Nedtællingen til MMs fødselsdag er begyndt …

Det har sine fordele at være gift med en skuespiller! Han ved alt om, hvilke film, der lige er kommet ud eller snart udkommer, og han kan alle navne på alle skuespillere, også selvom man kun kan komme i tanke om at sige “Ham dér, der er gift med hende dér fra dén der film om det dér…”
Desuden kan man komme gratis i teatret, og det kan være ret underholdende at få tilsendt billeder fra “kontoret”.
Men det har også sine ulemper… Arbejdstiderne er yderst inkonsekvente, og de der instruktører har det med at skifte mening i sidste øjeblik. Det, jeg prøver at komme frem til, er, at min fødselsdags-date lige er blevet aflyst!
Jeg har fødselsdag på torsdag, og jeg ELSKER at have fødselsdag! Det er sjældent, jeg forbigår en lejlighed til at fejre noget som helst, hvis hver hverdag kan blive en fest, så er jeg all for it! Derfor er jeg også ekstra oppe at køre over fødselsdage – både min egen og andres. Men sgu da især min egen! 😉
Som nævnt i dette indlæg var planen, at Jon og jeg skulle ud at spise uden unger på min fødselsdag. En luksus, vi kun har undt os selv en enkelt gang, siden vi blev beriget med Berta og Hugo. Men nu skal han altså desværre på arbejde i stedet for.
Jon troede kun, han skulle filme fra kl. 6 til kl. 16, men nu viser det sig, at han, lige så snart, han er færdig med at lege fodboldhelt (de skyder scener i Danmark i disse dage), skal vrides op og sendes direkte på scenen på Østre Gasværk, så jeg får ham slet ikke at se den ganske dag.
Men hey, helt ærligt: Fuck det! Jeg skal hænge ud med Prop og Berta, og jeg er stensikker på, at solen kommer til at skinne fra en skyfri himmel hele dagen! Desuden ved vi jo, at intet feder, når man har fødselsdag, og alt det tøj, man køber den dag, kan trækkes fra i skat! Desuden er Jon der, når jeg vågner om morgenen og igen, når jeg går i seng om aftenen, og den luksus er der ingen andre i hele verden, der har.
Man kan vel i bund og grund ikke tillade sig at ønske, at ens mand skal være der hele tiden. Så længe, han også synes, det er træls, at han er væk, har jeg ikke det store at brokke mig over. 🙂
Jeg ved ikke, om I så det i går aftes, men hvis ikke, kan jeg berette, at jeg har opdateret BADEVÆRELSET. Der er cremer i lange baner, ooooh, yeeeeah!!
13 kommentarer
Ahh, det indlæg kunne være skrevet af mig (altså, mangler så bare de alt for nuttede børn, lækre mand og succesfulde blog). Men jeg ELSKER fødselsdage!! Og jul, hold op hvor jul er fedt og rart!
Så jeg føler med dig – men samtidig, så er jeg sikker på, at du alligevel nok skal få en kæmpe god fødselsdag (de der lækre chokolade sticks fra magasin får man uden tvivl gratis kastet i nakken, når man har fødselsdag. Ellers er det hvertfald et koncept de bør overveje)
tak for en super blog. Vil lige gøre dig opmærksom på at man ikke kan se dine billeder i blog lovin 🙂
Dét tog du sgisme da i meget stiv arm dét der!!! Jeg siger ikke at du skal hverken bitche, mokke, vræle eller råbe, for det betyder jo ALT, at ens mand er glad for sit arbejde (og selvfølgelig allerhelst ville være sammen med dig og ungerne) Meeeeeeen….. lidt forsmåethed over det faktum, må du altså gerne lade skinne igennem, for min skyld. Jeg siger det bare! 😉
Jeg er lykkelig gift med en hårdt (længearbejdende) mand, og mor til tre rollinger på 5mdr, 2½ år og 5 år. Og jeg er heeeeelt enig; livet er sgu for kort til at ærgre sig over ting man ikke kan ændre, og med lækre unger, lækker mand og lykkelighed er der i virkeligheden ikke meget at være utilfreds med i livet generelt… Men på ens allerhelligste fødselsdag må man gerne skrige ud til verden, at det er en lille smule synd for én, at det ikke bliver som man allerhelst ønskede sig. For HÆVlede!
