Facebook-20141006-080925

Jeg er typen, der altid snager i andre menneskers toiletskabe. Jeg når aldrig at tisse, før jeg har åbnet lågen over håndvasken (og også gerne den under) og dømt vedkommende benhårdt på indholdet. Jeg kan lige så godt sige det, som det er.
Er det typen, der har mange neglelakker … Er disse arrangeret efter farver og sat op, så de er en pryd, når skabet åbnes om morgenen, og måske placeret ved siden af en række produkter, som matcher vedkommendes hudtype?
Eller er hun typen, der bare bruger den ansigtscreme, som var på tilbud i Bilka, og ikke bruger anden tid på sine negle en den, det tager at napse dem af med en tre-i-én’er?
Af samme grund er der altid pinlig orden i mine egne toiletskabe. Hvis jeg nu en dag skulle få besøg af en ligesindet.

Jeg ved godt, det kan lyde enormt snobbet, og det er det måske også. Det er egentlig ikke en erhvervsskade, for sådan havde jeg det også inden, jeg arbejdede på ELLE, og jeg brugte den gode del af min første løn på serum, dyr shampoo og neglelak. Hvis det var sidst på måneden, og jeg var løbet tør for mascara, ville jeg til alle tider vælge at købe min dyre favorit fremfor at vælge en billigere og så have råd til en biftur. Jeg kan ikke forklare det, jeg ELSKER bare dullegrej!

Jeg er til gengæld en slut, når det kommer til brands. Jeg har favoritter, som jeg har haft længerevarende forhold til, men jeg knalder ved siden af til højre og venstre så snart, der flirtes med mig. Jeg elsker Lancômes læbestifter, men lige for tiden har jeg en affære med NARS, og jeg har i tre år kun brugt Tromborgs mineralfoundation, men lige nu kører jeg noget på sidelinien med Chanels selvsamme.

Og nu til pralehylden! Den, som er i øjenhøjde, når man åbner skabet.
Jeg er tit alene med ungerne i løbet om dagen, og jeg prioriterer næsten altid at tage mig tid foran spejlet, når de sover formiddagslur. Det er som en tur i mini-spa, og jeg bliver lidt gladere. De små ting i livet, I ved. Det handler ved i bund og grund om at skabe sig nogle små ritualer, som giver hverdagen lidt mere af det, man godt kan lide.
Lige nu er jeg ret meget oppe at køre på Chanels produkter. De kommer også i fine glaskrukker, som bagefter kan rumme smykker og småting. Serummet har perlemorsekstrakt, som gør, at huden ser mere strålende ud, og ansigtscremen er en blanding af blød og gelé-agtig, og den trænger ind meget hurtigt.
Når det kommer til øjencreme, har jeg været trofast i fire år. Det var det eneste produkt, jeg ikke skiftede ud med noget ikke-parabene-holdigt, da jeg var gravid, og det er Estée Lauders Re-nutriv. Den koster en mindre formue (lige under 900 kr.), men den kan altså fås lidt billigere i lufthavnen, og den holder næsten et år, så jeg synes faktisk godt, det kan forsvares. Jeg har brugt øjencreme, siden jeg var 24 år, og jeg synes, det er en god investering. Selvom jeg jo ikke aner, hvordan jeg ville tage mig ud, hvis jeg ikke havde gjort det.
Nogle aftner (som eksempelvis lige nu, hvor manden er til aftenprøver, og krapylerne sover), fedter jeg mig ind i Dior-masken, som ikke skal vaskes af, og ser flimmer. Den giver den mest silkebløde hud og dufter af engleprutter.
Om natten bruger jeg en øjenserum fra Elizabeth Ardens Prevage-serie, som er fuldstændig fantastisk! Jeg har engang haft hele serien til brug om natten, og jeg er sikker på, at jeg ville have set betydelige ældre ud i dag, hvis jeg ikke havde brugt den i slutningen af mine tyvere, hvor jeg festede hver weekend. 🙂
Lige nu bruger jeg Chanels natcreme, som dufter skønt og gør, at min hud føles dejlig, når jeg vågner om morgenen.

Det var lidt om pralehylden! Så vigtigt og så ligegyldigt på én gang. 😉
Og til de, der ikke stod tidligt op, kan jeg meddele, at der også var et ‘det-var-så-den-weekend’-indlæg i morges! Hvis det skulle ha’ nogen interesse. Klik da her.