Mandag morgen, mommy-fitness og typisk MM
Sådan ser en fru Lange ud, når hun i raskt fjed iført tennissko er gået turen med Bugaboo’en fra sit centralt placerede hjem til Fisketorvet tidligt (eller… I hvert fald inden 10) om morgenen, uden at have været i bad eller have lagt makeup, for at deltage i et (fucking) mommy-fitness-hold! Og så finder ud af, at det først er i morgen….. Klassisk!
Ungerne besluttede sig for at følge planen og er således netop faldet i søvn, så nu vandrer jeg rundt på må og få havnefronten for at lade dem få deres time på øjnene, før jeg atter begiver mig de 200 meter, der er, ind til byens larm og støj.
Jeg har jo selv tidligere skrevet her på siden, at hvis man ikke er tilfreds med sin krops mængde, skal man lade være med at snakke så meget om det og bare gøre noget ved det. Det er så kedeligt at høre om, nemlig. Så jeg lover, at indlæg som disse bliver sjældne. 😉
Jeg har det meste af mit liv været lidt til den slanke side. Jeg blev i mine sene teenageår nogle gange mistænkt for at lide at spisevægring, men man skal kende mig ualmindeligt ilde for at tro, noget sådant nogensinde kunne komme over mig. Jeg havde bare et højt stofskifte og dyrkede dengang megen gymnastik.
Op igennem tyverne ændrede det sig, og jeg tog lidt på, hvilket jeg befandt mig godt i.
Mens jeg ventede krapylerne, tog jeg 26 kilo på imellem 20. og 35. graviditetsuge, og jeg tabte de 21 af dem på tre uger uden at løfte en finger. Eller, altså, jeg var lige blevet mor til to, så fingre blev da løftet, men satme ikke i vægthenseende.
De sidste fem kilo sidder der endnu, og der er flyttet yderligere et par stykker ind, og de er begyndt at irritere mig. Jeg har mere mås, end der er plads til i mine jeans og dyre undertøj, og hvad vigtigere er, så er min krop stadig meget mærket af det år, den har været igennem.
Jeg har jo taget trampolinen op igen (omend i et noget andet gear), og på de onsdage har jeg opdaget, at mine mavemuskler stadig ikke virker efter hensigten.
Så i et forsøg på at rette op på noget af alt det, så vil jeg altså henover vinteren begyndte at træne med krapylerne et par gange om ugen. Jeg har ingen planer om lynresultater, jeg vil bare gerne ned i de underhylere igen uden at give min navle klaustrofobi inden næste forår.
Og ja, jeg lover, at jeg stadig bekender mit troskab til skumfiduser og ting med mælkechokolade (helst købt syd for grænsen) og ikke gør dette her domæne til en fitnessblog. As if! ;-P
35 kommentarer
Hvis du trænger til lidt god motion, men (som mig) ikke rigtig orker det der fit-nisse, så skal du altså svømme! Jeg går til vandgymnastik én gang om ugen og det er både mega sjovt og ret givende for kroppen, især maven! Jeg er selv kun i begyndelsen af 20’erne, men har efter mange år med sport, udsat min krop for en del, som jeg nu betaler for, ved dårlig ryg mm. Hermed et lille mandagstip!
