Lidt om nærvær, vasketøj, sandhed og sminke
Jeg fik en kommentar til et indlæg forleden, som fik mig til at tænke lidt. Det var sådan set en skidesød kommentar, det er absolut ikke dét! Det var et spørgsmål, som fulgte mit indlæg om ungernes værelse. Jeg beskrev min glæde over, at stedet nu, hvor krapylerne er rykket derind om natten, er forvandlet til et rigtigt børneværelse – i stedet for bare at være der, der gives ren røv, og hvor vi sparker vasketøjet ind.
Den søde læser spurgte, om jeg måske kunne fristes til at vise lidt mere af mit hjem end blot det lille billede af en væg i børneværelset, som ses her. Hun skrev, at meget af det, folk kalder “blogland” kan virke blankpoleret, og at andre virker som om, de ikke sparker vasketøj til hjørne, sådan som jeg gør det.
Hun mener, at jeg nok har nogle gode og sunde meninger om boligindretning, og hun spørger, om jeg går ind for ‘poleret eller praktisk’?
Jeg synes, det er et interessant spørgsmål, og jeg har vendt det i bøtten.
Vi bor på 91 kvm. på Vestergade i Indre København. Det er en helt nyistandsat lejelejlighed i en gammel bygning, den er superlækker med sine tre værelser om end vi savner solens stråler noget så skrækkeligt.
Jon og jeg er begge nostalgikere og uden evne til at efterleve minimalismens doktrin. Vi kan tildele symbolsk værdi til selv et rivejern, fordi det har stået i vores barndomshjem eller blev købt i en hård periode efter et breakup. Næsten alt, vi ejer, har affektionsværdi, og selvom det kan lyde enormt hyggeligt og personligt, er det faktisk mest af alt rodet. Vores ting passer ikke sammen, og oven på alt, der kan stå noget på, står der noget. Ved siden af noget, det ikke matcher.
Da jeg studerede, boede jeg i mit fine forældrekøb på 42 kvm. på Meinungsgade på Nørrebro. Fantastisk, lille lejlighed med den dejligste have lige udenfor døren. Men jeg hadede at invitere gæster, fordi jeg synes, jeg boede så grimt. Jeg havde en sofa, jeg selv havde smækket sammen af en boxmadras, som balancerede på to gamle trækasser fra Carlsberg med tre store IKEA-puder op ad væggen. En løsning, jeg havde set udført til perfektion af en kunstmaler på Christianshavn i et boligblad, men som i min lillebitte studenterhybel kom til at se sørgelig og, well, hjemmegjort ud.
Da jeg begyndte at arbejde på ELLE og tjene nogle penge, købte jeg en sofa, der passede til lejligheden. Den var brugt, men SÅ pæn, og den blev det, alting tog udgangspunkt i, når jeg købte nyt. Jeg smed alt det gamle lort ud – undtagen de møbler fra mit barndomshjem, som havde særlig følelsesmæssig værdi, og nyt kom til, som passede til sofaen. Jeg endte med at være sindssygt glad for min lejlighed og alle de ting, jeg havde købt til den. Det var ikke dyre køb, men et par pæne spisestuestole, nogle pangfarvede HAY-bakker og lysestager, som stod i fin kontrast til det brune vidunder, sofaen.
Da jeg flyttede sammen med Jon i ny, fælles hybel, solgte jeg sofaen, fordi den ikke gjorde sig helt så godt som fællessofa.
Men jeg kunne selvsagt ikke få mig selv til at kassere alle de fine sager, jeg ellers havde købt og udvalg, sådan at de passede perfekt til sofaen, som nu ikke længere fandtes.
Så vores hjem er altså et løjerligt mix af ting fra begge vores barndomshjem, noget fra Jons studentertid i Odense og min tilværelse på Stenbroen. Et par gange om året går vi amok og smider helt vildt meget ud, men alligevel er det som om, der ikke rigtigt bliver større afstand imellem tingene.
Angående vasketøj, nullermænd og rod i hjørnerne, så ved vi jo alle sammen, at det er noget, vi alle sammen har. Med mindre vi har aupair. Og det har vi jo for helvede ikke. Men det er da ikke noget, jeg har lyst til at vise frem for gæster.
Når vi har inviteret venner, bruger jeg (som de fleste andre, tror jeg) det sidste kvarter, inden de kommer, på at fjerne ting, rydde ting op og lægge ting sammen, og når de har ringet på hoveddøren og er på vej op ad trappen, banker jeg puderne i sofaen og retter på lysestagerne på stuebordet.
