Facebook-20141021-082313Jeg er nødt til at sige det igen: TUSIND tak for i går!!
Jeg ved jo godt, at det nok er de færreste af jer, der læser med lige nu, som deltog sådan rent fysisk, da The Body Shop og jeg i går holdt event i den ene af deres butikker på Strøget i Kjøvenhavn, da der desværre kun var plads til 50 gæster. Og det er altså vitterligt sandt, for Sheisse, hvor var der dejligt varmt! 🙂

Facebook-20141021-082320 Men det var simpelthen så skidehyggeligt, og jeg fik NÆSTEN talt med alle jer, der kom, og det er jeg sindssygt glad for! Jeg fandt efterfølgende på Instagram via hashtagget #twinpeaksxtbs ud af, at der også var en yndig gæst, som var gravid med en dreng OG en pige, og hende er jeg rigtigt ked af ikke at have tvillingekrammet, men hey, vi må bare lave nogle flere arrangementer! 🙂

Facebook-20141021-082325

Der var fire makeup-artister, hvis pensler kørte non-stop, og der var to neglebarer, som fik tømt en del flasker med lækker lak. Vi fik spist usandsynligt mange donuts, guffede latterligt mange små bæredygtige bambusbåde med Matador Mix og skyllede det hele ned med Coca-Cola. Fuldfed.
Og jeg skal da være den første til at indrømme, at man efter to donuts og en cola virkelig godt kunne have brugt noget helt almindeligt vand. Men hvad skal jeg sige, jeg blev grebet af stemningen, da de søde folk fra The Body Shop lod mig helt frit bestemme, hvad vi skulle servere for MINE (I LOVE THAT!!) gæster. Jeg har igennem min tid på ELLE været til helt usandsynligt mange events, og jeg har ALDRIG set Matador Mix nogen steder, så jeg synes på en måde, jeg har revolutioneret branchen lidt. Og så på en mandag. 😉

Facebook-20141021-082331

En million tak til jer, der kom, og selvfølgelig også til alle jer, der gerne ville være kommet.
Jeg håber, vi får muligheden for at ses til et andet arrangement i fremtiden. Eller når vi står i kø i Magasin for at købe Sticks, måske. 😉