<3
Min kæreste er begyndt at planlægge (og få angstanfald over) min fødselsdag om 3 måneder – måske skulle jeg være lidt sødere ved ham eller grow’e up og ikke glæde mig så sindssygt meget? 🙂
Du ser smokin’ ud som 29-årig!
Seriøst? Planlægger man ikke sin egen fødselsdag efter 12 års alderen? Forstår godt, at ens kæreste måske kan hente morgenbrød og nogle blomster, men at have angst over det??
Arj, jeg forstår bare ikke, hvorfor nogle kvinder er så hysteriske omkring deres fødselsdag? Det er jo bare en dag – hvis af en eller anden grund jeres kæreste er forhindret i at deltage, så hold den en anden dag! Easy peasy, så sparer man al hysteriet og slipper for et par rynker. Seriously, at være hellig omkring sin fødselsdag stopper det sekund (helst før!) man flytter hjemmefra.
Behøver jeg at sige, at det med angsten var en joooooke? 😉
Det handler heller ikke om SELVE dagen, men lejligheden – det er bare så røvhyggeligt at være samlet med alle dem man elsker i en glædelig anledning – og liiiidt ekstra røvhyggeligt, når man så lige får smidt gaver og kager efter sig! Det oplever jeg altså hverken som hysterisk eller helligt 🙂
Og hey, når man er gift med rimelig lækker skuespillermand, sker det nogen gange at han er en del af et galleri på AOK.dk: http://www.aok.dk/scene/se-billederne-sexet-80er-musical-i-lak-og-laeder
Det lyder som en rigtig hyggelig dag med dine dejlige unger, selvom det er ærgeligt, at du ikke kan fejre den med Jon. Jeg sidder og tænker, hvad ville jeg have gjort… Jeg tror jeg ville have inviteret mine tætteste 5-6 veninder over til noget mad og kage. Hvis du ikke orker, at lave det selv, kan du bestile noget god take away og bage en kage -gå ind på anne au chocolats hjemmeside og find én – nemme fantastiske kager (gulerod er favoritten). Og drik nogle bobler af en art. Det ville være en dejlig dag også 🙂
Et sted på Vestsjælland sidder en pige der ligesom dig, er tvillingemoder og har også fødselsdag 9/10!!
Min alder bliver 37 og jeg har netop erfaret at jeg skal til klassefest den dag og mit fødselsdagsmåltid højst sandsynligt kommer til at bestå af kolde pølsehorn på buffet fra dagen før !!!
Nederen når man de sidste 36 år er blevet trakteret med stegt flæsk og persille!! Men jeg må finde det positive frem. Er sammen med mand og børn også kan jeg jo spurthandle skattefrit tøj i frokostpausen.. Og ellers glæde mig over at der er kvinder ( super seje som dig MM) der har det lidt ligesom jeg :)))
Ej, hvor grineren, at vi har fødselsdag samme dag!! Tusind tillykke med din, også! Jeg håber, der i det mindste var ketchup til pølsehornene. 😉
Jeg føler mig også ret sikker på, at vejret er fjong. Det er nemlig også min fødselsdag;-)
Men kan godt se, det er meegt antiklimaks for dig. Min dage er skal bruges på at sove ud efter aften-nattevagt onsdag og så en lækker steak med min bedre halvdel.
Lyder som en pretty swell fødselsdag! TILLYKKE!!
Man kunne da håbe på at den pludselig ændrede arbejdstid, i virkeligheden er at der er en lille suprise i vente…