Det er nok lidt ligesom med alt andet. Efter krapylernes komme har jeg fedtet hår oftere end ellers, og det sker flere gange om dagen, at jeg bliver skidt eller gylpet på af et af de tre mennesker, jeg elsker højst. Men når jeg skal et smut på café eller i Netto, sætter jeg da lige håret op og kamuflerer det med hårspray, og jeg skifter også den tilsølede bluse.
I den her nutid, vi er en del af, hvor der er så mange sociale medier og endnu flere billedredigerings-apps og filtre, man kan gemme sin kedelige virkelighed (og den har vi sgu alle sammen! Også Medina! Tror jeg …) bag, er det næsten blevet en dyd at vise “sit sande jeg” frem. Og jeg har ikke noget imod at indrømme, at mit maveskind stadig har samme form som bolledej, at vasketøjet samler sig i dynger eller at jeg nogle dage først får børstet tænder ved 15-tiden. Men jeg synes ikke, mit ‘jeg’ bliver mindre sandt, fordi jeg gerne vil gøre mig lidt umage, når jeg skal have gæster eller skal ud og møde verden.
Jeg har ikke lyst til at vise billeder af min opvask eller vasketøj på hverken Instagram eller bloggen her, og når jeg skal have gæster, rydder jeg op – både for deres og min skyld. Når jeg skal ud at spise med min mand eller en veninde, tager jeg gerne lidt makeup på og tjekker tøj og hår i spejlet. At gøre sig umage er ikke det samme som at ville skjule sig eller ikke at vise, hvem man i virkeligheden er, hvis I spørger mig. Det rigtige, “sande jeg” sidder jo indenunder alt det, og det er det, vi viser, når vi opfører os ordentligt, taler pænt til hinanden, hjælper hinanden og er nærværende der, hvor vi er, synes jeg.
39 kommentarer
Det var godt nok et lækkert indlæg! Super flot skrevet, du er så vild
TUSIND TAK!!
Elsker at følge med på din blog og din fantastiske måde at skrive på…. I am hooked
Tak for din skønne blog. Du minder mig dagligt om ting som, at det er okay at have lyst til McDonalds, ikke at bo i det perfekte bloggerhjem og bare at være sig selv 🙂
Hold nu op, hvor bliver du ved med at spytte fantastiske indlæg i blogarkivet! 🙂
Kæmpe klap-på-skulderen herfra.
/ Mette – http://www.ensunderehverdag.com
Du har simpelthen de bedste holdninger til virkeligheden! Jeg er vild med det og det er så befriende, dejligt og underholdende at følge dig både på bloggen og på insta 😀
In no time er du blevet min absolut yndlingsblogger 🙂
Jeg er bare helt glad for, at du efter det spørgsmål, ikke gik i royalcph-hay-kähler-kubus-altfordyredyritræ-grafiskeplakaterisorterammer-pastelhelvede billedespam mode 🙂
Om du så ejer nogle af de ting eller ej, så er det fantastisk rart – at du bruger tid på at skrive om dig selv, din mand og dine flotte børn, i stedet for at få baggrunden til at se godt ud på billeder 🙂
Tak for det!
Du rammer altså hovedet på sømmen i det her indlæg! Det er nemlig lige præcis sådan det er og jeg har det på samme måde når jeg blogger om vores hjem/ mine tanker/ vores piger osv. på min blog! God mandag – kh.
Du er skøn og din blog er skøn… Jeg behøves ikke at se vasketøj og opvask for at vide du er “normal” som alle andre 🙂
Kh en kommende tvillingemor
Total god pointe om, at det at gøre sig umage en gang imellem ikke er det samme som at vise noget falsk frem om sig selv – bloggere får sgu lidt for meget kritik nogle gange for ikke at vise grimme ting, men man gider da for helvede ikke se på andres opvask, som du selv siger.
Og hey, det er da bedre at få børstet tænder kl. 15 end slet ikke at få børstet tænder overhovedet 😉
Jeg elsker simpelthen din blog – det er så vanvittigt fede emner du tager op til revision. Det sætter en masse konstruktive og i sidste ende positive tanker samt somme tider handlinger i gang hos mig. Jeg tænker sgu lidt mere over livet og dets besynderlige indhold når du i et blogindlæg har givet mig en stikpille på aller bedste humoristiske og velformuleret vis. Tak for det – det er mega awesome!!
Hvor er det fedt at høre!! Tusind tak fordi, du tog dig tid til at fortælle mig det. Dét er awesome gjort!
Fuldstændig enig! Umage er altid en dejlig ting. Du mestrer en fantastisk balance mellem poleret og upoleret, der gør det hele lidt mere ægte. Jeg er fascineret.
