Kæft, der sker meget på ét år!
I dag for præcis et år siden var jeg til modeuge, mens Jon var i Mexico.
Vi vidste, at jeg var gravid og havde en tid til en tidlig scanning på lørdag, så vi kendte stadig ikke til omfanget af mavens content.
Men det var den hårdeste modeuge nogensinde. Jeg skulle lave fem film til ELLE.dk på tre dage, og hvor eftermiddag tog jeg et smut hjem til lejligheden for at tude af udmattelse og kaste lidt op, inden jeg tog videre. FUCK, hvor kan man dog være TRÆT som gravid! Jeg har haft søvn-issues i fem år, men jeg har aldrig været så træt som mens, jeg var gravid – selvom jeg da sov mere end nogensinde.
Jon var i Mexico for at optage en amerikansk actionfilm (en kortfilm, den bliver desværre ikke vist sådan til hele verden. Men jeg sværger, han er svedig!), og han ringede hjem et par gange om dagen og fortalte om sine oplevelser med entusiasme som Ole Henriksen i en champagnebrandert, så jeg nænnede ikke at brokke mig og løj bare og sagde, jeg havde det kanon.
Fredag nat landede han i København, og lørdag formiddag fandt vi altså ud af, at der lå to bittesmå Hugo-og-Berta’er nede under min navle. Det har jeg i øvrigt tidligere fortalt om i et indlæg her. 🙂
Det er umuligt for min hjerne at kapere, at det er et år siden! Et lillebitte, sølle år! Og nu har vi motherfucking TO børn på næsten et halvt år hver! Og de er så cute, at jeg næsten ikke magter det!
I går aftes havde jeg inviteret Jon på date på Restaurant Kjøbenhavn, hvor jeg var med Sneglcille i lørdags. Jeg var så entusiastisk over min oplevelse (De spiller Gramsespektrum på toilettet OG serverer ting med bernaise, hallo!), at jeg måtte dele den med ham.
Vi havde puttet ungerne i vognen, og planen var, at de skulle visselulle ved siden af bordet, præcis som i lørdags under min middag med Sneglen.
Den idé var Berta dog ikke helt med på … Hun ville meget hellere sidde med ved bordet, hive mig i håret og slå til bestikket.
Det blev ikke lige den date, jeg havde forestillet mig, men det var sgu hyggeligt alligevel, og jeg fik min bernaise. Med jomfruhummer! Oh, the joy!
Jeg havde planer om at skulle ud til et par shows under denne modeuge, og Jon var yderst beredvillig i forhold til at tage over på baby-fronten, så i tirsdag tog jeg til show i BellaCentret og gik bagefter en tur på modemessen derude. Han og ungerne kom så og teamede op med mig til Børn I Byen-prisen. Det kom til at betyde, at Jon forestod en madning, og at jeg samlet set var væk fra ungerne (og ham, bevares) i tre timer og tre kvarter. Og nu lyder jeg som en patetisk tudeprinsesse, men det var sgu for meget. Det var ikke sådan, at jeg var reduceret til krampegråd, men jeg ville bare hellere være sammen med dem. De er sgu så grineren!
Og hey, jeg er på barsel, så jeg kan heldigvis helt selv bestemme, så jeg har ombestemt mig og tager kun til de ting, som muliggør dobbelt-karetens indlemmelse i selskabet eller ting, som ligger så tæt på vores (ret centralt beliggende) bopæl, således at jeg kan være retur i omegnen af en time.
I dag skal ungerne stikkes i lårene oppe hos lægen – noget, der plejer at få mig til at hyle betragteligt højere end dem. Bagefter går turen til IKEA, for vi er netop ved at indrette børneværelse. De to baryler er nu så store, at de ikke længere kan dele en seng. I morges blev vi vækket kl. 6.30, idet Hugo havde drejet sig 180 grader, sådan at hans fødder lå i hovedenden til stor irritation for Berta, der endnu sov, da han vågnede og begyndte at sparke morgenfriskt med fusserne.
Derfor skal de nu til at sove i hver deres seng, og dem er der ikke plads til to af i vores soveværelse, så nu rykker de sgu ind i egne gemakker. Wild times!
Hey, her til slut vil jeg lige høre jer om en ting.
Det bliver ofte diskuteret, hvilken slags blog, denne blog er, og det kan jeg ikke rigtigt svare på, men der hersker jo ingen tvivl om, at den er primært tekstbåret. Jeg har ingen intentioner om at ændre på dét faktum, men hvordan ville I have det med, at der udover de længere indlæg, hvis antal vil forblive uændret, fremover vil komme et par mindre indlæg engang imellem med små tips, anbefalinger og sådan? Det kunne eventuelt være links til mine eBay-fund, en yndlings-hårkur, bogtip til babysøvn, som vi jo har været igennem og lignende. Er det træls?
