IMG_7827.JPG
Kræft er virkelig noget lort! I know, det behøver jeg ikke fortælle jer, for statistikkerne siger desværre, at det ved vi alle sammen alt for godt.
Jeg tror nok, det er én ud af otte eller ni kvinder, der rammes af brystkræft. Tænk engang, at noget, der er så stor genstand for både kvinders, mænds og børns henrykkelse kan være ude på at slå indehaveren ihjel. Og så er det sgu lige meget, som de er store, små, slappe, faste eller fulde af plastik.
Der er heldigvis ingen tæt på mig, der lider af brystkræft, men det forfærdelige i den tanke er, at den efterfølges af ordet ‘endnu’ …
4.800 kvinder rammes hvert år af brystkræft, og lægerne er heldigvis blevet sindssygt seje til at redde vildt mange af dem. Brystkræft er efter sigende også den mest “kendte” kræftform. Én af dem, der får allermest omtale.
“Sådan er det jo med bryster!”, som min svigermor sagde i går.

Men det betyder ikke, at den kan undværes, det betyder bare, at vi også skal have endnu mere fokus på alle de andre former for kræft og forskningen heri.
Hver gang nogen nævner pest eller kolera tænker jeg, at jeg glæææææder mig til den dag, folk siger “Kan I huske dengang, folk døde af kræft?”

Forskerne, lægerne og vi kan så meget mere nu end nogensinde før, så lad os kæmpe sammen, som der står på det smukke armbånd, som kan fås i fire forskellige, fine varianter i H&M, Fakta, Brugsen, Kvickly eller lige her for 40 kr. Lad os få smækket døren til den lortesygdom koste, hvad det vil!

OG så er armbåndene endda skide-fine i år! ?