Jeg er vild med din ærlighed og din fantastiske måde at kommunikere dine budskaber på! 🙂 Jeg er en ung studerende, som ikke selv har børn og får det heller ikke foreløbigt – men alligevel elsker jeg at læse dine indlæg, som ofte får mig til at sidde og smile lidt fjollet, så min kæreste spørger mig ‘hvad jeg dog sidder og smiler sådan for’ 🙂 Tak for det!
HEP! supergodt skrevet!
Jeg har tænkt lidt over dit indlæg og jeg kan godt lide, det du skriver, om at gøre sig umage. Jeg har brug for, at både jeg selv og mit hjem en gang i mellem viser sig fra sin bedste side. Hvis man både ER træt og ser træt ud, bliver det også nogen gange for trist!
At være ærlig handler for mig ikke om opvask-billeder eller ej, men om hvorvidt man fornemmer et helt menneske bag og det gør man her hos dig!
Jeg var så lykkelig forleden, da jeg helt uventet blev nødt til at fortsætte et arbejdsmøde (der trak ud) hjemme ved mit arbejdsbord, for jeg skulle “kun” lynfjerne vasketøj fra køkken, undskylde det støvede bord og spørge hvor meget nescafe, der skal i et mellemstort krus;-)
Sejt og vigtigt indlæg ovenpå al den kritik at poleretheden, det bliver sq så ensidigt.
Du har en skøn balance ift at være dig selv, uden at nedgøre andre, eller være sjov på deres bekostning.
Dit positive sind er inspirerende.
Øj, hvor jeg bare elsker hver eneste gang du åbner munden. Der kommer aldrig andet end kloge eller søde eller sjove ord ud. Og hvor har du bare SÅ ret! Jeg rydder op inden mine forældre eller veninder kommer på visit, fordi det ville være sløset andet. Det er mit rod, og det behøver de jo ikke være tvangsindlagt til at befinde sig i! Selvfølgelig passer det så også vældig fint med, at jeg selv kan virke som et vældig ordentligt menneske, og det er ok, for det er ærlig talt rart engang imellem at føle sig lidt ordentlig!
Jeg fristes til at skrive “bedste indlæg til dato” og sætte en masse udråbstegn for at tydeliggøre min begejstring. Dog er det sådan, at jeg ofte, i din blogs relativt korte levetid, har siddet med den følelse. I dag skete det så igen. Det er virkelig et godt indlæg, og jeg føler du sætter ord på nogle tanker, som jeg ikke vidste jeg havde. For hvor har du bare ret! Og jeg er vild med din livsanskuelse og at det er så tydeligt at dine sønderjyske ben er godt plantet på jorden, til trods for at ingen ville bebrejde dig hvis du fløj lidt engang imellem
Jeg har lyst til at skrive ‘Dejligste besked til dato’!!! Hvor gør det mig glad, at du har det og synes sådan! Tusind tak fordi, du oven i købet også tager dig tid til at fortælle mig det.
Point taken. For man må gerne gøre sig umage, faktisk tænker jeg, at verden ville være et ret kedeligt og småubehageligt sted, hvis ingen gjorde det?
Jeg kan se godt forstå dig. Jeg har også rod i bunker på mit skrivebord, og det er fint, men når jeg får gæster, foretrækker jeg altså at nå at fjerne dem. Og gøre rent. Selvom alting ikke behøver være blankpoleret, så er det altså rart nok at kunne vise et hjem frem for gæster, der ikke ligner Jerusalems ødelæggelse.
Har ikke kommenteret før, men tusind tak for en fantastisk blog!
Jeg nyder hver gang, Bloglovin fortæller, der er et indlæg 🙂
Du var forresten den første, der dukkede op i mine tanker, da jeg læste et indlæg på en anden blog;-) http://twin-food.dk/national-smores-day/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=national-smores-day
Lige mig i en nøddeskal – tak for det! 😉
Sikke et skønt indlæg og sikke nogle fantastiske jordnære og ligetil holdninger, du har – jeg er vild med det! 🙂 Det er så dejligt at læse nogle gode, humoristiske og ikke mindste reflekterede indlæg! Keep ‘em up 😉
Rigtig dejligt indlæg, Mette Marie! Skønt med lidt ‘lommefilosofi’ på en mandag. Det er nogle gode ord at have i baghovedet, både de dage, hvor jeg er lidt for perfektionistisk og andre dage, hvor jeg er lidt for meget en sjuske-Dorte! 🙂
Hav en skøn dag, og giv dine to små søde bebser et kærligt niv i kinderne fra mig! 😉
Rigtig fint indlæg!