Det ville betyde, at der nogle dage ville komme to indlæg – både et klumme-agtigt et as usual og så sådan et med et tip – og andre dage måske kun en af delene. You like?
65 kommentarer
Jamen hvad er det for et spørgsmål?! Lav 27 indlæg om dagen, og jeg ville læse det hele med stor glæde! Selvom det nok ikke er så handy for dig…
Den er jeg med på..
2 indlæg om dagen fra din side – jamen det vil jo bare betyde, at juleaften kan pakke sammen!!!!
Tips, tricks og gode idéer kan man for hævled ikke få for mange af! Så bring it on.
Søde MM, er det ikke allerede sådan bloggen er? Og virker jo til at det fungerer ret godt 😉
Kæmpe JA, Især til ebay links!
Send flere indlæg!! 😀
Søde MM, flere indlæg fra dig er mere end velkomne! Det er en kæmpe fornøjelse følge med her fra sidelinjen, så fortsæt du blot det gode arbejde 🙂
Jeg er vild med tips! Især dine. Så kom med dem
Du kommer bare med alle de oplæg, du lyster. Jeg læser dem gerne alle sammen
Åh please – lad den være som den er. Jeg er ved at kaste op over alle de tips og “jeg tester” indlæg der er rundt omkring – men måske det bare er mig som er blevet halvgammel og smågnaven.
Elsker dine lange indlæg – de er personlige, har kant og er ikke fyldt med alt muligt crap som du er “købt” til at mene eller sige.
I like! Du skriver jo fantastisk, så mere læsestof i den retning er absolut kun velkommen! 🙂 Og tips er sgu altid lækre til os “almindelige” mennesker.
Oh yes – I like!
Kan heller ikke få nok…er parat til at slette alt (ok, så ret meget i min indbakke) for at få tid til at læse dine blogs
Giv den endelig gas med flere indlæg – for mit vedkommende kan du ikke skrive for meget/mange:) Jeg har en fest hver gang der er nyt 😉
Giv den gas!!!! Vil hjertens gerne høre dine anbefalinger. Så længe der stadig kommer dine almindelige gode indlæg, og det ikke bliver sådan en reklame-sponsoreret-kedelig-uden-reelt-indhold-blog, men det er der vist ikke nogen risiko for med dig bag roret 😉
Lad dem komme i stride strømme.. Hep hep..
YAY for flere indlæg! Om en uge går jeg på barsel, så jeg synes jo egentlig ikke at en håndfuld indlæg om dagen ville være af vejen 😉
Ja, jeg kan lide dit forslag om flere indlæg med forskellige emner/indhold også dem med anbefalinger etc. Tak for fin og interessant blog 😉
flere indlæg tak 😀 der kan overhoved ikke komme for mange.
Så længe du ikke glemmer at skrive indlæg som dette, så kom endelig med andre indlæg også 🙂
Meget gerne. Men sådan direkte sponsorerede indlæg og reklame – helst ikke. Alt med måde 🙂
I like 🙂 ..har lige opdaget din blog….så frisk og fedt!
Så længe du ikke fjerner klumme-formen, så brokker jeg mig ikke 😀 Men det er dine (ofte længere end mange andre bloggeres) tekstindlæg om dit liv, som gør din blog allermest interessant, og jeg kan godt lide, at du bare snakker derudad og ikke bare poster 10 billeder og 2 små linier tekst – det gør din blog til noget særligt 😉 Modetips, tips til bøger osv. tager jeg således gerne med som “ekstra-indlæg”, men det ville ikke være dét, der var min primære grund for at klikke ind på din blog, for det ser man så mange andre steder 🙂 Men just bring it on – måske bliver jeg også hooked på diverse anbefalinger fra din hånd!
Conner’s Nest…♥
I promise!!!
Øøøh, jaaerh man!
Hvis man kan blive halvt så smækker som dig så er jeg in. Elsker ebay, så flere tips dertil vil heller ille være af vejen
Nej! Eller please don’t er måske en mere moderat vending.
Søde MM, omend det er indiskutabelt at din manke er læks og du uden tvivl er noget af en sove wizzard, når det kommer til bebserne, så er det sgutte det der får mig til at læse med.
Sletter derudaf blogs, der reklamerer og anbefaler diverse ens og forærede produkter og bliver ærligt aldrig inspireret når “Dorte fra Køge” deltager i en style challenge og jeg kan se, at også hun kan sammensætte den afskyelige sweatshirt med jeans og være sådan lidt hverdags mummy lækker!
