IMG_8070.JPGHvor er her bare fint på Fanø!
Mit barndommens jeg var tilsyneladende ikke helt så entusiastisk over den danske flora, som mit voksne. Og alle, der bor på Fanø, går efter alt at dømme op i at holde deres huse og haver ved lige, så det hele ligner kulisserne til et periodedrama fra dengang, folk talte sådan rigtigt fanøsk.
Jeg lyttede til de mange, der anbefalede os at tage forbi Hans & Gretes pandekagehus, og jeg blev ikke skuffet! Men jeg vil nu nok mene, at pandekagen, som helt afgjort var på højde med de pandekager, jeg selv kan lave, men heller ikke bedre (hvilket siger en del, jeg bager en mean pandekage, siger jeg jer!), gør sig flottere på en højsommerdag, for der var sjask-charmerende med bindingsværk og anden ballade.
Vi spiste fanøske tapas til frokost på Rudbeck’s, hvor jeg fik lejlighed til at smage endnu en nationalskat: Fanølaksen! Mums, kan jeg sige jer! Som smør mellem tænderne!
I formiddag, da vi kørte ind til Nordby (har alle øer en by ved det navn, mon?), så vi gudhjælpemig tre sæler, som lå og stenede på en sandbanke! En mor og to lige store unger! DET VAR KRAPYLERNE OG MIG – THE SEAL EDITION! Ren Disney!  Jeg har aldrig før mødt sådan nogle i de danske farvande, og min far berettede, at han tidligere havde betalt i dyre domme for en sejltur fra Nordslesvig for at spotte sæler, men vi slap altså med en færgebillet til 45 kr. Score!

Desuden giver jeg i min far og hans kones selskab pokker i alt, der bare rimer på LCHF, så den stod på Fanø-lapper med tand-nutella til morgenmad. Min far har naturligvis også været syd for grænsen, hvorfra han har hjembragt 10 Rittersport til en utroligt favorabel pris, og sådan én sidder jeg ikke overhørig på en solrig tirsdag eftermiddag
Ungerne nyder de landige omgivelser, og det lader til, at de har slået sig sammen i kampen om at hive skægget af deres bedstefar. Så snart, de kan øjne deres snit til det, river og flår de i min arme fars ret fyldige hagebevoksning, næsten til han får tårer i øjnene.

I dag er ungernes 7 måneders fødselsdag. Folk siger hele tiden “Det går alt for hurtigt!”, men det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes, den tid, jeg har levet side om side med Hugo og Berta passer ret godt med syv måneder. Pengene passer! Jeg er ikke bange for, at de bliver ældre, jeg ELSKER det! Jeg er pjattet med den størrelse, de har nu, hvor de er godt igang med skemad og især Hugo øver sig i at komme omkring ved egen hjælp, og jeg glæder mig til, at de kommer til at kunne gynge, løbe, råbe, plage om Tivoli-ture (ikke længe, hvis jeg kender mig ret) og skælde ud over sengetider.
Jeg savner ikke deres spæde dage. Jeg tænker tilbage på dem med glæde, men jeg SAVNER dem ikke.
Engang havde vi i ELLE et tema om alder, og i det issue var der et interview med nogle markante kvinder i forskellige aldersgrupper, og 60-års-alderen var repræsenteret af Suzanne Bjerrehuus. Hun sagde, at hun ikke havde et problem med at blive ældre, fordi hun havde levet sine forgangne årtier fuldt ud.
Sådan har jeg det også, tror jeg. Jeg har virkelig levet mine 20’ere og har det perfekt med at være 32 (33 d. 9. oktober! Glæder jeg mig til min fødselsdag? MUCH!). På samme måde har jeg nydt mine ungers første syv måneder og har det derfor helt dejligt med, at de bliver ældre.

Nu er der kylling med brun sovs og ris ved spisebordet er i hytten! På bestilling fra moi. Jeg elsker visit hos De Gamle! ??