Kh. Louise
http://www.garngrammatik.dk
Tak 🙂
Et super fint og velovervejet indlæg.
Engang sagde en veninde til mig, at mit hjem altid var så ordentlig. Ja, det er sgu da fordi jeg rydder op når jeg får gæster. Nogle gange inviterer jeg gæster, bare for at få ryddet op!!
Haha – det er sjovt, det gør jeg også:-)
Fantastisk indlæg – og jeg tænker lidt; ENDELIGT! Selvom man egentlig godt ved, at selvfølgelig har du vasketøj, fedtet hår og gylp på tøjet, så er det bare så fedt at du gider skrive det 🙂 Det gør bare, at vi andre ikke føler os alt for fedtede eller virkelig ikke særlig glamourøse når vi kigger os selv i spejlet efter en virkelig hård dag…
Tror ikke du skal undervurdere den positive indvirkning mange af dine indlæg har på folk 🙂 HURRA! 😀
Fedt indlæg.. Elsker at følge med 🙂 både en fantastisk måde at skrive på, men også inspirende. Smuk kkvinde ad udseende, men bestemt også sind.
Tror da lige jeg kan genkende mig selv, jep også i dette indlæg, du rammer bare noget. Tror sku de fleste af os, har rod, vasketøj og fedtet hår engang imellem. Men altså vi er jo også bare mennesker og ikke glansbilledere.. Så er jeg ihvertfaldt et lidt krakeleret et
Du skriver virkelig godt, og hvor er det fedt at du “bare” fortæller sandheden om gylp og fedtet hår, vasketøjsbunker m.m.
Jeg synes det er fuldt forståeligt at du ikke har behov for at vise hele dit hjem frem, lidt privatliv skal man da have! Og jeg tror sgu’ det er helt normalt at fjerne vasketøj og nullermænd under sofaen inden man får gæster, det har jeg det i hvert fald bedst med 😉
Jeg har selv startet en blog for nyligt (www.gennemsnitligmor.com) hvor det handler om man ikke behøves at være super-mor hele tiden og det er helt ok at bo i rækkehus i Køge med mand, hund og bil og være helt almindelig (åhh nej).
Men alligevel kan jeg også mærke at jeg har en grænse for hvad jeg har lyst til at dele med hele verden, som det her web-halløj jo egentlig er. Jeg rydder også op inden jeg får gæster og kommer måske heller ikke til at fortælle om mine værste dage, hvis jeg gør vil det nok blive i en lidt mere positiv og munter tone. Bare fordi man har en blog behøves man jo ikke åbne for ens aller mest private inderste inde på et så offentlig sted som en blog er… 🙂 Det var lige min mening! 🙂
Jeg er en trofast læser af din blog, og jeg elsker din måde at skrive på, din livsanskuelse og din skønne humor:) ville ikke andet end at erklære mig enig i dette indlæg. Du rammer hovedet på sømmet. Tak for en fantastisk blog!
Fantastisk indlæg. Hovedet på sømmet!
Virkelig et opløftende, tankevækkende og intelligent, overskuds-indlæg! En sand fornøjelse, at læse noget jeg kan relatere SÅ meget mere til end alt det andet som jeg slubre i mig i blodland. Dette er første gang jeg er inde på din blog, efter at jeg faldt over dig på instagram og blev opslugt af din verden. I dette indlæg kunne du lige så godt have beskrevet mit liv! Jeg er bare et par år efter dig, og bor sammen med min kæreste lidt før. Jeg HADER min sofa og den er ofte årsag til at jeg ikke inviterer veninderne med op til mig. Øv! Jeg har udset mig min nye sofa i IKEA men den er ikke til ikeapris og da min mormor er så fantastisk gavmild at støtte mig økonomisk i min studietid, så har jeg ikke samvittighed til at købe en dyr ny sofa? Det blev til et lille blogindlæg i sig selv, men jeg ville bare fortælle dig at jeg synes det er en kæmpe fornøjelse at følge dig, læse det du skriver og få et indblik i din verden. Søde krapyler forresten!
Fra en pige, som ikke har født børn endnu, så lyder det pretty much som mig – også inden mine gæster ankommer (minus lorten og gylpen på blusen). Tak for en ærlig og humoristisk blog! #thumbsup
Jeg har lige genlæst indlægget og du har så evigt ret! Og hurra for det! Det er nemlig blevet en dyd at skulle vise “den ægte hverdag” frem. Men på den umage måde.
Så er jeg faktisk mere glad for din version. Giver det mening?