Okay, jeg startede jo dagen ud, som det blogger-fjols, jeg er, ved at dele et billede af min morgenmad på Instagram. 😉
Retfærdigvis skal siges, at jeg ikke endte med at spise mere end et par skefulde, og så gik vi ned og fik tidlig frokost på Cock’s & Cows i stedet. Mere LCFH-stærk er jeg sgu heller ikke!
Jeg havde hørt om en lækker, sund chokolademousse, som man skulle kunne indtage helt uden dårlig samvittighed, og da jeg elsker mine dadelkugler højere (opskrift her), end Kanye West elsker Kanye West, tænkte jeg at det måtte være forsøget værd.
Jeg tyede derfor til min ven Google, som præsenterede mig med en sygt nem opskrift, og som tilmed fortalte mig, at moussen var så sund, at den sagtens kunne gøre det ud for morgenmad.
Opskriften lyder således:
1 moden avokado
5 bløde dadler (dem fra Netto er super-nice)
3 spiseskefulde usødet kakaopulver
Hele baduljen kastes op i en blender, et voilà!
Første mundfuld var overraskende blød, cremet og choko-agtig, men jeg kunne sgu ikke rigtigt spise det til morgenmad. Tanken om, at det var meningen, det skulle være chokolade, men at jeg så vidste, at der var avokado i, var weird. Og så er jeg jo til lys ‘lade, og den her var for tung.
Men jeg har tanker om, hvorvidt man kan udvide opskriften med noget fløde, eller noget. Og ellers kan den måske bedre gøre sig som dessert efter en tur i køleren og måske med nogle bær til.
Alernativt kan man smide lortet i skralderen og købe en milkshake hos Cock’s & Cows, sådan som jeg gjorde. 😉
26 kommentarer
Ha! Elsker alternativet 😉
Ellers prøv med banan i stedet for avokadoen. Så bliver den lidt sødere og efter en tur i køleskabet (fryseren for de utålmodige) er det rimelig lækkert
Jeg er også engang hoppet på den der med sund chokolademousse. Det røg lige direkte i skraldespanden og fik mig efterfølgende til at skrive nedenstående på facebook:
“Syntes af en eller anden grund at det her var et forsøg værd… Det er det ikke, skulle jeg hilse og sige.
Skulle nok have gået ud fra devisen: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det det nok også.”
Sådan en gang avocadomos med kakaosmag bliver altså ALDRIG til chokolademouse… 🙂
Billedet i opskriften har i øvrigt aldrig haft noget med virkeligheden at gøre… Jeg har spist nok chokolademousse i mit liv til at vide, at portionen på billedet indeholder enten flødeskum eller æggehvider 🙂
http://www.femina.dk/sundhed/kost-motion/lav-sund-chokolademousse
Jeg har altså selv taget billedet!!!
Jeg tror, at Karen henviser til sit link 😉
Camilla har ret 🙂
Jeg tror skam godt på dig MM…
Nåååååååååhhhhhh….
Det er lige præcis udmeldinger som dette indlægs sidste linje, der gør at jeg følger din blog dagligt 🙂
Kan altså anbefale ½ avokado, ½ banan (begge kolde, evt frossen banan), kakaopulver (ikke voldsomt meget) og 1-2 dadler blendet! Det synes jeg giver en lækker luftig chokolademouse. Try it!
Will do!!
… jeg synes jo, det er forkert at kalde noget chokolade, som der ikke er chokolade i… så er det vel nærmere kakao-mousse (det sælger bare knap så godt?)
Jeg vil bare gerne have det rigtigt, det smager bedre 😀
Jeg er rørende enig!
Aj, hvor er du skøn,… Det var lige det jeg trængte til.. Grinede højt og længe over din sidste kommentar, med alternativet…. TAK
Haha! Det er sgu også en tung omgang 🙂 Jeg har faktisk en super opskrift til chokoladetrøfler med avocado og chokolade. Du skal bruge ca.en alm str. moden avocado til 100 chokolade(jo mere chokolade, jo mere faste bliver de 🙂 Blend det hele og kom på køl, når det er helt fast kan du trille dem til små kugler og vende dem i kokos, kakaopulver eller whatever ‘tickles your fancy’ 😉 Jeg har kun prøvet med mørk choko, men tænker man sagtens kan bruge lys 🙂
LCHF venlig milkshake med bløde dadler, evt. og/eller banan, mælk + fløde og kakopulver kan godt gøre det for en chokomilkshake i min verden! Men helt enig i at det der avokado + kakao ikke lige gør det store…
Den skal jeg sgu prøve! Tak!
Jeg er enig i, at man ikke kan kalde noget chokolade, hvis ikke der er chokolade i..
Derfor putter jeg sgu chokolade i!
Noget a la en avokado, en lille håndfuld mandler og noget mørk chokolade, lidt salt og evt kakao.
Det er ikke mousse, men nærmere en slags rustik choko-smøreting.
Meen, det kan altså ikke hamle op med nutella!
Intet kan hamle op med Nutella!!
Verdens nemmeste chokolademousse: (og der er rent faktisk chokolade i)
1 plade mørk chokolade (det er jo en grøntsag)
2 dl vand
Smelt chokolade sammen med vandet over vandbad. Når det er smeltet, så skal det piskes og piskes mens skålen står i et isbad (balje med isterninger) indtil det får en fast form.
Voila!
Lyder sgu nice!! Det vil jeg prøve! Må jeg godt bruge peppermynte-lade?
Hej MM
Er din fulde blog-adresse twinpeaks.dk? Hvis jeg forsoeger at foelge denne adresse gennem wordpress reader bliver jeg dirigeret videre til “sund mums”-blog – og det var ikke ligefrem det jeg ledte efter 😉
Bh, Josefine
Ja, det er http://www.twinpeaks.dk!
Fedt:) du er meget på Cows sætter ik mine ben der vi blev behandlet dårligt jeg klagede og fik intet svar arbejder selv som mystery shopper så ved hvad jeg taler om de nogle…..
Nå men god dag til dig hilsen en tvilling mor
De har altid været SÅÅÅÅ søde, når jeg har været der!!
Haha jeg er vild med alternativet! Jeg har lavet avocado chokomousse et par gange og synes egentlig at det har været meget godt, jeg bruger dog også rigtig chokolade – ellers synes jeg mest at det bliver en ubehagelig omgang og som nogle af de andre siger er det også godt at skifte dadlerne ud med banan. Jeg har også haft lavet en udgave med hytteost, det fungerede overraskende godt 😉
Tror dog ingen af delene kan konkurrere med en rigtig milkshake!
Hvis du gerne vil have en god choko-morgenmad uden for mange kalorier, kan jeg anbefale at tilføje et par spsk usødet kakao til din havregrød imens du koger den op og evt. søde med lidt honning! Mums! 😛