften var vi i Tivoli, og lørdag eftermiddag tilbragte vi i Zoologisk Have.
Nu forholder det sig jo bare sådan, at vores krapyler stadig øer så forholdsvis tæt på fosterstadiet, at de endnu ikke kender forskel på deres egen og min hånd – let alone en softice, en tur i baljebådene og Christopher.
Men det sked vi højt og flot på og gjorde det alligevel for vores egen skyld.
Efter ungernes aftensmad faldt de straks i søvn, og så smed vi dem i barnevognen og styrede denne imod Tivoli! Den Gamle Have var smækfyldt med småliderlige (ja, undskyld!) teenagepiger! Der var komplet umuligt at svinge med håret uden at ramme en vatteret pushup-BH med ekstra fyld.
Men efter lidt tålmod fandt vi et bord på restaurant Påfuglens terrasse, hvor vi havde udsigt til pigerne på Plænen og ungerne i vognen, og restauranten havde gu’dødeme bøf/bernaise på kortet, så lykken var nær. Det føles virkeligt overskudsagtigt at sidde dér på en sommeraften og høre musik og spise mør ko, som var verden den samme som altid – men der i en barnevogn lå min kæmpestore fremtid og udgjorde den lillebitte forskel fra fortid til nutid. ?
Vi nåede kun at høre de første to linier af Christophers intronummer, for så havde vi tømt tallerknen, så vi skyndte os at smutte hjem, før alle Berlingoerne fra forstæderne kørte ind for at samle deres døtre op. ?

20140629-121447-44087102.jpgLørdag havde Ribena inviteret os i Zoo.
Ja, sgu! På date med en saftevand! Og Ribena er jo af den gamle skole, så den stod på megalækker frokost med alt, hvad dertil hører, pakket i den fineste madkurv. Vores naboer ved bordet så noget misundelige ud henover deres klemmer i staniol, da vi pakkede frugt, snacks, nutella, Ribena og små paptallerkner og matchende krus ud. Jeg kan blive helt barnligt entusiastisk over den slags. Jyden i mig flipper skråt over ziplock-poser med gulerødder og jordbær og noget så fint og overflødigt som sugerør!
Under hashtagget #skabgodeminder arbejder Ribena for at minde os om de gode ting i verden, og hvis man vil, kan man deltage i konkurrencen om månedlige præmier ved at bruge hashtagget på sine egne billeder og tagge @ribenadk. ?

Lørdag aften havde jeg atter allieret mig med Kopiernes mor, Nina! Vores plan var snedig, velgennemtænkt og i sidste ende ligeså vel udført!
I går aftes var er ottendedelsfinaler i VM, så Ninas kæreste og hendes lækre unger blev hældt af på Jon og vores krapyler, og da vi havde fået madet alle fire unger af, lod vi mændene om at sidde vagt, og så strøg vi ind på restaurant Llama! Det sted har jeg drømt om at besøge, lige siden Instagram begyndte at flyde over med billeder af deres smukke fliser i alle mulige mønstre og farver.
Og stedet er ganske enkelt fantastisk! Med farvede mønstre, smuk belysning og hyggelige afkroge overalt. Vi sad i baren og kunne se det hele!
Personalet var supervenligt og cocktails’ene gode. Maden sagde mig desværre ingenting.. Jeg bestilte perlehøne og modtog et stykke kød ikke større end en kvart RitterSport (Og hvornår har nogen nogensinde spist en kvart af anything?!) med en eller anden form for mayonnaise-sauce udover det hele.
Nu er jeg givetvis kendt som en kræsenpind, så I skal nok ikke tage mine ord for pålydende, men når jeg kommer igen, bliver det altså ikke for maden. Men jeg kommer stensikkert igen! Det var totalt New York møder Barcelona, og alle folk var skidevelklædte. Jeg elsker, når man kan få lov at dulle igennem på en lørdag! Der skal satme være forskel på hverdag og fest, lys og mørke og varme og kulde, eller kan man jo ikke mærke noget mere til sidst. ?
Efter Llama tog vi en halv drink på Balthazar. Bartenderen foreslog en cocktail, og inden han shakede den, spurgte han, om vi kunne lide basilikum. Jeg svarede, at jeg nok godt kunne finde på at gå hjem med basilikum for en aften, men at jeg ikke sådan havde lyst til et bindende forhold.
Han synes vist ikke, jeg var morsom, men vi fik vores grønne cocktail, drak halvdelen, og så satte vi kurs mod Vestergade og vores 5 gutter og bette jente. Vejen synes for lang, da mine fusser lavede en Askepot og ved midnatstid hævede op som små græskar, så vi hoppede i en cykeltaxa.
Vores mænd havde sagt, at vi ikke måtte komme ind ad døren derhjemme uden en bette skid på, og mens vi sad på cyklen, fik Nina heldigvis hikke, så vi fik lov at komme hjem.
Alle mini’erne sov som konfirmander under en højmesse, og efter at vi havde bøvset vores mænd af, sendte jeg Nina og Lasse mod Frederiksberg, kyssede de sovende mirakler og skyndte mig at finde dem derude i Sovstrup.

20140629-122906-44946106.jpg