IMG_7167.JPGDa jeg var gravid med Prop og Berta, var jeg stensikker på, at jeg ville blive mor til to små vidundere med langt, mørkt og krøllet hår. Der var faktisk ikke den mindste tvivl i mit sind! Jon er velsignet med den flotteste hårpragt, noget menneske kan forestille sig. Egentlig er det lidt snyd, han har sådan et mega-tæt hår, mørkt hår med naturlige bølger i. Sådan et, jeg brugte de sidste mange år, før krapylernes ankomst, på at opnå med krøllejern samt masser af skidedyre Redken og Paul Mitchell-produkter. Det har han fra naturens hånd!
Jeg er nu ikke vanvittigt dårligt stillet lige på den front heller, hvis jeg må have lov. Mit hår er mørkt (og gråt nogle steder) og tykt.

Og hvad fik jeg? En skaldet og en blond baby. Go figure!

I dag mødte jeg imidlertid den baby, som har fået alt mine ungers hår. På vores spadsertur med klapvognen i dag mødte min svigermor og jeg to nybagte mødre på en bænk i Kongens Have. Endnu en ting, jeg elsker ved at have babyer: Nu er det legit at starte samtaler med fremmede mennesker på gader og stræder, bare de også har et barn. Nogle gange kan en hund være undskyldning nok! Jeg synes, det er skide-hyggeligt at komme hjem med en lille flig af et andet menneskes historie, selvom man så måske aldrig ses igen.
Denne mors meget smukke søn hed Samuel, og han havde så meget hår, at det mest af alt så ud som om, at man havde valgt at give det lille menneske en paryk, der stammede fra dengang, Beatles var på toppen af deres game. Han var mega-cute og et par måneder yngre end mine baryler, og jeg mærkede en særegen stolthed over, at mine børn var ældst. Hvor weird er det lige?
“Nåh, han er tre en halv måned? Jaaah, jeg har jo altså formået at holde mine i live i over et HALVT år! Beat that!”

I aften har Jon sgu inviteret mig på bøf med bernaise og udsigt i Vedbæk!
På onsdag skal vi aflevere vores elskede Ford igen (jeg har lyst til at skrig-græde og true med at gøre skade på mig selv ved tanken), så hvis vi skal nå en middag, der kræver bil, skal det være i aften. Derfor er planen at tage krapylerne med og lade dem sove sødt i Bugaboo’en, mens vi spiser kød med sovs og kigger på solskin og vand. Lige om lidt er de for store til at kunne blive halet med på den måde, så det skal nok være nu, hvis det skal være.

Jeg håber, de er jer, der har altan, griller nogle skumfiduser i aften, de, der kører sportsvogn, ruller kalechen ned, og at de, der er fresh nok til det, napper en dukkert. Måske er sommeren forbi om lidt, så det gælder om at presse den til sidste solstråle! 🙂
God aften!