Oh well der er delte meninger. Jeg vil høre dine lange beretninger med omveje, kringelkroge og bandeord- bevares på grammatisk korrekt dansk. Er der så plads til stor begejstring for diverse (tyske) chokolade produkter og en bette anbefaling om tilberedning af øh …alle chokolade produkter? JA SGU DA!
Møs
Taaaaak for den!!! Vil gerne have alle meninger! Og skål for chokolade fra Tyskland!!
Åh ja det ER så vildt, så hurtigt det ændrer alting at få sådan en (to) men på den bedste måde muligt 🙂 Jeg synes stadig, min lille familie er det bedste selskab – heldigvis!
Dine teksttunge, billedfattige klummeindlæg er de bedste men giv endelig de andre et skud. Jeg mener alt det, Maja Conner mener her 😀
Bliver så mega skruk af at læse din blog! – og det kunne ikke være dårligere timing for mig mht min uddannelse haha
Desuden ville jeg ønske jeg havde en god veninde som dig.
Kh, O 22
Sharing is Caring, som de siger hos ChriChri ☺️ Så bring it on..! I like..!
Men kunne du ikke evt. smide det i en gruppe for sig, lidt ligesom klædeskabet. Så er der tips og tricks til dem, som har lyst..?
Jo mere, jo bedre! Normalt gider jeg ikke læse de lange indlæg på blogs, men du skriver så fandens godt og glæder mig til at læse med hver gang! 🙂 I øvrigt tillykke med prisen 🙂
Flere, flere, flere indlæg yes! Og jeg har ikke engang børn….
Ja like. Ville læse det hele
Jeg er virkelig meget med på det hele! Især sovetips til børn- med termin om en måned, er jeg sikker på, at det kun kan være nyttigt. Forresten SÅ fortjent, du vandt BIB prisen. Tilløk’!
Jo flere indlæg, jo bedre!! 😀 Jeg elsker at læse din blog og følge med i hvad der sker i dit og tvillingernes liv 🙂 Meeeeen jeg håber ikke du så forkorter de lange indlæg mere og mere, så det til sidst kun er anbefalinger og små gode råd. Så hellere lange indlæg som nu – det får jeg mere ud af 🙂
Jeg håber forresten du vil lægge et par billeder op af børneværelset når I har indrettet det – jeg har længe været spændt på at se hvordan det kommer til at se ud – og det er jo altid sjovt at se hvordan andre har indrettet sig 🙂
Juhuu, flere indlæg! Ja tak! Især det med Ebay-tips 😉 Jeg knuselsker min kimono, du tippede om på Instagram.
Det ville være perfekt 🙂
Jaaaaa til mere!!!
Du har sådan en dejlig blog, men jeg synes egentlig at det koncept du præsenterer er det du allerede kører med, jeg mener alle dine sider – twins, jon, klædeskabet, badeværelset – kører allerede på den måde, ikke? Og jeg synes, det er lækkert, så bliv ved og hvis du gerne vil have de ting ud på forsiden som en del af “bloggen”, så gør endelig det, jeg læser det gladeligt lige meget hvor det ligger!
Ja, ja og atter ja. Det vil kun gøre bloggen endnu bedre 🙂
Jeg tipper for, at bloggen bliver ved med at være præcis, som den er. Jeg bliver så træt af alle de blogs derude, der er fyldt med meninger, som bloggeren er mere eller mindre betalt for at have. Jeg stoler ikke på bloggeranbefalinger alligevel, da jeg har stor forståelse for, at man godt kan føle sig lidt forpligtet til at synes godt om noget, man har fået gratis. Jeg kan godt forstå, at du gerne vil modtage alle disse ting (hvem ville ikke gerne det), og jeg bliver sikkert hængende som læser alligevel, da jeg synes, at din blog er fantastisk. Men nu spørger du, og så får du min mening…: Don’t try to fix it if it aint broken!
Tak for daglig underholdning! 🙂
Kærlig hilsen
En af de stakkels trætte gravide (i øvrigt tre (3!!!!) dage over terminen nu. Ydrk)!
Jeg har kun en ting at sige til dit spørgsmål: JUBI
Jeg ville også klart foretrække at du fortsætter som det er nu, for de fleste får bare et “mark as read” af mig hvis jeg kan se at der er tips/anbefalinger osv., for ofte er det ganske enkelt ikke noget der interesserer mig. Når det så er sagt, så mister du mig ikke som læser hvis du alligevel gør det. Jeg synes det er helt op til dig, hvad du føler det næste skridt med DIN blog er! Evt. kunne du jo gøre som en har skrevet længere oppe, og lave en fane for sig selv med tips, anbefalinger m.m. 🙂
Lære MM!