Godt tip! Men jeg kan aldrig rigtigt tage mig sammen til at hoppe i vandet, det er satme så koldt! 🙂
Det er bare helt i orden at bruge lidt plads på – det er vel et emne, vi alle kan relatere til og har følelser omkring. Jeg glæder mig til at høre om mommy-fitness, og jeg håber, du bliver glad for det! 🙂
Tusind tak, Ida! 🙂 <3
Spottede dig motionere med kopiernes mor i går ved Kastellet, så gå du bare op i Magasin og få en stick 🙂 Ps. min veninde synes jeg skal forsøge at blive Hugo og Bertas barnepige efter at have snakket med dig i mandags (i the Bodyshop) og det synes jeg egentlig også, men der er bare så super skarp konkurrence i hende verdens sejeste farmor 🙂 CV: har på nuværende tidspunkt holdt 6 nevøer og niecer i live 🙂
Det var sgu da os!!! Vi motinerede ikke, og vi spiste en stick lige inden gåturen…. Men alligevel!!!!! 😉
Personligt synes jeg, det er meget interessant at læse om dine erfaringer med at komme tilbage i dine Acne-jeans, da jeg selv sværger til disse og bliver bekymret ved tanken om, hvad postgraviditetskilo kan gøre ved min ellers smækre krop… :-/
Mht. fitness vil jeg personligt anbefale crossfit ved fx Crossfit Cph. Begyndte der for to år siden, da jeg begyndte at få større og større bollehåndtag, og jeg har virkelig været glad for det, det er en times motion med en træner på holdet, der sørger for, du giver max (hvis du som jeg er personen, der krydser hjørner på løberuten osv.) Det er sjovt og effektivt – meget bedre end diverse kæder! Du får samtidig lært nogle øvelser, bl.a. til maven, som du siden kan udøve derhjemme på det fine Hay-tæppe!
Anyway, jeg hepper på dig!
Hmmm… Det kan være, jeg må prøve det, hvis det her ikke virker. Men man kan vel ikke tage twins med til den slags? 😉
Sikke en øv-kommentar om spisevægring! !At sådn noget kn komme over mig”… du ved godt, at det er en psykjisk sygdom, ikke? At den også rammer hende den cool, kloge, madglade type. Og ødelægger hendes liv? Hvem er det lige, at du tror sådan noget bare “kommer over”? Hende den dumme modella, den usikre pige, en fed person? ALLE kan blive ramt, og en stor del af tabuet er netop, at familier ikke vil indse, at deres gode og søde og stærke pige kan lide af den slags. Det er en ommer, det der!
Tror bestemt ikke det er ment på den måde! Men som en med højt stofskifte, med dertil hørende utallige kommentarer til ens vægt, så er der faktisk ikke andet at sige at med ens indtag af kalorier, så kommer det ikke over en. Og hvad er der også ellers at sige til at folk kommer med den kommentar? Det betyder jo ikke at man er et arrogant rø…. eller ikke har forståelse for spiseforstyrrelser eller mennesker der desværre lider af det. Synes det er en voldsom reaktion at komme med. Øv for den!
Ha’ en dejlig dag.
I øvrigt tak for en skøn blog, dit gode humør her på bloggen smitter og inspirere:)
Jeg tror simpelthen bare at hun mener, at folk tager fejl, hvis de tror det ville ske for hende, fordi hun elsker at proppe sig med god mad og chokolade
Haha ej, så cutter den halvdelen af kommentaren. Nå, men det vigtigste kom da med
Jeg tror simpelthen bare at hun mener, at folk tager fejl, hvis de tror det ville ske for hende, fordi hun elsker at proppe sig med god mad og chokolade
Jeg elskede også at proppe mig med mad og nød livet – og blev ramt i 4 år af slem anoreksi. I er viiiiiiirkelig hvis I tror, at piger med højst stofskifte IKKE kan få en spiseforstyrrelse. Så det er også kun bestemte folk, der kan få skizofreni? Jesus chris, læs en bog!
Skriv dog pænt! Træk vejret en gang og lad vær med at piske en stemning op. Ingen her mener noget ondt med noget. Så slap af en gang.
Rolig nu, Sofie. Man behøver jo ikke straks gå til den konklusion, at jeg er uvidende, dum og ude på at gøre folk ondt, fordi jeg har formuleret mig på en måske dum måde?
Jeg mente da selvfølgelig ikke alt det, du skriver. Selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Jeg mente bare, at jeg ikke lider af spisevægring. Jeg har ikke vægring ved mad, jeg spiser meget. Det var det eneste, jeg mente.
Jeg er vildt ked af at høre, du har været syg, det er der sgu ingen, der fortjener. Hverken på den ene eller den anden måde.
