IMG_1816.JPG
Jeg har tømmermænd for første gang i over halvandet år, og det er selvfølgelig den dag, vi skal til julehygge hos svigermor med klippeklistre og gåtur i skov for indfangning af eget gran. Men jeg pjækker. Kun fra gåturen, dog. Mens de andre samler kviste, samler jeg mig i sofaen i Verdens Sejeste Farmors stue.

Jeg kom sgu ud at danse i går, ganske som ønsket! Og jeg spiste alt for dyr, men utroligt lækker mad på LUSSO, som jeg var blevet fortalt skulle være the place to be for tiden. Nu skal man nok passe på med at dømme nogen eller noget i en julefrokostmåned, men jeg må desværre indrømme, at etablissementet denne aften ikke helt var pengene værd. Jeg ville hellere have haft vores mad to-go, for vi kunne lige så godt have booket bord et sted i Calella. 🙂
Bordene bag os var okkuperet af ikke mindre end 35 piger, som allesammen lignede hinanden. Vi kunne ved hjælp af de mange udråb tolke os til, at de arbejdede i to tøjbutikker i henholdsvis Lyngby og på Frederiksberg, og under hele middagen råbte de højt i kor, at “Lyngbyyyyy er de bedsteeeee”, “Naaaarjjjj, Frederiksbeeerg! Wuhuuuuuuu!!!!”
Alle pigerne havde langt hår med extensions, alle pigerne var i enten kjoler eller små shorts lavet af fjer, og alle pigernes tøj var enten pudderrosa eller cremefarvet og fyldt med påsyede perler. Hele kollektionen fra butikken var repræsenteret, vil jeg tro, og festligt så det ud!
Der var kun ét bord med herrer i hele restauranten, og de var allesammen på alder med Karsten Ree. Så snart, pigerne havde spist deres ris a la mande, strøg de op og hev alle de midaldrende mænd med ned på det, de betragtede som dansegulvet, og her stod de så og skrålede med på ‘All The Single Ladies’ og havde det forrygende lige foran vores bord.
Det skal retfærdigvis siges, at flere af de festlige fruentimmere inviterede mine veninder og mig med ud at danse, men da vi sad midt i den i øvrigt udmærkede hovedret, virkede det hele bare lidt overvældende.
Men de var søde og sjove, og vi følte os nok bare lidt gamle og støvede. Så vi betalte og gik på Llama til en enkelt, hvorefter vi smuttede ind ved siden af på natklubben SUNDAY, hvor en af ejerne havde været så sød at stille en flaske cava frem til os i anledningen af, at jeg var ude i min første brandert i halvandet år! 😛
Dansegulvet var mere proppet end Linse Kesslers BH-skåle, men vi fandt et hjørne, og jeg må med skam melde, at jeg ikke kunne holde min rytmefinger i ro… Jeg har ikke danset siden min bryllupsnat, og jeg kan ikke huske, hvordan man gør, så det blev til vanvittig megen basarm, skub-til-taget og pegefinger i vejret. Men det var skønt, og vi sang med, og da klokken var lidt i to, og jeg endnu ikke følte mig helt så beruset, som jeg havde lovet mig selv, jeg skulle være, røg jeg i baren efter en række shots (man har vel stil), bundede en gin/tonic, og klokken tyve over to lod vi gabene tage over og listede ud i kulden.
Jeg fik et ulovligt lift hjem i Hannes babysaddel (traditionen tro), og i min iver for at kysse mine unger efter hjemkomsten, kom jeg til at vække Hugo. Og jeg var sgu dingelsk og fræk nok til at gøre som ingenting og liste i seng, så Jon kunne få lov at stå op og dysse ham i søvn igen. 🙂

IMG_1819.JPG

Det var så skønt med en aften i byen med mine to BFFs, og det føles som om, der er sket umanerligt meget, siden krapylerne blev født. Dengang kunne jeg i min vildeste fantasi ingenlunde forestille mig, at jeg nogensinde skulle få lyst til atter at skabe mig dumt til ‘Whiggle, whiggle, whiggle’ på et dansegulv. Men det havde jeg i går, og det var bomben!
Endnu mere bomben var det at komme hjem til mine tre sovende mirakler, som allesammen ikke fandtes i mit liv for bare fire år siden, men som nu er min grund til alt.
Det første, jeg spurgte Jon om, da jeg vågnede i morges var, om han ikke ville gifte sig med mig igen.
Jeg elsker, at man kan have mel i munden og blæse samtidig, danse natten lang og vågne op med prinsen ved sin side og hele kongeriget i to FLEXA-senge i rummet ved siden af og vide, at der går langt tid, før man gider ryste røv igen. Men når man atter vil, så gør man det!
Da jeg var først i tyverne, synes jeg, at damer, der har den alder, jeg har nu, var lidt patetiske, når de stod og dansede klokken to om natten i stedet for at bruge tiden på at smøre madpakker eller lægge vasketøj sammen. Jeg var sikker på, de havde fået børn for tidligt og higede efter opmærksomhed blandt byens bachelorer.
Sådan har jeg det sjovt nok ikke længere. 😉
Jeg har fået børn lige til tiden og vil ikke bytte med nogen! Jeg kommer ikke på SUNDAY for at blive bemærket af bejlere, men for at danse og lave noget helt andet end det, jeg lykkeligt og gladeligt bruger alle døgnets, ugens og månedernes timer på. Og samtidig må jeg da ærligt indrømme, at det ikke ærgrede mig, at jeg måtte flashe min ring et par gange og en enkelt gang vise et billede af krapylerne for at få nogle ungersvende til at dampe af.

Nu kan jeg høre min lækre familie på trapperne, så jeg vil line pakkelegen op og se lidt fresh ud. Med ønsket om en dejlig søndag herfra! Hvor mange ser i øvrigt stadig ‘1864’?

IMG_1817.JPG