Jeg er stor fan af din blog og har fulgt ivrigt med lige fra starten!
Please lad den forblive -perfekt- som den er.
Der er så mange andre blogs fyldt med reklame og sponsorere links, det dejlige og specielle ved din blog er, det ikke er en forretning, men en hobby.
Du bestemmer selvfølgelig selv, men når du nu spørg så direkte, så bliver det et nej tak til reklamer her fra… Men stort ja tak til flere skønne blog indlæg!
Tak for en dejlig blog og tillykke med prisen som bedste blog!
Hilsen Helle
Thumbs up!
Din blog, dig der bestemmer! Men sødt du spørger 🙂 jeg vil personligt læse det hele, og er pt igang med at gro en baby, kun en, selv om kæresten i nat drømte der gemte sig en ekstra, må ske jeg har vist ham for mange billeder af Hugo og Berta, men de er jo alt alt for nuttede.. Hmm der kom jeg vist lidt ud af en tangent! Point beeing, jeg vil gerne læse dine anbefalinger af sovebog, hårkur, skumfiduser og hvad du ellers finder på!
Jeg kan simpelthen ikke få nok af dig og din stil, så flere indlæg er da bare en win-win 😉
Du kan garanteret lave fifs og tips med klasse, men du må endelig ikke glemme dine glade lange livsvekræftende indlæg
jo flere indlæg jo bedre! lyder godt med alle de ideer du har (omend det med baby tips ikke er så brugbart for mig endnu, men hey – det kan jo være at jeg kan huske det når den tid kommer!)
Selvfølgelig er det et like herfra også 🙂
Elsker din blog! Jeg følger den via Bloglovin og hver gang der er et læs opdateringer fra diverse, gemmer jeg altid din til sidst, akkurat lige som pålægschokolademaden i madpakken i børnehaven – simpelthen fordi jeg vil gemme det bedste til sidst!!
Flere indlæg vil jeg bestemt ikke klage over, men jeg synes det har en enorm charme og en bid af din personlighed (eller.. jeg kender dig jo ikke sådan rigtigt, sådan føles det bare…), at de små fif kommer til sidst i et indlæg helt ude af kontekst, det er så sjovt! Det indlæg, hvor du brage tippet om at bruge balsamresterne til barbering af ben var super godt og passede slet ikke ind i resten, men det fik mig sådan til at grine! Og nu gider jeg at barbere ben hver dag, fordi det ikke er så bøvlet mere…
Tak for en skøn, skøn blog. Jeg glæder mig til at blive mor, hver gang jeg sidder her og læser med.
Mange hilsner fra Camilla
Indover med nogle tips!
Yes i like! 🙂 ELSKER din blog – gi den endelig gas 😉
Klø på, Tvillinge-mor! Lapper det i mig!
I would like..
MM du kunne blive statsminister uden at jeg ville protestere !! 🙂 jeg æder alt hvad du laver rådt !!
Jeg er FAN!! Elsker din blog og det er selvom jeg overhovedet ikke er i nærheden af at producere babyer (rettelse: jeg er, men min kæreste er knap så meget ;)) Så bare gi den gas med tips, e-bay links, blogindlæg osv. – jeg læser det hele med stor fornøjelse 🙂
Alt skriger på at du skal prøve det her: http://sallysbakingaddiction.com/2014/08/07/smores-nutella-crepes/
indover med det 🙂
Big like!
Kh Maria
Linket i teksten virker ikke i øvrigt. Fik lige lyst til at genlæse den fine beretning, men der kom en fejl 404 op i stedet. Btw, så længe det ikke tager overhånd, så er jeg helt med på tips og anbefalinger (især gerne til ebay hvor jeg aldrig kan finde noget selv), men jeg synes der hos mange bloggere efterhånden er kommet en tendens til at små korte tipsindlæg erstatter de gode, lange tekster, og det må altså helst ikke ske hos verdens bedste twinpeaks, pleaaaase.
I like! Bring it on!
Jeg er 29, über single, med ingen børn eller mand i sigte (ikke helt frivilligt), men jeg lapper alle indlæg i mig, selvom vores liv på mange punkter er virkelig forskellige!
Jeg tjekker min bloglovin konto et par gange om dagen, og mange indlæg bliver set med et halvt øje fordi man lige har gang i 100 andre ting samtidig, men ikke dine! De bliver gemt til det rigtige tidspunkt, så jeg kan læse dem i koncentreret tilstand.
Jeg er vild med din blog – send gerne flere indlæg afsted. Jeg æder det hele råt 😉
I LIKE!!
I like!!