20140713-151515-54915892.jpgDengang jeg boede på Als, og jeg blev gammel nok til at gå i byen, var turen over grænsen et yndet rejsemål – særligt op mod weekenden.
Siden har jeg svoret, at mit liv er for kort til dårlig vodka, men dengang, hvor pengene var små og byturene mange, købte vi Jelzin Vodka for 10 DMark flasken!
Da jeg gik ud af 3.g, var jeg en ganske habil dranker, så da jeg flyttede til København, kunne jeg drikke de fleste mænd under bordet. Jeg kan huske følelsen af særegen stolthed, den dag jeg drak min første københavner-kæreste standervissen i en flaske Bacardi Limon, inden vi tog på IN og drak “champagne” og rød sodavand.
Nåh, men denne alkohol-resistens er ej, hvad den var engang, må jeg altså sande denne søndag eftermiddag. Jeg har været ude at spise to gange tidligere, siden jeg blev beriget med de to kærlighedsklumper, men da jeg stadig ammede på bemeldte tidspunkter, indtog jeg kun meget beskedne mængder af alkohol.
I går havde jeg så en middagsaftale, som har stået i kalenderen siden ultimo maj måned, med to af mine allerbedste veninder. De er de damer, jeg har brugt det meste af mine 20’ere sammen med, og jeg har rejst og boet sammen med dem begge to.
Tine er den vildeste arbejdshest, og Hanne er ditto, og da de begge to har kærester, og den ene sågar også to børn, kan det sgu være svært at vride kvalitetstid ud til hinanden også.
Men de har været dejligt jaloux over mine tidligere middags-dates med Kopiernes mor, Nina, så i går skulle vi altså ud at spise.
Jeg fik hældt flydende kost på to flasker, positioneret Jon med én i hver hånd og en baby på hver side, så krudtede jeg fjæset grundigt op, og da Jon til sidst skulle lyne min splinternye kjole fra Paul & Joe Sister, opdagede han, at der var gået en syning.

20140713-152830-55710209.jpgDerfor hoppede jeg i stedet i en wrap-kjole fra Stine Goya, som jeg købte i anledning af et eller andet festligt, da jeg var gravid i 5. måned, men den passede fint, bortset fra at jeg tog mig selv i at suge maven ind foran spejlet.
Selvom jeg synes, den har taget sig ret godt sammen efter baby-bageriet, så buler den bare lidt mere en før. Og al fred være med det, i øvrigt!
Men jeg benyttede anledningen til at afprøve de Spanx, som nogen forærede mig inden mit bryllup, men som jeg dengang ikke synes var nødvendige. Og jeg må sgu sige, de virkede efter hensigten!
Bortset måske fra under cykelturen ned mod PS Bar & Grill, hvor jeg i mangel på cykel fik en plads i Hannes børnesæde … (Se selv på Instagram: @mmleilange)
Inden middagen delte vi en flaske cava hos Tine, som i fugleflugtslinie bor 40 meter fra mig, og bare de par glas, jeg fik indenbords der, gjorde mig yderst lattermild og venligt stillet. Da vi krydsede gården under Tines lejlighed, for at komme ud til cyklerne og mødte hendes nabo, som holdt fest i anledning af sin 25-års fødselsdag, bad jeg hende love mig at knalde alt med en puls fra nu, til hun fylder 30. Det forslag synes hendes kæreste, som sad et par meter derfra vist ikke var helt så sjov, som jeg, på det givne tidspunkt …

20140713-151603-54963696.jpgMen vi kom på PS Bar & Grill, hvor vi delte en masse små retter og en kande med drinks (how very Craisy Daisy!), og bagefter nappede vi en enkelt på cocktailbaren O’s ved siden af, hvor jeg i baren faldt i snak med en pige, som var uddannet slagter og psykolog. Det er da en kombi end ikke RUC har fundet på endnu!
Det var i sandhed en herlig aften, hvor vi fik sladret, talt, diskuteret, berettet og bagtalt, som kun damer kan gøre det.
Jeg er ikke pjattet med at være væk fra min hjemmelavede duo i alt for langt tid, så lidt efter midnat smed jeg skoene (Det blev mine gamle Zara-favoritter i stedet for de bærfarvede Louboutins. Jeg kunne ikke nænne at ødelægge den fine sål) og blev kørt hjem siddende i damesadel bag på Tines cykel. Ungerne havde sovet sødeligt, siden jeg forlod dem, og Jon ventede oppe underholdt af sin PlayStation, da jeg ganske små-dingelsk slingrede ind ad døren.
Flere gange i løbet af aftenen måtte jeg knibe mig selv lidt i armen. Der sad jeg med en bette skid på sammen med mine bedste veninder et sted i København, som vi har gjort det hundrede-tusinde gange før. Alt er, som det plejer, og umiddelbart kan man ikke se forskel. Men alt og intet er det samme som før. Nu har min helt egen, hjemmebryggede familie, som venter på mig derhjemme, og det føles helt nyt og på samme tid enormt velkendt. Kæft, hvor jeg dog elsker det!