Jeg håber, du får en god aften! Og jeg er ked af, at jeg formulerede mig uklart.
Mange hilsner, MM.
Åh fri mig for “Jeg er vildt ked af, at du har været syg” – vær ked af, at de fleste bloglæsere og bloggere ligger i den lave procentil af intelligenskurven. Det er sgu noget at være dybt dybt ked af!
Men du er sovt nok selv bloglæser. Find dog noget bedre at bruge din tid på, hvis du ikke kan tale ordentligt!!
Hold da op, det er ikke lidt, man skal høre for. Jeg anser nu mig selv for at vær relativt begavet, og jeg ved, at jeg ér veluddannet. Og jeg ér ked af, at du har været syf¨g.
Jeg er også ked af, at jeg øjensynligt har fornærmet dig på det groveste på én eller anden måde, siden jeg (og alle andre bloggere) fortjener denne svada, for det var absolut ikke meningen.
Jeg håber, du får en bedre dag i dag, end den du tilsyneladende havde i går, da du skrev denne besked.
Knus, MM.
Måske var det en idé at træne hjemme i stuen? Kan kun anbefale Thoras geniale koncept – online mavetræning på superfitmor.dk. Har selv født tvillinger plus en ekstra 🙂 Og troede aldrig, min krop skulle blive sig selv igen. Efter to år lignede jeg stadig en, der var gravid i tredje måned. Men efter 9 uger med Thora er der virkelig sket ting og sager. Tak for en super hyggelig blog. Jeg bliver altid glad af at kigge herind 🙂
NI UGER!? You power woman, you!!!! Skidegodt tip, tusind tak! 🙂
Du skulle prøve yoga, det er en rigtig god måde at styrke sine muskler på! Kan varmt anbefale mor/barn holdet hos søde Pernille hos pakhus yoga på islansbrygge. Ved hun starter to nye hold op i næste uge og at der er flere pladser tilbage
Ååååh, jeg har ikke tålmodighed til yoga, desværre! Men det ser nice ud! 🙂
Du skulle prøve yoga, det er en rigtig god måde at styrke sine muskler på! Kan varmt anbefale mor/barn holdet hos søde Pernille hos pakhus yoga på islansbrygge. Ved hun starter to nye hold op i næste uge og at der er flere pladser tilbage
Ha ha, jeg ville ellers elske lidt fitnessindlæg herfra 😉
Jeg er stor fan af din indstilling: snak om det, men gør gerne noget ved det imens – at snakke forbrænder jo lige præcis 0 kalorier 😉
Halløj
Halløj
Halløj, Janni! 😛
Du gør det igen – redder enhver mandag med dine fantastisk indlæg!
Du redder MIN mandag med dén dér!! Tak! <3
Jeg kunne også have taget fejl af dagene, godt du kom dagen før 🙂
På samme tidspunkt i dag drønede jeg afsted til mødregruppe og var i god tid… Lige da jeg parkerer bilen, kommer jeg i tanker om, at jeg har glemt pusletasken… (Som jeg har gået og pakket hele morgenen) Tilbage igen. Det bedste er, at de andre i gruppen ikke skuler til mig når jeg tumpet fortæller, at jeg allerede har været der tidligere -for jeg er jo gruppens tvillingemor, så de synes vel bare det er flot når jeg har husket begge børnene 🙂
Er du i en “almindelig” mødregruppe?? Åh, din stakkel! Du må jo være en freak! Hahaha!
Altså, DE må se dig som én, mente jeg… 😉
Hi hi, ja pas nu på hvad du skriver herinde 🙂 jep, alle de andre stakler i gruppen har kun en, så når de keder sig, tager de bare en af mine… 🙂
Er det ikke nok med fitnesscola?? 🙂 I er måske løbet tør?:) Derudover tænker jeg, at MM’s “fitnessblog” er en helt anden end de andres – noget med, hvor mange sticks der går på en times gymnastik 🙂